Foredrag og arrangementer
Nedenfor kan de seneste optagelser af Videnskabernes Selskabs foredrag og arrangementer ses.
Tidligere optagelser kan findes på Selskabets youtube-kanal.
Sorter
Arrangementer
/17.03.2025
Kom med på videnskabeligt eventyr i planteriget
Henrik Balslev Professor Aarhus Universitet
Arrangementer
/17.03.2025
Kom med på videnskabeligt eventyr i planteriget
Henrik Balslev Professor Aarhus Universitet
Arrangementer
/11.03.2025
Foredrag med EliteForsk-prismodtagere 2025
EliteForsk 2025
Arrangementer
/11.03.2025
Foredrag med EliteForsk-prismodtagere 2025
EliteForsk 2025
Arrangementer
/03.03.2025
Shopamok og sort menu: Derfor taber økonomisk politik og grøn samvittighed
Christina Gravert; lektor, Københavns Universitet Hvorfor køber vi mere, end vi behøver? Hvad får os til at tage bilen frem for bussen? Og hvordan påvirker madapps og menukort vores valg? Når vi står over for konkrete beslutninger, sejrer vaner og ubevidste bias ofte over gode intentioner og politiske tiltag. Christina Gravert udforsker adfærdsøkonomiens verden og viser, hvordan små, subtile påvirkninger former vores valg i hverdagen.
Arrangementer
/03.03.2025
Shopamok og sort menu: Derfor taber økonomisk politik og grøn samvittighed
Christina Gravert; lektor, Københavns Universitet Hvorfor køber vi mere, end vi behøver? Hvad får os til at tage bilen frem for bussen? Og hvordan påvirker madapps og menukort vores valg? Når vi står over for konkrete beslutninger, sejrer vaner og ubevidste bias ofte over gode intentioner og politiske tiltag. Christina Gravert udforsker adfærdsøkonomiens verden og viser, hvordan små, subtile påvirkninger former vores valg i hverdagen.
Arrangementer
/17.02.2025
Dit liv på algoritme: Sådan kan din bopæl, sundhedsdata og job forudsige dit liv
Sune Lehmann; professor, Danmarks Tekniske Universitet Kan dit liv forudsiges gennem data? Ifølge Sune Lehmann er svaret ja. Ved at se menneskeliv som en række begivenheder – ligesom ord i en sætning – bruger han teknologi fra sprogmodeller som ChatGPT til at analysere mønstre i et livsforløb. Metoden overgår traditionelle modeller i præcision og giver ny indsigt i, hvilke faktorer der former vores liv.
Arrangementer
/17.02.2025
Dit liv på algoritme: Sådan kan din bopæl, sundhedsdata og job forudsige dit liv
Sune Lehmann; professor, Danmarks Tekniske Universitet Kan dit liv forudsiges gennem data? Ifølge Sune Lehmann er svaret ja. Ved at se menneskeliv som en række begivenheder – ligesom ord i en sætning – bruger han teknologi fra sprogmodeller som ChatGPT til at analysere mønstre i et livsforløb. Metoden overgår traditionelle modeller i præcision og giver ny indsigt i, hvilke faktorer der former vores liv.
Arrangementer
/02.12.2024
August og Marie – dansk videnskabs glemte stjerner
Hanne Sindbæk; forfatter I 1922 bragte August og Marie Krogh opskriften på insulin til Danmark, hvilket blev starten på Novo Nordisk og revolutionerede behandlingen af diabetes – og var i sidste ende med til at redde tusindvis af liv. Ud over insulinforskningen opnåede de begge store videnskabelige resultater – han modtog Nobelprisen i 1920, og hun blev Danmarks fjerde kvindelige dr. med. Deres fortælling er en om videnskab, innovation og et unikt partnerskab.
Arrangementer
/02.12.2024
August og Marie – dansk videnskabs glemte stjerner
Hanne Sindbæk; forfatter I 1922 bragte August og Marie Krogh opskriften på insulin til Danmark, hvilket blev starten på Novo Nordisk og revolutionerede behandlingen af diabetes – og var i sidste ende med til at redde tusindvis af liv. Ud over insulinforskningen opnåede de begge store videnskabelige resultater – han modtog Nobelprisen i 1920, og hun blev Danmarks fjerde kvindelige dr. med. Deres fortælling er en om videnskab, innovation og et unikt partnerskab.
