Artiklen er en kommentar af Videnskabernes Selskabs præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjær. Kommentaren blev udgivet i Altinget Forskning den 18. juni 2025. 

Penicillin, strålebehandling mod kræft, fredelig atomteknologi og insulin til verdens diabetikere.

Gennemtrævler du alene de danske nobelprisvindere, er der et hav af eksempler på nysgerrighedsdreven forskning, der som en næsten selvfølgelighed redder os hver dag – og sikrer os en misundelsesværdig, global konkurrencekraft til trods for, at Danmark blot er en plet på kloden.  

Helt konkret kan vi bryste os af 14 danske forskere, som har modtaget prisen, hvoraf ni er eller var medlemmer af Videnskabernes Selskab. Men det er ikke et lykketræf, selvom gennembruddene har skabt det rige fundament, vi i dag lykkeligt står på.  Det er takket været den nysgerrighedsdrevne forskning, som vi ofte også kalder grundforskning. Det er her ny erkendelse skabes.

Nye erkendelser som vi ikke altid ved, hvad nytteværdien er af på det tidspunkt, de opstår, men som sættes i “vidensbanken” i form af videnskabelige publikationer tilgængelig for alle og i undervisningen af universitetsstuderende.

Og nogle gange beskyttes de nye erkendelser også i patenter.  

For at sikre vores fremtid ikke kun i morgen men også i overmorgen, skal vi tænke denne nysgerrighedsdrevne forskning ind i en kommende national forskningsstrategi, men i særlig grad også i EU.  Europa står nemlig ved en afgørende skillevej.

EU’s næste syvårige finansielle ramme (2028-2035) står til at blive forhandlet, herunder også for forskning og innovation. Men der hersker stor uvished om, hvordan særligt forsknings- og innovationsområdet kommer til at se ud. EU-Kommissionen har foreslået at etablere en ny europæisk konkurrencefond, som skal samle støtte til alt fra grundforskning og teknologisk udvikling til produktion og forsvar.  Ambitionen er at styrke Europas globale konkurrenceevne gennem innovation.

Kommissionen ønsker at knytte programmer som Horizon Europe tættere sammen i én samlet struktur, der understøtter hele “rejsen” fra idé til marked. Den nye struktur skal skabe mere fleksibilitet i et presset EU-budget og bidrage til at løfte Europas økonomiske og teknologiske position. 

Og det lyder vel meget fornuftigt? Så hvorfor slå på vigtigheden af fortsat at styrke den nysgerrighedsdrevne grundforskning? 

Det korte svar er, at vi ikke altid kender forskningens slutmål. Nogle af de mest betydningsfulde forskningsgennembrud er født ud af nysgerrige spørgsmål om at forstå uden at have en åbenlys praktisk relevans for øje – i hvert fald ikke i begyndelsen.

Tænk på den såkaldte mRNA-teknologi, der efter mere end 60 år efter opdagelsen muliggjorde en hurtig udvikling af COVID-19-vacciner. Eller Novo Nordisks banebrydende lægemiddel mod overvægt, der bygger på mange års grundforskning i stofskifte og hormonsystemer, som rækker helt tilbage til det danske Krogh pars eksperimenterende grundforskning. Forskning som mere eller mindre støbte det tværfaglige biomedicinske felt for knap 150 år siden. 

Praktisk taget alle nye erkendelser, der har affødt store gennembrud for menneskeheden, begyndte ikke med en business case – men med en nysgerrighed efter at forstå. Der går som ofte lang tid, før vi forstår, anvender og virkelig værdsætter de nye erkendelser, og hvad de egentlig åbner døren til. Det afspejler Nobelpriserne, som igen og igen hylder grundforskning, netop når dens værdi for samfundet endelig er blevet synlig. 

Videnskabelige gennembrud opstår ofte gennem tvivl, fejl, fordybelse og vedholdende søgen – sjældent ad lige og forudsigelige veje. Det er derfor, at en væsentlig del af forskningen skal være nysgerrighedsdrevet. Men der er også andre gode grunde til at holde fast i, at den skal være orienteret mod grundforskning.  

