Interview med den tidligere præsident

Fire år som præsident for Videnskabernes Selskab er slut, men fremtiden for Marie Louise Nosch byder på en ny, international toppost. Vi har stillet hende fem spørgsmål til tiden som præsident – og tiden efter.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

På Videnskabernes Selskabs generalforsamling den 16. maj 2024 valgte Selskabets medlemmer deres nye præsident, professor Susanne Ditlevsen. Samme dag markerede afslutningen på en fireårig præsidentperiode for professor Marie Louise Nosch. Vi har spurgt hende, hvad de sidste fire år i Selskabets ledelse har bragt med sig, hvad hun kan give videre af råd, og ikke mindst: Hvad skal der ske nu?

– Hvordan har Selskabet udviklet sig i løbet af din præsidentperiode?

– Sådan en fin gammel dame som Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab udvikler sig ikke hurtigt, det tager lang tid. Men hun lagt sig lidt ud, for takket være generøs støtte fra Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden er sekretariatet blevet større, og mængden af aktiviteter er blevet større, så rammerne er fyldt godt ud.

– Hvad er du mest stolt af, at der er sket i Selskabet i løbet af din tid som præsident?

– Jeg er stolt af vedtægtsudvalget og Niels Kærgårds [medlem af Selskabet, red.] tålmodighed og utrættelige arbejde for at få nye vedtægter, fordi det ligger mig på sinde, at vores medlemmer behandles ens: I de nye vedtægter gælder samme regler for alle forskere i Danmark, uanset nationalitet. Jeg er stolt af vores indsats for Ukraine fra krigens første dage, og at Selskabet føles fagligt og menneskeligt relevant for ukrainske forskere på flugt. Jeg er også stolt af den forskningspolitiske indsats, det er et langt træk for at opbygge troværdighed og faglighed, det glæder jeg mig til at se udviklingen på i de kommende år.

– Har du erfaret eller oplevet noget undervejs, som du ønsker at fremhæve særligt?

– Den største fornøjelse ved at være præsident er at lære så meget om videnskab og lære så mange interessante og begavede mennesker at kende. Det har udvidet min horisont og beriget mig personligt, og jeg synes også, at min forskning også har fået nye perspektiver af det daglige samvær med så mange fag. Samarbejdet med generalsekretær Thomas Sinkjær og sekretariatschef Karin Kjær Madsen har været en kilde til daglig glæde, og at arbejde med de fremragende og visionære kolleger i præsidiet er sjovt og fornøjeligt!
En lille, særlig glæde har været at sætte Videnskabens Vidner i værk, en podcast om nogle af vores medlemmer født før 1940. Jeg elsker videnskabshistorie og at høre om, hvordan fag og forskning har udviklet sig historisk.

– Hvordan ser fremtiden ud for dig nu – er der nogle planer, du har lyst til at dele?

– Jeg er nu blevet bestyrelsesmedlem i ALLEA, sammenslutningen af 59 videnskabelige akademier i 40 europæiske lande, og der vil jeg fortsat arbejde for den europæiske integration og det næste EU-rammeprogram, FP10. Og så har jeg mit professorat, studerende, undervisning og gode kolleger på Center for Tekstilforskning og Saxo-Instituttet.

-Har du et eller flere gode råd til den kommende præsident?

– Jeg har ingen gode råd. Susanne Ditlevsen er en gevinst som Selskabets præsident, og jeg tror, hun allerede har mange spændende planer.

Læs mere om ALLEA og deres arbejde her.