Ny videnskabelig podcast med nogle af landets bedste forskere

Ny videnskabelig podcast med nogle af landets bedste forskere

Uden Einsteins relativitetsteorier ville vi ikke have en GPS. Uden Montesquieus tanker om tredeling af magten ingen dansk grundlov, som den ser ud i dag. Og uden Pigous idé om ”grønne afgifter” ingen grøn økonomi. Med usynlig tråd er vores samfund vævet sammen af videnskabelige opdagelser, nærmest uden, at vi lægger mærke til det. Det forsøger podcasten Grundtanker at stille skarpt på.

I hver episode af Grundtanker fortæller en fremtrædende dansk forsker – fx Eske Willerslev, Peter Birch Sørensen eller Anja Boisen – om et hjørne af det samfund, vi lever i. Et hjørne, der ikke var blevet til uden tidligere tiders originale videnskabelige opdagelser og tanker.

– Målet med podcasten er, at man som lytter bliver underholdt og hører gode historier. Man vil forhåbentlig opdage, hvor vigtig en brik videnskab er, når det kommer til at skabe et moderne samfund. Det samfund, vi har i dag, er jo blevet til, fordi forskere langt tilbage i tiden har tænkt og undersøgt og opfundet inden for både humaniora, natur- og samfundsvidenskab, fortæller Kristoffer Frøkjær, der er kommunikationschef i Videnskabernes Selskab og i øvrigt vært på podcasten.

Videnskab i virkeligheden

Podcasten besøger virkeligheden i reportageform – det være sig virksomheder, der kan tage en coronatest på 12 minutter ud fra nanoteknologi, banegårde, vindmøller, eller mosehuller fulde af DNA – og krydsklipper til studieoptagelser med større historisk dybde.

– Der er fyldt med eksempler på, at fortidens forskning har skabt nutidens samfund rundt om os – ofte uden at forskerne har kunnet forudsige det. Da Eske Willerslev for 20 år siden opdager, at man kan finde DNA i is og jord, anede han ikke, at hans metoder en dag ville kunne bruges til miljøovervågning eller ligefrem opklaring af drab. Ligesom Dan Zahavi til en start nok ikke havde en idé om, at hans filosofiske tanker omkring fænomenologi en dag kunne hjælpe psykisk syge. Og den slags eksempler er der masser af, forklarer Kristoffer Frøkjær.

Netop det dynamiske indhold med både reportage og studieoptagelser har været interessant at arbejde med for Science Report, der har produceret udsendelserne:

– Det har været supersjovt at arbejde med videnskabsformidling i en sammenhæng, hvor der har været plads til eksperimenter og fokus på de gode historier. Jeg er meget stolt af resultatet, og jeg synes, vi er lykkedes med at få udsendelserne til at være både fængende og fascinerende, og jeg tror også, man som lytter bliver klogere af dem, siger direktør hos Science Report, Tor Arnbjørn.

Led i en større udvikling

Podcasten er for Videnskabernes Selskab led i en naturlig formidlingsmæssig udvikling:

– Videnskabernes Selskab har gennem de senere år øget sit fokus på formidling af videnskab til danskerne. Podcasten, som er fuld af gode fortællinger, er en naturlig forlængelse af hele den mission, det er at skabe interesse for videnskaben – som jo er mere aktuel end nogensinde i disse tider, hvor alle forventer, at løsningen af coronakrisen eller klimakrisen kommer fra netop videnskaben, fortæller præsident i Videnskabernes Selskab, Marie Louise Nosch.

Tag et smugkig på de første 8 udsendelser, som lægges op efterhånden på bl.a. iTunes og Spotify. 

Eske Willerslev: DNA – et billede af det usynlige

Kan høres fra 29/10

DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.

