Videnskabens vidner

Tidevand, flimrende kyster og et landskab, der aldrig står stille. Vores kystlandskab er i dag under pres både udefra og indefra, og det efterlader meget lidt plads til et hav, som af natur kommer og går. Med 9000 km kystlinje og byer bygget helt ud til havet gør stigende havvand og stormfloder os sårbare. Men hvad nu hvis vi i stedet for at bygge højere diger begyndte at tænke anderledes om vand, vådhed og kystliv?

Med udgangspunkt i antikke havmyter og nutidig klimalitteratur taler litteraturprofessor Søren Frank og landskabsarkitekt Mette Juhl Jessen om, hvordan vi kan bruge litteraturen til at gentænke vores forhold til havet. Vi besøger bl.a. Mandø – en lille, tidevandsomkranset ø i Vadehavet – og spørger: Skal vi holde havet ude, flytte os for det eller lære at leve med det?

Lyt med til en samtale om blå humaniora, poetiske havbreve og nye måder at designe fremtidens kystlandskaber på.

Da Danmarks tronstol stod færdig i 1671, hed det sig, at den var lavet af enhjørningehorn. Men sandheden viste sig at komme fra det blå dyb. For hornet stammede fra et dyr, som næsten ingen havde set: narhvalen.

I denne episode dykker vi ned under isen i Arktis sammen med professor i havbiologi Mads Peter Heide-Jørgensen og professor i statistik Susanne Ditlevsen. Hør, om narhvalens skjulte liv, dens følsomhed over for menneskelig støj og dens mystiske stødtand. Med matematiske modeller aflæser forskerne narhvalens livshistorie tandring for tandring og lærer på den måde mere om den klimahistorie, som narhvalen er del af.

Mød et af verdens mest gådefulde dyr og to af de forskere, der prøver at forstå det.

Hvordan blev Mærsk en verdenssucces – og hvorfor er Danmark stadig en sværvægter til søs? Vi jagter svarene ombord på den første danske handelsflåde, der i 1618 stævnede ud mod Asien. En dramatisk rejse, udfordret af skørbug, søslanger og sømandsmyter – og starten på Danmarks rolle som søfartsnation i en globaliseret og kapitalistisk verden.

Sammen med historiker Benjamin Asmussen og professor i international handel Martin Jes Iversen rejser vi gennem 400 års handel til søs – fra de første farefulde færd med sejlskib til de største containerskibe i dag. En fortælling om afsavn, fascinationen af Østen og om, hvorfor Danmark stadig sejler med i front.

Når vi tænker på havet, ser de fleste af os fisk, tang og koraller for os. Men under overfladen gemmer sig en verden, vi sjældent tænker på: mikroorganismer. Faktisk udgør bakterier og virus over 90 % af havets biomasse, og de spiller en afgørende rolle for økosystemet og rummer måske løsningen på den antibiotikaresistenskrise, som lurer.

I denne episode samtaler mikrobiologerne Lone Gram og Mathias Middelboe om havets mikroskopiske liv – om alt fra bakterier, der nedbryder organisk stof og producerer ilt, til virus, der både dræber og samarbejder med bakterierne.

Tag med på bakterie- og virusjagt – fra Galatea 3-ekspeditionen til Jyllinge Havn og helt ind i elektronmikroskopets verden, hvor en enkelt bakteriecelle fanges i det øjeblik, den sprænges af virus.

Kæmpe tanglopper på 11 km’s dybde. Hvaler, der græsser på sletter 4-5 km under havoverfladen.

Engang troede man, at det voldsomme tryk og de vanvittige livsbetingelser i dybhavet betød, at der var helt dødt. Men nyere forskning og avanceret robotteknologi har vist, at der findes både overraskende meget liv og værdifulde ressourcer i havets dybeste grave og mørkeste afkroge. Desværre findes der også menneskeskabt affald.

Sammen med professor i biogeokemi Ronnie Glud og lektor i geologi Kristoffer Szilas dykker vi ned i det dybhav, som vi kun lige er begyndt at forstå. For hvordan er dybhavet egentlig opstået? Hvad betyder livet dernede for klimaet på kloden? Og kan vi udvinde havets nyttige mineraler i den grønne omstillings navn?

Hvordan smager det, når man har hele havet inde i kroppen? I denne episode dykker vi ned i “blå mad” – havets spiselige rigdomme – sammen med mikrobiolog Aviâja L. Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen. Med videnskab, kultur og gastronomi på menuen stiller vi skarpt på, hvordan havets ressourcer kan bruges klogt og bæredygtigt – og hvorfor “blåt” i virkeligheden kan være det nye “grønt”.

Kom med på en rejse tilbage til barndommens kogte ørreder på de grønlandske strande, oplev søpindsvinets intense umami, der smager som en dyb indånding ved det arktiske hav, og bliv klogere på, hvordan tang og alger i bunden af fødekæden skaber de livsvigtige omega 3-fedtsyrer, som vi almindeligvis får, når vi spiser fisk.