Arrangementer
/27.11.2024
Hevesy og isotoperne
Liselotte Højgaard; professor, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet Den ungarske kemiker George de Hevesy forskede hos Niels Bohr og boede i København i flere perioder mellem 1920 og 1943. Her udviklede han anvendelsen af radioaktive indikatorer i biologi og medicin – en metode, der i dag bruges i nuklearmedicin til diagnostik og behandling af millioner af patienter verden over. Foredraget belyser George de Hevesys tumulte liv og går et spadestik dybere i de relationer, han opbyggede til nu verdenskendte forskere, der hjalp ham på vej med egen forskning.
Arrangementer
/27.11.2024
Hevesy og isotoperne
Liselotte Højgaard; professor, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet Den ungarske kemiker George de Hevesy forskede hos Niels Bohr og boede i København i flere perioder mellem 1920 og 1943. Her udviklede han anvendelsen af radioaktive indikatorer i biologi og medicin – en metode, der i dag bruges i nuklearmedicin til diagnostik og behandling af millioner af patienter verden over. Foredraget belyser George de Hevesys tumulte liv og går et spadestik dybere i de relationer, han opbyggede til nu verdenskendte forskere, der hjalp ham på vej med egen forskning.
Arrangementer
/26.11.2024
Grønlandsk mudder og klimakrisen
Minik Rosing; professor, Københavns Universitet Grønland rummer en næsten uudtømmelig ressource, der kan hjælpe med at øge fødevareproduktionen og reducere CO2 i atmosfæren – nemlig mudder. Det fine mineralholdige mudder, skabt af indlandsisens bevægelser, binder CO2’en og frigiver næringsstoffer til jorden. Derved kan Grønland, et land med minimal udledning af drivhusgasser og intet nævneværdigt landbrug, blive en uventet nøglespiller i den grønne omstilling.
Arrangementer
/26.11.2024
Grønlandsk mudder og klimakrisen
Minik Rosing; professor, Københavns Universitet Grønland rummer en næsten uudtømmelig ressource, der kan hjælpe med at øge fødevareproduktionen og reducere CO2 i atmosfæren – nemlig mudder. Det fine mineralholdige mudder, skabt af indlandsisens bevægelser, binder CO2’en og frigiver næringsstoffer til jorden. Derved kan Grønland, et land med minimal udledning af drivhusgasser og intet nævneværdigt landbrug, blive en uventet nøglespiller i den grønne omstilling.
Arrangementer
/25.11.2024
Den danske velfærdsmodel – Problemer og potentialer
Jon Kvist; professor, Roskilde Universitet Den universelle, skattefinansierede velfærdsmodel fremhæves internationalt for sin evne til at sikre høj beskæftigelse og lav ulighed. Samtidig udfordres den af en voksende gruppe udsatte unge og voksne, der ikke ser ud til at få bedre vilkår trods gentagne reformer og et presset arbejdsmarked. Med afsæt i sammenlignende velfærdsforskning og flere års kommissionserfaring stiller Jon Kvist skarpt på, hvor velfærdssystemet fungerer, hvor det fejler, og hvilke løsninger der kan imødekomme de nuværende udfordringer.
Arrangementer
/25.11.2024
Den danske velfærdsmodel – Problemer og potentialer
Jon Kvist; professor, Roskilde Universitet Den universelle, skattefinansierede velfærdsmodel fremhæves internationalt for sin evne til at sikre høj beskæftigelse og lav ulighed. Samtidig udfordres den af en voksende gruppe udsatte unge og voksne, der ikke ser ud til at få bedre vilkår trods gentagne reformer og et presset arbejdsmarked. Med afsæt i sammenlignende velfærdsforskning og flere års kommissionserfaring stiller Jon Kvist skarpt på, hvor velfærdssystemet fungerer, hvor det fejler, og hvilke løsninger der kan imødekomme de nuværende udfordringer.
Arrangementer
/19.11.2024
På skuldrene af Marie og August Krogh – hvad de lærte os om ernæring og motion
Bente Klarlund Pedersen; overlæge og professor, Rigshospitalet & Københavns Universitet Marie og August Krogh var pionerer inden for fysiologisk forskning med banebrydende opdagelser om kost, motion og kroppens funktioner. Marie Kroghs disputats om luftdiffusion i lungerne blev fundamentet for moderne lungefysiologi, mens hendes forskning i ernæring stadig afspejles i nutidens kostråd. August Kroghs studier af iltoptagelse og kapillærfunktion har været afgørende for forståelsen af musklernes rolle i kroniske sygdomme. Deres fælles ambition om at omsætte forskning til praktisk gavn for samfundet har sat varige spor og inspireret generationer af danske forskere.
