Vandet kommer ude fra, oppe fra og nede fra. Det truer ikke blot badebroer og terrasser med havudsigt, men også kælder, hus og have og den rekreative natur i kystnære byområder. Det er sikkert. For havniveauet stiger, alt imens vejret bliver mere ekstremt – og vådt. Men der er løsninger.

Spørgsmålet er: Hvad er vigtigst for dig? Og ikke mindst, hvilke løsninger tilgodeser ikke kun dig, men også dine naboer og dit lokalsamfund? Der er ikke ét rigtigt svar, men det er en samtale, som beboere i kystbyerne er nødt til at tage sammen.

Det gjorde grundejere i Vejlby Fed i Risskov, da de sammen med forskere og myndigheder fik syn for sagen og tog hul på samtalen over digevandring og dialogmøde om fremtidens klimatilpasning i den udsatte kystzone ved Aarhus Bugt.

Bekymringer for oversvømmelse og drømme om beskyttende naturreservater kommer nemt i karambolage, når våde vandscenarier bliver udfoldet – og regningen skal betales. Sagen er nemlig, at det er grundejerforeningen, der skal betale for løsningerne.

Så hvordan vil de gerne prioritere?

Med videnskaben som fundament stod de fremmødte over for netop den opgave i deres lokalområde. Helt konkret fem prioriteringer: fysisk beskyttelse, kystnatur, stærkt fællesskab, robuste bygninger og økonomi.

En kyst under pres – og en vilje til handling

Vejlby Fed i Risskov er et af de steder i Danmark, hvor de klimarelaterede udfordringer for alvor mærkes. Området står midt i det, eksperter kalder en ”coastal squeeze” – et fænomen, hvor pres fra havvand, regnvand, åvand og stigende grundvand møder et tæt bebygget kystområde uden plads til naturlig tilpasning.

Derfor handlede dagen heller ikke om teknik og tal, men om områdets værdi, om de mennesker, der bor der, og om, hvordan de gerne vil prioritere.

Vil man f.eks. have en høj – og relativt billig – mur, som kan lukke af for havvandet? Eller vil man hive opsparingen frem og slå to fluer med et smæk ved at skabe rekreative ø-lignende naturreservater? Det er sat på spidsen, og for beboerne i Vejlby Fed kredsede samtalen netop om balancen mellem den fysiske beskyttelse og bevarelse af den kystnatur, de alle holder af.

For der er ulemper ved begge strategier, når vandet også strømmer ind fra åen, falder ned fra oven og trænger sig på fra grunden. Katrina Wiberg, lektor ved Center for kommende landskaber ved Arkitektskolen i Aarhus, tog netop højde for nuancerne. Hun præsenterede en vifte af løsningsmodeller for klimatilpasning i kystnære byområder. For det er nødvendigt med kombinerede løsninger, der virker både på kort og langt sigt, fremhævede hun. Løsninger, som tager højde for det komplekse samspil mellem natur, infrastruktur og lokalsamfund.

Der blev lagt vægt på, at løsningerne derfor ikke kun skal handle om at bygge diger eller pumper, men også om at tænke i rekreative og naturbaserede tiltag, der kan give værdi til området.

Bekymringen omkring vandet, der presser sig på, var ikke til at tage fejl af, men glæden ved områdets natur var omend større. I hvert fald når man spørger nogle af grundejerne i Vejlby Fed – og det gjorde vi.

Efter at have fået vind i håret på digevandring, stemte flertallet af de fremmødte, at fysisk beskyttelse og kystnatur var de to vigtigste prioriteringer for dem. Men perspektiverne var mange, kompleksiteten stor – og som følge lurede frustrationerne om fordelingsnøgler, styring og betalingsmodeller.

Både Aarhus Kommune og kommunens stadsarkitekt var mødt op for at suge til sig af viden og synspunkter. Fordi selvom den konkrete situation er unik for beboerne, så er den fælles samtale om vandets udfordringer og mulige løsninger aktuelle for mange.

Samtalen fortsætter

Dialogmødet markerede det første skridt i en længere proces for beboerne i Vejlby Fed. Måske det kan åbne dørene for vidensbaserede samtaler ikke kun i deres lokalsamfund, men også i andres. Sammen med Kystdirektoratet gør Videnskabernes Selskab i hvert fald et forsøg, når vi fortsætter touren i fire kystbyer med hver deres udfordringer og muligheder.

Fotos: Martin Dam Kristensen.