En sanselig og tankemættende samtale om alt fra havhaver i Kerteminde til grønlandske loddefisk med højt kalkindhold.

Våbenkapløb mellem kiselalger og vandlopper medfører at der lagres enorme mængder kulstof i havet. Når vi taler om, at naturen optager CO₂ og derfor er vigtig for klimaet, tænker de fleste på skovene. Men den største klimaregulator gemmer sig under havets overflade.

I denne episode zoomer vi ind på havets usynlige helte – de mikroskopiske organismer, der driver den såkaldte biologiske kulstofpumpe. Den biologiske kulstofpumpe er et komplekst og fascinerende system, der hvert sekund flytter enorme mængder CO₂ fra atmosfæren og ned i dybhavet – uden at nogen rigtig lægger mærke til det.

Lyt med, og bliv klogere på, hvordan livet i havet former livet på land, når professor i marinøkologi Thomas Kiørboe og professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson åbner ind til en verden af bittesmå plante- og dyreplankton, som spiller en afgørende rolle for klodens kulstofkredsløb.

En isbjørn i Vendsyssel. Bopladser på bunden af Aarhus Bugt. En skov under Storebælt. Engang var Danmark et stort sammenhængende landområde. Men for ca. 9000 år siden steg havniveauet dramatisk på grund af klimaforandringer. Havvandstigningerne skabte ikke bare det ørige, vi kender i dag, men ændrede også levevilkårene for planter, dyr og mennesker markant.

I denne episode dykker vi ned under havoverfladen og går på opdagelse i fortidens landskaber og livsformer. Lyt med, når professor i molekylær naturhistorie Eline Lorenzen og marinarkælog Peter Moe Astrup lader naturens og menneskets historie mødes, og hør om de komplekse puslespil, forskerne forsøger at samle én brik ad gangen, når de graver fortiden frem for at forstå nutidens natur og kultur.

Forskning skal være neutral og faktabaseret. Alligevel bliver mange forskere kaldt aktivister, når deres resultater stiller spørgsmål ved forbrug, vaner og magtstrukturer. Men hvornår er man egentlig aktivist – og hvornår er man bare en forsker, der siger noget ubelejligt? Og kan man være forsker og aktivist – og stadig være troværdig?

Vært Alexandra Brandt Ryborg undersøger spørgsmålene i en tværfaglig samtale med professor Nanna Bloch Hartmann (DTU Sustain/mikroplast), Stiig Markager (AU, Institut for Bioscience og Arctic Research Centre) og ph.d.-stipendiat Frederik Appel Olsen (KU/forsker i, hvordan videnskab kommunikeres og opfattes). Episoden er en særudgave optaget under Folkemødet på Bornholm 2025.

I denne afsluttende episode sætter vi fokus på personlig branding som et redskab til at styrke synlighed og gennemslagskraft.

Dit sprog og dine ordvalg kan være nøglen til, at din forskning bliver forstået – men de kan også stå i vejen. I denne episode ser vi på, hvordan du finder balancen mellem faglig præcision og tilgængelig formidling.

Helge giver 6 konkrete råd til bedre formidlingssprog:

• • • • Skriv konkret
      • Skriv dynamisk
      • Skriv aktivt
      • Skriv kort
      • Skriv ligeud
      • Brug almindelige ord

At formidle forskning i den offentlige debat kan være både meningsfuldt og sårbart. I denne episode taler vi om de mindre sjove oplevelser, vi som forskere kan risikere at møde, når vi deler vores viden offentligt – og om, hvordan vi sammen kan skabe et miljø, hvor flere tør tage ordet.

Se Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

I denne episode af Formidlingsakademiet får du redskaber til at lave en strategi for din formidling, der både hjælper dig med at nå dine mål og gør det mindre tidskrævende at kommunikere din forskning.

Hvad gør du, når din forskning peger på konkrete samfundsudfordringer, der kalder på handling? I denne episode ser vi på, hvor grænserne går mellem at formidle viden og at tage stilling, og hvordan man som forsker navigerer i det felt.

Forskningsformidlere kan lære meget af journalistikkens værktøjskasse – især når det gælder om at gøre sin historie skarp og let forståelig for en målgruppe. I denne episode af Formidlingsakademiet dykker vi ned i arbejdet med at vælge fokus, skærpe budskabet og skabe en fortælling, der fænger.

I denne episode stiller vi skarpt på forskerens mindset og ansvar. For god formidling kræver ikke bare teknikker og platforme, men en grundlæggende vilje til at gøre sin viden tilgængelig.

I denne episode af Formidlingsakademiet får du konkrete råd til at bruge sociale medier strategisk og effektivt. Kommunikationsrådgiver Benjamin Rud Elberth deler sin viden om, hvordan du bygger en digital tilstedeværelse, der gør en forskel.