Arrangementer
/19.11.2024
På skuldrene af Marie og August Krogh – hvad de lærte os om ernæring og motion
Bente Klarlund Pedersen; overlæge og professor, Rigshospitalet & Københavns Universitet Marie og August Krogh var pionerer inden for fysiologisk forskning med banebrydende opdagelser om kost, motion og kroppens funktioner. Marie Kroghs disputats om luftdiffusion i lungerne blev fundamentet for moderne lungefysiologi, mens hendes forskning i ernæring stadig afspejles i nutidens kostråd. August Kroghs studier af iltoptagelse og kapillærfunktion har været afgørende for forståelsen af musklernes rolle i kroniske sygdomme. Deres fælles ambition om at omsætte forskning til praktisk gavn for samfundet har sat varige spor og inspireret generationer af danske forskere.
Arrangementer
/12.11.2024
Vil man Livet, maa man tage Livskampen. Danmarks første kvindelige læger, 1875-1925
Louise Villefrance Perner; postdoc, Københavns Universitet Da Nielsine Nielsen i 1885 blev Danmarks første kvindelige læge, banede hun vejen for generationer af kvinder i medicinfaget. De første kvindelige læger måtte ikke kun kæmpe mod samfundets forventninger, men også deres egne tvivl og bekymringer. Et studie af kvindelige læger uddannet mellem 1875 og 1925 giver et unikt indblik i deres liv, hvor faglige ambitioner ofte stod i spænd med private udfordringer. Historien viser, at deres rejse sjældent var sort-hvid, men fyldt med både modstand og store gennembrud.
Arrangementer
/12.11.2024
Vil man Livet, maa man tage Livskampen. Danmarks første kvindelige læger, 1875-1925
Louise Villefrance Perner; postdoc, Københavns Universitet Da Nielsine Nielsen i 1885 blev Danmarks første kvindelige læge, banede hun vejen for generationer af kvinder i medicinfaget. De første kvindelige læger måtte ikke kun kæmpe mod samfundets forventninger, men også deres egne tvivl og bekymringer. Et studie af kvindelige læger uddannet mellem 1875 og 1925 giver et unikt indblik i deres liv, hvor faglige ambitioner ofte stod i spænd med private udfordringer. Historien viser, at deres rejse sjældent var sort-hvid, men fyldt med både modstand og store gennembrud.
Arrangementer
/04.11.2024
Hjælp mine data er væk! Hvordan vi mister data i dag
Nanna Bonde Thylstrup; lektor, Københavns Universitet I en tid præget af massiv dataproduktion advarer eksperter om en digital ”dark age”, hvor teknologiske revolutioner også medfører tab. Allerede Sokrates påpegede skriftens konsekvenser for hukommelsen, og i dag rejser digitale teknologier nye spørgsmål: Hvem har retten til at glemme, og hvordan udøves den?
Arrangementer
/04.11.2024
Hjælp mine data er væk! Hvordan vi mister data i dag
Nanna Bonde Thylstrup; lektor, Københavns Universitet I en tid præget af massiv dataproduktion advarer eksperter om en digital ”dark age”, hvor teknologiske revolutioner også medfører tab. Allerede Sokrates påpegede skriftens konsekvenser for hukommelsen, og i dag rejser digitale teknologier nye spørgsmål: Hvem har retten til at glemme, og hvordan udøves den?
Arrangementer
/21.10.2024
Sundhedsplejen 1937-2024
Miriam Wüst; lektor, Københavns Universitet Sundhedsplejen har været en hjørnesten i den danske velfærdsstat siden 1937 og har udviklet sig i takt med samfundet. Men hvilken forskel har den egentlig gjort for danskerne? Foredraget giver et overblik over Wüsts forskning, der afdækker sundhedsplejens indflydelse på danske børn, familier og samfund – fra dens spæde år i 1930’erne, dens rolle i 1960’erne til dens betydning i dag.
Arrangementer
/21.10.2024
Sundhedsplejen 1937-2024
Miriam Wüst; lektor, Københavns Universitet Sundhedsplejen har været en hjørnesten i den danske velfærdsstat siden 1937 og har udviklet sig i takt med samfundet. Men hvilken forskel har den egentlig gjort for danskerne? Foredraget giver et overblik over Wüsts forskning, der afdækker sundhedsplejens indflydelse på danske børn, familier og samfund – fra dens spæde år i 1930’erne, dens rolle i 1960’erne til dens betydning i dag.
Arrangementer
/07.10.2024
Kunstig intelligens under luppen – Hvordan virker motoren nedenunder?
Kasper Green Larsen; professor, Aarhus Universitet Kunstig intelligens har de seneste år været et hot emne og en teknologi med potentiale til at forandre både hverdagsliv og arbejdsmarked dramatisk. Dens anvendelser spænder fra kræftdiagnostik og chatbots til reklamefoto-generering og forudsigelse af forbrugsmønstre – men også til udbredelsen af fake news. For mange fremstår AI næsten som science fiction, men dens indflydelse er allerede en realitet.