I den nysgerrighedsdrevne forskning ved vi ikke, hvornår og hvilken ny type viden, der opstår. Og vi ved endnu mindre, om den kommercielle værdi af den. Derfor er det også meget sjældent at grundforskningen finder sted i virksomheder. Derfor er det oftest det offentlige og nogle gange filantropiske fonde, som investerer i grundforskningen. 

Men hvorfor skal vi så i Europa – eller i Danmark for den sags skyld – investere i grundforskning? Fordi forskningsinstitutioner og erhvervsliv interagerer og inspirerer hinanden. Det er derfor ikke tilfældigt, at det var danske Novo Nordisk, der løb videre med grundforskning i tarmhormonet GLP-1 – der foregik på Københavns Universitet ved professor Jens Juul Holst – og udviklede lægemidlet Ozempic. Det er ligeledes heller ikke tilfældigt, at Silicon Valley opstod tæt på Stanford University, hvor der netop blev lavet vigtig forskning i halvledere. 

Mange af nutidens “nye og anvendeligt nu og her” forskningsområder såsom kunstig intelligens følger samme grundvidenskabelige mønster: Machine learning og neurale netværk var oprindeligt grundforskning i 1980’erne uden umiddelbar anvendelig værdi.

I 2024, da nobelpriserne i både kemi og fysik hyldede grundforskningens opdagelser i AI stod dets enorme betydning for virksomheder og samfund pludselig klart. Her tæller alt fra at kortlægge proteiner, simulere test af nye lægemidler og generere vejr- og klimamodeller til at finde nye kritiske ressourcer, der kan gøre os uafhængige af eksempelvis Kina, USA og Rusland til produktion af blandt andet batterier og mikrochips.  

Selvom det primære mål for en ny europæisk konkurrencefond er at øge velstanden i EU’s medlemslande, er det afgørende, at grundforskning beskyttes mod at blive vurderet ud fra de samme parametre. Vi er nødt til at holde fast i, at en gren af EU’s investeringer i forskning skal være nysgerrighedsdrevet.  

Netop i den ånd har institutionen European Research Council (ERC) været helt central. ERC er et selvstændigt organ, med sit eget budget og med det specifikke mandat at understøtte nysgerrighedsdrevet forskning inden for alle videnskabelige områder. ERC har også det mandat, at hvis der opstår ny viden, der umiddelbart kan omstilles til nytte, kan ERC understøtte opstarten hertil. 

Grundforskning har på den måde i årtier været en del af både dansk og europæisk styrkeposition. Den er grobund for forskningsbaseret uddannelse, stærke miljøer og videnstunge erhverv. Og den er altafgørende for Europas evne til at handle på kriser – fra klima til sundhed og sikkerhed. 

Med det danske EU-formandskab lige om hjørnet har regeringen muligheden for at tage lederskab og fremføre argumenterne for en langsigtet og balanceret forskningspolitik, hvor grundforskning har sin egen plads og ikke risikere at blive dræbt i innovationsiveren. Ikke blot for danske forskere, men for hele det europæiske vidensøkosystem.

Derfor rejser vi snart til Bruxelles med en klar opfordring: Den nysgerrighedsdrevne forskning skal styrkes og beskyttes – ikke fortyndes. Kun derved har EU en konkurrencemæssig fordel på den lange bane. Vi råder regeringen til at bruge formandskabet aktivt til at sikre, at nysgerrighedsdreven forskning fortsat får sin egen plads i EU’s fremtidige forskningspolitik. I EU’s kerne vil vi tage dialogen om, hvordan vi bedst spiller på forskningens strenge – og særligt husker de historiske toneangivende resultater fra grundforskningen. Det er og bliver fremtidens bedste trumfkort.  

Få overblik over alle debatindlæg her.