Mikael Rask Madsen: Med retsvidenskaben kom friheden
Kan høres fra 29/10

Vores danske retsstat blev mildest talt ikke til med et fingerknips. Det krævede århundreders nytænkning, kampe og en konge, der bandt sin søn til et giftigt løfte, inden han døde af blodforgiftning. Denne episode handler om, hvordan lov og ret kom til Danmark, og om de retsvidenskabelige grundtanker, som har dannet fundamentet for nutidens danske retsstat.

Anja Boisen: Nanoteknologi – en mikroskopisk verden fuld af muligheder

Kan høres fra 29/10

Når forskerne bevæger sig ned i en verden, der kun fylder én milliontedel af en millimeter, så kan meget pludselig lade sig gøre. Hør om mikroskoper, der kan flytte rundt på enkelte atomer; om nanopartikler, der kan fortælle, om du har haft covid-19; og om en teknik, der kan hjælpe mennesker med leukæmi.

Peter Birch Sørensen: Grøn økonomi – naturlige begrænsninger for vækst

Kan høres fra 5/11

Økonomiske forskere har i mere end 200 år gjort sig tanker om, hvad der er på spil, og hvad vi som samfund burde gøre ved den ulige balance mellem miljø og økonomisk vækst. For uden natur, ingen økonomi. Tag med ud for at se på vindmøller og rensningsanlæg med landets førende miljøøkonom.

Jeppe Dyre: Einstein lærte os at finde vej

Kan høres fra 12/11

GPS’en er et teknologisk vidunder, der hjælper os med at finde vej. Men havde det ikke været for verdens bedst kendte videnskabsmand Albert Einstein og hans to relativitetsteorier – den specielle og den generelle – så ville vi aldrig komme frem. Ikke, at han selv nogensinde tænkte, at teorierne kunne bruges på den måde.

Dan Zahavi: Fænomenologi – er en kop en kop?

Kan høres fra 19/11

Ifølge fænomenologien opfatter vi virkeligheden forskelligt, og den filosofiske retning har blandt andet sammenkoblet den filosofiske analyse af den rent subjektive selvopfattelse med neurovidenskab og psykiatri og dermed fået betydning langt ind i fx sundhedsvæsenet. Hør hvordan!

Ivan Bjerre Damgaard: Kryptering – uden hemmeligheder er internettet ubrugeligt 

Kan høres fra 26/11

Professor Ivan Bjerre Damgård er en af verdens førende kryptologer – ekspert i hemmeligholdelse af data. I denne episode fortæller han, hvorfor kryptografi er så vigtigt, tager os med tilbage til oldtidens hemmelige koder og beretter om sin egen banebrydende forskning.

Anne Løkke: Fortidens smerte gav os nutidens sygehusvæsen

Kan høres fra 3/12

I dag har vi et sundsvæsen, der hjælper flere hundrede tusind patienter hvert eneste år – ofte ud fra de nyeste videnskabelige landvindinger. Sådan var det langt fra for 200 år siden. Forandringen er skabt på et fundament af forskning, kampe og tanker, der i sin tid var nyskabende, men i dag er en naturlig del af den helbredelse og oplevelse, vi har på bl.a. landets sygehuse.

Hvis du vil vide mere, så kontakt Head of Communications i Videnskabernes Selskab Kristoffer Frøkjær på kf@videnskabernesselskab.dk eller tlf.nr. +45 31 14 61 01.

Om Grundtanker

 

Podcasten udkommer med 3 episoder d. 29/10, og derefter udgives et afsnit om ugen gennem de følgende 5 uger. De kan findes på gængse platforme som Spotify og iTunes. Hver udsendelse varer mellem 45-60 minutter.

 

Grundtanker er produceret af Science Report og har nogle af landets mest erfarne radiofolk bag sig, bl.a. tidligere radiochef i DR, Tor Arnbjørn. Tidligere vært gennem mange år på DR’s P1, Kristoffer Frøkjær, er vært på podcasten.