Zoologiske haver er meget mere end søde dyr og vaffelis. De er steder, hvor forskerne har en unik mulighed for at blive klogere på de eksotiske dyr og deres fysiologi, metabolismer og sygdomme. Og der mangler vi meget viden, selvom den zoologiske medicin har udviklet sig meget, især de senere årtier. I denne episode af Grundtanker kigger vi sammen med zoologisk direktør i København Zoo Mads Frost Bertelsen på, hvordan man bedriver forskning i en have, de fleste nok forbinder med flotte fjer, farver og fremmede lugte, og vi besøger både giraffer, moskusokser og skildpadder.

I denne episode af Grundtanker skal det handle om det spændende og problematiske samspil mellem krig og kultur – i brætspil, romaner, træningsprogrammer og virtual reality-verdener. Professor Anders Engberg-Pedersen beskæftiger sig netop med dette krydsfelt, hvor hans særlige interesse er fiktion og de “forestillede verdener”, i det komplekse samspil. Forskningen har bragt ham i mange retninger – fra militærteoretikere som Clausewitz til virtual reality-spil – men noget af det, han især har beskæftiget sig med i de senere år, det er det, man kalder ‘useful fiction’ – krigsromaner, der samtidig hævdes at kunne bruges næsten som en slags manualer i militæret.

Ser I X Factor sammen i sofaen eller sidder I med hver jeres iPad? Går børnene til håndbold eller klaver? Tager I på museum eller til bageren, når I skal hygge jer? Familiens fælles aktiviteter – og hvor planlagte, de er – er i høj grad med til at bestemme, hvordan børn udvikler sig, og lægger på mange måder grundstenene til deres senere liv. Man taler om familiernes læringsmiljø – en blanding af hverdagsaktiviteter, samtaler, kulturelt forbrug, følelsesmæssigt klima, struktur og ikke mindst forældrenes forventninger til deres børn. I denne episode af Grundtanker dykker vi ned i en række store studier af de danske familiers læringsmiljøer, i selskab med professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet.

I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels Bohr Institutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fra den forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mest avancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der hedder nuklearmedicin. Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde med behandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabelige fremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag helt uundværlige redskaber i sundhedsvæsenet – en historie, der på mange måder begyndte med den adelige ungarske videnskabsmand George de Hevesy og hans arbejde netop på Niels Bohr Institutet.

De fleste af os lever efterhånden i en virkelighed, der er en sær blanding af det analoge og det digitale. Vi er sammen med vores familie ved middagsbordet, men har også mobilen i hånden og lægger fotos på Instagram, mens vi spiser. Sådan er det også i det globale fællesskab af diplomater og ambassadører, der arbejder med det, man kunne kalde ‘internationale relationer’. Man taler ligefrem i den sammenhæng om det digitale diplomati – og det skal vi høre meget mere om i denne episode af Grundtanker, hvor vi er på besøg hos Rebecca Adler-Nissen, der er professor i international politik på Københavns Universitet. Det digitale diplomati handler om fortrolige samtaler og møder i lukkede rum i ministerierne, men også om diplomater, der skriver frit på Facebook og X, eller uploader billeder af forhandlingsbordenes kaffekopper.

Hvert år bliver omkring flere millioner mennesker bidt af giftslanger. Over 100.000 af dem dør, mens næsten en halv million får permanente skader og risikerer amputationer af arme eller ben. Et af problemerne er, at modgiftene er dyre, langsomme og besværlige at fremstille – og sjældent tilgængelige i de områder, hvor risikoen for at blive bidt er størst. Men der er håb forude, for på DTU arbejder forskerne på at revolutionere fremstillingen af modgifte. I spidsen for arbejdet står professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, hvis arbejde med antistoffer ikke “bare” kan bruges til at lave nye modgifte til slangebid, men også potentielt kan transformere behandlingen af en række andre sygdomme.

Ifølge FN’s erklæring om menneskerettigheder har man helt grundlæggende ret til et privatliv. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke alligevel. For hvad er privatliv, eller privathed, egentlig, og hvordan har begrebet og de konkrete rettigheder udviklet sig gennem tiden? Og hvordan går det med privatheden i en verden med overvågningskameraer, digitale fodspor, globale techgiganter og alt det andet, der hører til et moderne liv? Mette Birkedal Bruun er professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, og hun har især beskæftiget sig med, hvordan middelalderens munke har trukket sig tilbage fra verden i bøn. Men hun undersøger også, hvordan privathed har udviklet sig gennem historien, og hvordan begrebet er under forandring i dag.

Vi har op igennem historien dyrket fortællingen om det ensomme geni. En fortælling, der nu udfordres af kunstig intelligens, som med lynets hast kan producere nye værker. Men er kunstig intelligens i virkeligheden en anledning til, at vi udfordrer myten om kunstnergeniet og forestillingen om kunstværket som et enkeltmandsværk? Og kan kunstig intelligens kaste nyt lys over vores forståelse af kreativitet og kreative processer?