Arrangementer
/07.10.2024
Kunstig intelligens under luppen – Hvordan virker motoren nedenunder?
Kasper Green Larsen; professor, Aarhus Universitet Kunstig intelligens har de seneste år været et hot emne og en teknologi med potentiale til at forandre både hverdagsliv og arbejdsmarked dramatisk. Dens anvendelser spænder fra kræftdiagnostik og chatbots til reklamefoto-generering og forudsigelse af forbrugsmønstre – men også til udbredelsen af fake news. For mange fremstår AI næsten som science fiction, men dens indflydelse er allerede en realitet.
Arrangementer
/23.09.2024
Jelling-stenens hemmelighed – Runesten og huggesporsanalyser
Lisbeth M. Imer; seniorforsker, ph.d., Nationalmuseet Runestenene fra vikingetiden er unikke skriftlige vidnesbyrd fra vikingernes egen hånd. De rummer utrolige fortællinger om tidens personer, deres navne og relationer hinanden imellem. Foredraget dykker ned i de nyeste huggesporsanalyser, der sidste år kastede nyt lys over Ravnunge-Tue og Jelling-stenen.
Arrangementer
/23.09.2024
Jelling-stenens hemmelighed – Runesten og huggesporsanalyser
Lisbeth M. Imer; seniorforsker, ph.d., Nationalmuseet Runestenene fra vikingetiden er unikke skriftlige vidnesbyrd fra vikingernes egen hånd. De rummer utrolige fortællinger om tidens personer, deres navne og relationer hinanden imellem. Foredraget dykker ned i de nyeste huggesporsanalyser, der sidste år kastede nyt lys over Ravnunge-Tue og Jelling-stenen.
Arrangementer
/09.09.2024
Dyrestemmen – et samspil mellem hjerne, muskler og fysik
Coen Elemans; professor, Syddansk Universitet Stemmen er afgørende for både menneskers og dyrs kommunikation, men hvordan opstår stemmelyde egentlig? Mange af naturens skabninger bruger komplekse mekanismer til at frembringe lyd, men for flere arter er processen stadig et mysterium. Elemans og hans forskergruppe har gennem ti år undersøgt lydproduktion hos forskellige hvirveldyr og opdaget, at principperne bag menneskelig lydproduktion også gælder for bl.a. fugle, primater, flagermus og hvaler.
Arrangementer
/09.09.2024
Dyrestemmen – et samspil mellem hjerne, muskler og fysik
Coen Elemans; professor, Syddansk Universitet Stemmen er afgørende for både menneskers og dyrs kommunikation, men hvordan opstår stemmelyde egentlig? Mange af naturens skabninger bruger komplekse mekanismer til at frembringe lyd, men for flere arter er processen stadig et mysterium. Elemans og hans forskergruppe har gennem ti år undersøgt lydproduktion hos forskellige hvirveldyr og opdaget, at principperne bag menneskelig lydproduktion også gælder for bl.a. fugle, primater, flagermus og hvaler.
Arrangementer
/27.08.2024
En buket af underholdende videnskab: Sapere Aude 2024
Matthias Wilhelm; lektor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet – Maria Louison Vang; psykolog og lektor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet – Julie Werenberg Dreier; seniorforsker, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet – Felix Trier; seniorforsker, Institut for Energikonvertering og -lagring, Danmarks Tekniske Universitet Hvad består stof af på det mest grundlæggende niveau? Hvordan diagnosticeres PTSD, og hvilke diagnosekriterier opstod som følge af diagnosen? Hvorfor har børn med epilepsi øget risiko for psykiatriske lidelser? Og kan iltrige krystaller og magnetisme forbedre batterier? Disse spørgsmål udforskes af fire Sapere Aude-forskningsledere, der på hver 20 minutter præsenterer deres banebrydende projekter på en engagerende, skarp og underholdende vis.
Arrangementer
/27.08.2024
En buket af underholdende videnskab: Sapere Aude 2024
Matthias Wilhelm; lektor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet – Maria Louison Vang; psykolog og lektor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet – Julie Werenberg Dreier; seniorforsker, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet – Felix Trier; seniorforsker, Institut for Energikonvertering og -lagring, Danmarks Tekniske Universitet Hvad består stof af på det mest grundlæggende niveau? Hvordan diagnosticeres PTSD, og hvilke diagnosekriterier opstod som følge af diagnosen? Hvorfor har børn med epilepsi øget risiko for psykiatriske lidelser? Og kan iltrige krystaller og magnetisme forbedre batterier? Disse spørgsmål udforskes af fire Sapere Aude-forskningsledere, der på hver 20 minutter præsenterer deres banebrydende projekter på en engagerende, skarp og underholdende vis.