Videnskabernes Selskab får nye medlemmer

Videnskabernes Selskab får nye medlemmer

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.
Videnskabernes Selskab byder hele 15 nye fremragende videnskabsfolk fra den naturvidenskabelige forskerverden velkommen som medlemmer. De træder ind i en årelang tradition, og i fodsporene fra berømte tidligere medlemmer som Niels Bohr og H.C. Ørsted, Marie Curie, Albert Einstein og Charles Darwin.

Fælles for de nye medlemmer er en baggrund i det naturvidenskabelige. Men udover det fælles udgangspunkt i naturvidenskaben er der en stor spredning i det faglige landskab hos de nye medlemmer. De repræsenterer nemlig fagområder inden for alt fra genetik og biokemi til astrokemi og nanoscience og videre til elektroteknik og bakteriologi.

Mødet med andre faggrene

Det brede faglige spektrum skræmmer dog ikke de nye medlemmer – tværtimod. Faktisk er det en af flere ting, som mange af dem ser frem til at få udvidet deres horisonter af. Og ikke kun inden for naturvidenskaben, men også inden for humaniora og samfundsvidenskab:

– Jeg glæder mig til at blive inspireret af mange forskellige fagfelter i Videnskabernes Selskab, diskutere forskning og også forskningspolitik. Videnskabernes Selskab er en meget traditionsrig organisation, og jeg er stolt over at være en del af det, siger nyvalgt medlem, professor, ph.d. Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet.

Mere brug for viden end nogensinde

Vender man et par sider i Selskabets historiebog, vil man se, at dets medlemmer har været inddelt i to såkaldte ”klasser” – den humanistiske-samfundsvidenskabelige klasse og den naturvidenskabelige klasse – lige siden året 1866. Hvert år indvælges en håndfuld fremtrædende forskere, og i år er det den naturvidenskabelige klasse, der bliver forøget. Almindeligvis sker indvalget af nye medlemmer i Videnskabernes Selskab om foråret, men det har som så meget andet været skubbet pga. Covid-19. De nye medlemmer blev officielt valgt ind d. 24. september.

Noget af det, nyvalgte Birgitte Skadhauge, der leder Carlsberg Laboratorium, glæder sig til, er at møde ligesindede:

– Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fremmer tværfaglig forskning, partnerskaber og kontakter. Et medlemskab er en fantastisk mulighed for at møde andre forskere, som dyrker det videnskabelige ideal med lidenskab, siger hun. Hun ser i øvrigt et stort behov for videnskab i tiden: Vi skal generationer tilbage for at finde et tidspunkt i historien, hvor der var så stor brug for tværfaglig forskning, vidensbaserede fakta og fagkundskab, som der er i dag.

Af de nye 15 medlemmer er de 9 fra Danmark og 6 fra udlandet. De nye medlemmer kan se frem til at møde Selskabets andre medlemmer – og ikke mindst hinanden – allerede nu i oktober, når Selskabet endnu engang slår dørene op til sine traditionelle møder.

For mere info, kontakt kommunikationschef i Videnskabernes Selskab Kristoffer Frøkjær, på kf@royalacademy.dk eller tlf. +45 31 14 61 01.

Følgende er valgt som medlemmer af Videnskabernes Selskab i 2020:

  • Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør, Carlsberg Research Laboratory
  • Birthe Brandt Kragelund, professor i protein-biofysik og NMR spektroskopi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet
  • Frede Blaabjerg, professor ved Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet
  • Henrik Bruus, professor ved DTU Fysik
  • Henrik Stapelfeldt, professor ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet
  • Jesper Grodal, professor ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
  • Liv Hornekær, professor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
  • Lone Gram, professor ved Dept. Biotechnology and Biomedicine, Danmarks Tekniske Universitet
  • Marianne Holmer, professor og dekan ved Syddansk Universitet
  • Jeffrey Scott Hangst, professor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
  • Christine McKenzie, professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet
  • Matthew Collins, professor ved Globe Institute, Københavns Universitet
  • Gemma Solomon, professor ved Kemisk Institut, Københavns Universitet
  • Nathalie Wahl, professor ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet