“Drop politikerprocent og sats på forskning”

På baggrund af forskningspolitisk årsmøde og den dertil hørende hvidbog kreerede Morten Heiberg, medlem af forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab og professor ved Københavns Universitet, og Thomas Bjørnholm, ligeledes medlem af forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab og forskningsdirektør i Villum Fonden og tidligere prorektor for Københavns Universitet, denne kronik.

Kære nye minister for forskning: Drop ”politikerprocenten” og sats fuldt og helt på forskning

Mange komplicerede opgaver venter de nyvalgte politikere, men målsætningen om at bruge én reel procent af BNP på dansk forskning – uden fiksfakserier – er lige til at løse. Den kræver blot, at de har viljen og modet til det.

Det går godt – i en vis forstand – nærmest ufatteligt godt for de danske universiteter. Dansk forskning ligger i verdenstoppen, alt imens universiteternes vidensproduktion fortsat stiger langt mere, end de offentlige forskningsinvesteringer berettiger til. Det er vigtigt, ikke kun for vores prestige og selvforståelse som kulturnation og innovativt videnssamfund. Denne udvikling er i særdeleshed godt nyt for dansk økonomi. Vi bliver simpelthen rigere af at gøre, som vi gør. Til gavn for hele Danmark.

Der er to hovedårsager til dansk forsknings succes: Den ene er den effektive gennemførelse af Globaliseringsforliget fra 2006, der betød en markant forøgelse af universiteternes basismidler i perioden fra 2008 til 2015, hvor stigningen i basismidlerne desværre ophørte brat. Den anden forklaring skal findes i den markante stigning gennem de sidste år i tildelingen af midler fra de private fonde.

Vi kan dog ikke hvile på laurbærrene. Under Globaliseringsforliget var parolen, at det er afgørende at være på forkant med vidensøkonomien. Dette gælder stadig. Ønsker vi forsat at være en stærk vidensnation, er det vigtigt, at ambitionsniveauet for dansk forskning igen hæves.

Gør 1-procentmålsætningen reel 

I de senere år har bl.a. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab forsøgt at påvirke områdets minister til at tage bevillingssituationen op til overvejelse. Selskabets Forskningspolitiske Udvalg har plæderet for en forhøjelse af de danske forskningsinvesteringer fra de nuværende 1 til 1,5 procent af BNP. Entusiasmen for dette forslag har dog været til at overse. Der er simpelthen andre prioriteringer på Borgen.

Vi kommer derfor med et andet forslag: Målsætningen om at en procent af BNP anvendes til forskning fastholdes ind til videre. Det vigtige er imidlertid, at denne ene procent gøres til en reel procent. Hidtil har der kun været tale om det, man lidt spydigt kunne kalde for en ”politikerprocent”.

I opgørelsen af den ene procent medregnes nemlig ikke alene de statslige bevillinger afsat på Finansloven, men også hjemtagne EU-bevillinger. Reelt betyder det, at forskningsindtægter modregnes økonomisk, hvis vi klarer os godt i EU-sammenhænge. Det lyder ulogisk, men det er imidlertid præcis det, der sker i dag. Resultatet er, at de statslige investeringer i forskning over de sidste ti år er faldet støt fra at udgøre 84% til at udgøre 74% af det offentlige forskningsbudget (Danmarks Statistik). Et yderligere problem er, at universiteternes udgifter til husleje medregnes i den ene procent. Hæver staten huslejen, mindskes dens reelle støtte til forskning tilsvarende.

Politik er det muliges kunst, og hvis det nu er politisk uladsiggørligt at hæve det offentlige investeringsniveau til det, vi formentlig har brug for, nemlig 1,5%, hvad så med at gøre den ene procent af BNP, vi bruger på offentlig forskning, og som politikerne med rette er stolte af, til en reel procent? Uden nogen fiksfakserier. Set i sammenhæng med de øgede midler fra private fonde kan man næppe tænke sig en bedre udnyttelse af offentlige midler i Danmarks fremtids tjeneste.

Udvis mod

Forskning ligger ikke højt på danskernes politiske prioriteringsliste. I en vælgerundersøgelse fra 2015 nævnte kun 0,04 % af danskerne forskning blandt de 4 vigtigste emner (Kasper Møller Hansen, Den Danske Valgundersøgelse 2015). Der er desværre ikke tale om en kommafejl. Tallet er vitterlig nul-komma-nul-fire. Der er simpelthen ikke stemmer i forskning. Derfor er det ikke så underligt, at forskning ofte ikke er på dagsordenen, når de mest indflydelsesrige politikere på Christiansborg sætter sig ved hovedbordet for at forhandle næste års finanslov. Men det burde det være! Nok er forskning ikke en folkesag, men sammenhængen mellem forskningsinvesteringer og økonomisk vækst er veldokumenteret, og spørger man toppen af dansk erhvervsliv, kommer investeringer i forskning ind på en førsteplads på ønskesedlen til fremtiden (Børsen, maj 2019).

Så kære nye minister og nyvalgte folketingsmedlemmer: Det hører med til hvervet på tinge at udvise en vis risikovillighed og mod med hensyn til at foretage investeringer, som Danmark kan leve af på længere sigt. Det er her, at forskning som offentligt investeringsobjekt for alvor bliver interessant. Den slags investeringer kommer nemlig mangefold tilbage. Derfor, lad de statslige forskningsinvesteringer udgøre en reel procent af BNP, og som ansvarlige politikere, der tænker langsigtet, påtag jer opgaven at forsvare sådanne investeringer. De er i alles interesse. For forskning udføres nok af ganske få, men til gavn for de mange.

Kronikken blev bragt i Børsen d. 18 juni 2019

Morten Heiberg og Thomas Bjørnholm er begge medforfattere til Hvidbogen Fri Forskning udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2019.