Arrangementer
/26.06.2024
The surprising expansion: History of the universe
Dr. Adam G. Riess; professor, Krieger School of Arts and Sciences In 1929, Edwin Hubble discovered that the Universe is expanding. Decades later, the Hubble Space Telescope uncovered an even greater mystery: this expansion is accelerating. The cause remains unknown but is linked to the enigmatic “dark energy” first proposed by Einstein, now believed to dominate the Universe’s mass-energy. Professor Riess will discuss his team’s groundbreaking discovery, the challenges of understanding dark energy, and the latest evidence showing that the cosmos continue to defy our predictions.
Arrangementer
/26.06.2024
The surprising expansion: History of the universe
Dr. Adam G. Riess; professor, Krieger School of Arts and Sciences In 1929, Edwin Hubble discovered that the Universe is expanding. Decades later, the Hubble Space Telescope uncovered an even greater mystery: this expansion is accelerating. The cause remains unknown but is linked to the enigmatic “dark energy” first proposed by Einstein, now believed to dominate the Universe’s mass-energy. Professor Riess will discuss his team’s groundbreaking discovery, the challenges of understanding dark energy, and the latest evidence showing that the cosmos continue to defy our predictions.
Arrangementer
/06.05.2024
På nattejagt med vilde flagermus
Laura Stidsholt; biolog, Villum International Postdoc, Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research Flagermus udgør en fjerdedel af alle pattedyrarter og spiller en afgørende rolle i økosystemer verden over. Ved hjælp af biosonar navigerer og jager de i mørket med en præcision, der fascinerer forskere verden over. Laura og hendes kollegaer bruger små mikrocomputere til at undersøge flagermusenes adfærd og jagtritual i det fri. I foredraget deler hun indsigt fra deres forskning og fremlægger hendes seneste opdagelser inden for, hvordan menneskelig aktivitet påvirker flagermusenes evne til at finde vej og føde.
Arrangementer
/06.05.2024
På nattejagt med vilde flagermus
Laura Stidsholt; biolog, Villum International Postdoc, Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research Flagermus udgør en fjerdedel af alle pattedyrarter og spiller en afgørende rolle i økosystemer verden over. Ved hjælp af biosonar navigerer og jager de i mørket med en præcision, der fascinerer forskere verden over. Laura og hendes kollegaer bruger små mikrocomputere til at undersøge flagermusenes adfærd og jagtritual i det fri. I foredraget deler hun indsigt fra deres forskning og fremlægger hendes seneste opdagelser inden for, hvordan menneskelig aktivitet påvirker flagermusenes evne til at finde vej og føde.
Arrangementer
/22.04.2024
Relationer der gør en forskel – tilknytning og trivsel i spæd- og småbarnsalderen
Mette Skovgaard Væver; professor, Københavns Universitet Foredraget fokuserer på, hvordan de tidlige relationer former et barns sociale og følelsesmæssige udvikling, både i barndommen og gennem hele livet. Der stilles skarpt på barnets følelser og de strategier, barnet udvikler for at håndtere og regulere dem.
Arrangementer
/22.04.2024
Relationer der gør en forskel – tilknytning og trivsel i spæd- og småbarnsalderen
Mette Skovgaard Væver; professor, Københavns Universitet Foredraget fokuserer på, hvordan de tidlige relationer former et barns sociale og følelsesmæssige udvikling, både i barndommen og gennem hele livet. Der stilles skarpt på barnets følelser og de strategier, barnet udvikler for at håndtere og regulere dem.
Arrangementer
/08.04.2024
Køn, magt og migration – etniske minoritetskvinders adgang til skilsmisse
Anika Liversage; professor, ph.d., VIVE I mange lande har kvinder sværere ved at forlade dårlige ægteskaber end i Danmark, og etniske minoritetskvinders erfaringer med skilsmisse giver indsigt i, hvordan køn og magt påvirkes af migration. Skilsmisse bryder med ægteskabets livslange forventninger og processen kan være langvarig. Foredraget baseres på interviews med 135 etniske minoritetskvinder, der selv valgte at blive skilt. Deres historier belyser de udfordringer og den støtte, de mødte på vejen ud af ægteskabet, og giver et nuanceret billede af, hvordan migration skaber forandringer i kvinders liv og komplicerer deres magt over egen tilværelse.
