Publikationsudvalget

Professor og Redaktør, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Fagområde

Klassisk Filolgi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Renæssancens latinkultur

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At vise at latin forblev et levende sprog selv 1000 år efter, at nogen havde haft det som modersmål, og at den enorme, stadig ret uudforskede, litteratur, der blev skrevet på latin indtil langt op i 1700-tallet, er en vigtig del af vores kulturarv.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Eftermiddelalderligt latin er ofte blevet afskrevet af forskningen som uoriginalt og derivativt, fordi det bevidst imiterer klassisk latin; det er en stor og interessant opgave at rette fokus på en central, men i nogen grad overset del af vores kulturarv.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Givende samvær med højt kvalificerede forskere fra mange videnskabelige områder.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

En hedonist der elsker at skabe både lødige og fornøjelige rammer for videnskabeligt virke.

Professor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Blomsterplanternes taksonomi, evolution og plantegeografi; diversitet, tropisk vegetation; botanikkens historie, især udforskning af Afrikas planteverden. Mit feltarbejde fokuserer på det østlige Afrika, især Etiopien.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?
“The taxonomic impediment” (den taxonomiske forhindring) er den største udfordring ved navngivning og strukturering af det meget store antal arter af levende organismer på Jorden. Begrebet blev defineret i forbindelse med etableringen af den internationale “Convention on Biological Diversity” fra 1992 og betegner, at opgaven – at forstå alle arter af levende organismer på Jorden – er for stor i forhold til antallet af kvalificerede forskere. Regeringer i mere end 150 lande har tilsluttet sig biodiversitetskonventionen, men “the taxonomic impediment” vokser, og i hele verden falder antallet af kvalificerede forskere fortsat støt. Blomsterplanterne, ifølge de seneste skøn med kun ca. 500.000 arter, er ikke den dårligst kendte organismegruppe, men der opdages nye arter og slægter, og afgrænsningen af de allerede kendte må stadig revideres ved nye iagttagelser og metoder; arternes betydning i økosystemerne skal også belyses.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?
Blomsterplanterne er biologiske primærproducenter og grundlag for det miljø, inkl. den atmosfære, som alle andre ikke-marine organismer lever i og af. Vilde blomsterplanterne udgør den naturlige vegetation, der dækker det meste af Jordens uopdyrkede områder, modvirker jorderosion og anden miljøødelæggelse. At forstå blomsterplanternes diversitet, med de mange arter tilpasset specifikke levesteder, er nu mere nødvendig end nogensinde før.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Siden mit indvalg i 1990 har jeg nydt godt af Videnskabernes Selskabs forskningsmæssige bredde og mulighed for i Selskabets regi at publicere artikler og bøger med høj teknisk kvalitet. Det forventer jeg fortsat.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Gift med en brite og med venner og gode kolleger i mange lande i Europa, Afrika og Asien lever jeg med flere sprog, kulturer og traditioner, og mit medlemskab af Videnskabernes Selskab passer godt sammen med dette.

Publikationsudvalget

Marianne Pade

Thomas Pape

Michael Møller Hansen

Lene Schøsler

Knud Haakonssen

Kim Ryholt

Ib Friis