Arrangementer
/08.04.2024
Køn, magt og migration – etniske minoritetskvinders adgang til skilsmisse
Anika Liversage; professor, ph.d., VIVE I mange lande har kvinder sværere ved at forlade dårlige ægteskaber end i Danmark, og etniske minoritetskvinders erfaringer med skilsmisse giver indsigt i, hvordan køn og magt påvirkes af migration. Skilsmisse bryder med ægteskabets livslange forventninger og processen kan være langvarig. Foredraget baseres på interviews med 135 etniske minoritetskvinder, der selv valgte at blive skilt. Deres historier belyser de udfordringer og den støtte, de mødte på vejen ud af ægteskabet, og giver et nuanceret billede af, hvordan migration skaber forandringer i kvinders liv og komplicerer deres magt over egen tilværelse.
Arrangementer
/18.03.2024
Minutter i midnat – atomtruslen før og nu
Henry Nielsen; lektor emeritus, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet – Casper Andersen; lektor, Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Dommedagsuret blev oprettet i 1947 som en advarsel mod de farer, de nyudviklede kernevåben udgjorde for menneskeheden, med viserne sat på syv minutter i midnat. I dag er atomtruslen igen på dagsordenen. I foredraget giver Henry Nielsen og Casper Andersen et indblik i kernevåbenets globale historie, fra de første atombomber i Anden Verdenskrig til nutidens konflikter i Ukraine, Taiwan og Iran. De udforsker også, hvordan Dommedagsuret nu afspejler både atomtruslen og klimakrisens voksende fare.
Arrangementer
/18.03.2024
Minutter i midnat – atomtruslen før og nu
Henry Nielsen; lektor emeritus, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet – Casper Andersen; lektor, Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Dommedagsuret blev oprettet i 1947 som en advarsel mod de farer, de nyudviklede kernevåben udgjorde for menneskeheden, med viserne sat på syv minutter i midnat. I dag er atomtruslen igen på dagsordenen. I foredraget giver Henry Nielsen og Casper Andersen et indblik i kernevåbenets globale historie, fra de første atombomber i Anden Verdenskrig til nutidens konflikter i Ukraine, Taiwan og Iran. De udforsker også, hvordan Dommedagsuret nu afspejler både atomtruslen og klimakrisens voksende fare.
Arrangementer
/12.03.2024
Foredrag med EliteForsk-prismodtagere 2024
Irene Tamborra; professor, Københavns Universitet – Amelia-Elena Rotaru; professor, Syddansk Universitet – Mads Albertsen; professor, Aalborg Universitet – Peter Dalsgaard; professor, Aarhus Universitet – Thomas Gammeltoft-Hansen; professor, Copenhagen Business School Hvert år uddeler Uddannelses- og Forskningsministeriet fem EliteForsk-priser til landets mest talentfulde forskere. Videnskabernes Selskab inviterer i samme ombæring til en spændende foredragsaften, hvor de fem EliteForsk 2024-prismodtagere præsenterer deres banebrydende forskning og deler deres nyeste opdagelser med publikum.
Arrangementer
/12.03.2024
Foredrag med EliteForsk-prismodtagere 2024
Irene Tamborra; professor, Københavns Universitet – Amelia-Elena Rotaru; professor, Syddansk Universitet – Mads Albertsen; professor, Aalborg Universitet – Peter Dalsgaard; professor, Aarhus Universitet – Thomas Gammeltoft-Hansen; professor, Copenhagen Business School Hvert år uddeler Uddannelses- og Forskningsministeriet fem EliteForsk-priser til landets mest talentfulde forskere. Videnskabernes Selskab inviterer i samme ombæring til en spændende foredragsaften, hvor de fem EliteForsk 2024-prismodtagere præsenterer deres banebrydende forskning og deler deres nyeste opdagelser med publikum.
Arrangementer
/04.03.2024
Jupiter og Juno, en ny model for gasgiganter
John Leif Jørgensen; professor, Danmarks Tekniske Universitet Jupiters struktur er central for at forstå både solsystemets dannelse og livets opståen på Jorden. For at afdække disse mysterier har NASA optimeret Juno, et rumfartøj designet til at undersøge planetens indre, atmosfære og magnetosfære. Siden 2016 har Juno sendt banebrydende data hjem, som har revolutioneret videnskaben om solsystemets udvikling, planetdannelse og livets muligheder uden for Jorden, og samtidig ændret vores forståelse af alt fra atmosfærer til strålingsfænomener.
Arrangementer
/04.03.2024
Jupiter og Juno, en ny model for gasgiganter
John Leif Jørgensen; professor, Danmarks Tekniske Universitet Jupiters struktur er central for at forstå både solsystemets dannelse og livets opståen på Jorden. For at afdække disse mysterier har NASA optimeret Juno, et rumfartøj designet til at undersøge planetens indre, atmosfære og magnetosfære. Siden 2016 har Juno sendt banebrydende data hjem, som har revolutioneret videnskaben om solsystemets udvikling, planetdannelse og livets muligheder uden for Jorden, og samtidig ændret vores forståelse af alt fra atmosfærer til strålingsfænomener.
Arrangementer
/19.02.2024
Kunsthandlerens arv og de illegale oldsager
Vinnie Nørskov; lektor og leder af Antikmuseet, Aarhus Universitet På Antikmuseet i Aarhus findes omkring 1.500 potteskår, som blev opdaget i et varelager i Genève i 2016. Skårene tilhørte den engelske kunsthandler Robin Symes, der var gået under jorden. Foredraget belyser forskningen i projektet Illicit Antiquities in the Museum, der søger svar på, hvordan skårene endte i varelageret, hvorfor de aldrig blev solgt, og om man kan spore deres oprindelige fundsted. Projektet, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, undersøger Apulien i Italien, et område præget af ulovlige udgravninger, og diskuterer spændingerne mellem kunsthistorisk og arkæologisk forskning, der fortæller to forskellige historier om det antikke Apulien.
Arrangementer
/19.02.2024
Kunsthandlerens arv og de illegale oldsager
Vinnie Nørskov; lektor og leder af Antikmuseet, Aarhus Universitet På Antikmuseet i Aarhus findes omkring 1.500 potteskår, som blev opdaget i et varelager i Genève i 2016. Skårene tilhørte den engelske kunsthandler Robin Symes, der var gået under jorden. Foredraget belyser forskningen i projektet Illicit Antiquities in the Museum, der søger svar på, hvordan skårene endte i varelageret, hvorfor de aldrig blev solgt, og om man kan spore deres oprindelige fundsted. Projektet, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, undersøger Apulien i Italien, et område præget af ulovlige udgravninger, og diskuterer spændingerne mellem kunsthistorisk og arkæologisk forskning, der fortæller to forskellige historier om det antikke Apulien.
Arrangementer
/05.12.2023
Foredrag med Sapere Aude-prismodtagere 2023
Dennis Christensen; seniorforsker, Institut for Energikonvertering og -lagring, Danmarks Tekniske Universitet – Ingvild Bode; lektor, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet – Julie Laursen; adjunkt, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet – Amalie Timmermann; lektor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Bør alle mødre amme, når stoffer som PFAS findes i vores miljø? Hvordan påvirker AI krigens gang? Kan kvantemekanik hjælpe med at udvikle grønnere batterier? Og hvordan skaber vi sikrere fængsler? Disse spørgsmål blev besvaret af fire udvalgte Sapere Aude-bevillingsmodtagere, der på hver 20 minutter repræsenterede deres forskning på underholdende vis.
Arrangementer
/05.12.2023
Foredrag med Sapere Aude-prismodtagere 2023
Dennis Christensen; seniorforsker, Institut for Energikonvertering og -lagring, Danmarks Tekniske Universitet – Ingvild Bode; lektor, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet – Julie Laursen; adjunkt, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet – Amalie Timmermann; lektor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Bør alle mødre amme, når stoffer som PFAS findes i vores miljø? Hvordan påvirker AI krigens gang? Kan kvantemekanik hjælpe med at udvikle grønnere batterier? Og hvordan skaber vi sikrere fængsler? Disse spørgsmål blev besvaret af fire udvalgte Sapere Aude-bevillingsmodtagere, der på hver 20 minutter repræsenterede deres forskning på underholdende vis.
Arrangementer
/27.11.2023
Er privatisering af den offentlige sektor en løsning eller et selvmål?
Ole Helby Petersen; professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet Det danske velfærdssamfund hviler på et tæt samspil mellem den offentlige og private sektor, hvor den offentlige sektor årligt køber varer og tjenesteydelser for 400 milliarder kroner – svarende til 14 procent af Danmarks BNP. De seneste år har samarbejdet været genstand for politisk debat, med nogle politikere der foreslår, at flere offentlige opgaver udliciteres. Foredraget udforsker de mange måder, hvorpå de to sektorer samarbejder i dag, og giver indblik i aktuelle erfaringer fra store områder af det danske samfund.
Arrangementer
/27.11.2023
Er privatisering af den offentlige sektor en løsning eller et selvmål?
Ole Helby Petersen; professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet Det danske velfærdssamfund hviler på et tæt samspil mellem den offentlige og private sektor, hvor den offentlige sektor årligt køber varer og tjenesteydelser for 400 milliarder kroner – svarende til 14 procent af Danmarks BNP. De seneste år har samarbejdet været genstand for politisk debat, med nogle politikere der foreslår, at flere offentlige opgaver udliciteres. Foredraget udforsker de mange måder, hvorpå de to sektorer samarbejder i dag, og giver indblik i aktuelle erfaringer fra store områder af det danske samfund.
Arrangementer
/30.10.2023
Når staten siger undskyld
Lisa Villadsen; leder, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet Godhavnsdrengene og eksperimentbørnene har begge fået undskyldninger fra statsministeren, men kan man overhovedet sige undskyld på andres vegne? Officielle undskyldninger, som en genre, er ofte kontroversielle og politiske, og der rejses ofte indvendinger mod, at én kan undskylde for noget, de ikke selv har gjort. Foredraget diskuterer dette fænomen med danske eksempler og argumenterer for, hvorfor officielle undskyldninger kan være meningsfulde, trods modstand mod genren.
Arrangementer
/30.10.2023
Når staten siger undskyld
Lisa Villadsen; leder, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet Godhavnsdrengene og eksperimentbørnene har begge fået undskyldninger fra statsministeren, men kan man overhovedet sige undskyld på andres vegne? Officielle undskyldninger, som en genre, er ofte kontroversielle og politiske, og der rejses ofte indvendinger mod, at én kan undskylde for noget, de ikke selv har gjort. Foredraget diskuterer dette fænomen med danske eksempler og argumenterer for, hvorfor officielle undskyldninger kan være meningsfulde, trods modstand mod genren.
Arrangementer
/23.10.2023
Hvorfor er hvaler så store?
Peter Teglberg Madsen; professor, Biologisk Institut, Aarhus Universitet De største hvaler, der vejer over 100 tons, er de største dyr, der nogensinde har levet på Jorden. Foredraget undersøger, om hvaler spiser alle vores fisk, og hvilken rolle de spiller i marine økosystemer. Ved hjælp af ny biologging-teknologi vil foredraget belyse, hvordan vi kan måle hvalers stofskifte og kostvaner til havs.
Arrangementer
/23.10.2023
Hvorfor er hvaler så store?
Peter Teglberg Madsen; professor, Biologisk Institut, Aarhus Universitet De største hvaler, der vejer over 100 tons, er de største dyr, der nogensinde har levet på Jorden. Foredraget undersøger, om hvaler spiser alle vores fisk, og hvilken rolle de spiller i marine økosystemer. Ved hjælp af ny biologging-teknologi vil foredraget belyse, hvordan vi kan måle hvalers stofskifte og kostvaner til havs.
Arrangementer
/02.10.2023
Temaaften om energi: Digitalisering, grøn omstilling og livsstil
Kirsten Gram-Hanssen; professor, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet – Jens Nørkær Sørensen; professor og sektionsleder, DTU Wind – Institut for Vind og Energisystemer, Danmarks Tekniske Universitet – Henrik Madsen; professor og sektionsleder, DTU COMPUTE – Institut for Matematik og Computer Science, Danmarks Tekniske Universitet Tre forskere gav hver deres perspektiv på Danmarks energiforbrug og dets udfordringer.
Arrangementer
/02.10.2023
Temaaften om energi: Digitalisering, grøn omstilling og livsstil
Kirsten Gram-Hanssen; professor, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet – Jens Nørkær Sørensen; professor og sektionsleder, DTU Wind – Institut for Vind og Energisystemer, Danmarks Tekniske Universitet – Henrik Madsen; professor og sektionsleder, DTU COMPUTE – Institut for Matematik og Computer Science, Danmarks Tekniske Universitet Tre forskere gav hver deres perspektiv på Danmarks energiforbrug og dets udfordringer.
Arrangementer
/25.09.2023
Havets poetiske historie. Litterære nedslag
Søren Frank; professor, Syddansk Universitet Klimakrisen bringer havet tættere på os – både fysisk og i vores bevidsthed. Gennem historien har store forfattere som Homer, Shakespeare og Victor Hugo forsøgt at forstå og skildre havet som et mystisk og foranderligt fænomen. Foredraget undersøger, hvordan litteraturen har formet vores opfattelse af havet, og hvordan teknologi, religion og klimaforandringer spiller ind i vores forhold til det.
Arrangementer
/25.09.2023
Havets poetiske historie. Litterære nedslag
Søren Frank; professor, Syddansk Universitet Klimakrisen bringer havet tættere på os – både fysisk og i vores bevidsthed. Gennem historien har store forfattere som Homer, Shakespeare og Victor Hugo forsøgt at forstå og skildre havet som et mystisk og foranderligt fænomen. Foredraget undersøger, hvordan litteraturen har formet vores opfattelse af havet, og hvordan teknologi, religion og klimaforandringer spiller ind i vores forhold til det.