Når kunst skaber mening: Modtager af Dronningens Videnskabspris jagter svar på kunsten og psykens samspil

Lektor i psykologi Tone Roald håber, at Dronningens Videnskabspris kan være med til at åbne fleres øjne for den fænomenologiske psykologi og kunstens betydning for samfundet. Foto: Ghita Nidam Møller
Lektor i psykologi Tone Roald søger med fænomenologien svar på, hvordan vi oplever kunst og med det forstår verden og os selv. Det har gjort hende til en éner og internationalt fyrtårn indenfor fænomenologisk psykologi, som fremmer vores forståelse af psykens natur.

Hvordan forstår og oplever vi kunst? Og hvad gør kunsten ved os – ved vores forståelse og måde at være i verden på? Hvordan er mennesket struktureret kropsligt og affektivt?

Der er mange steder og måder til at søge svar på de spørgsmål. Én af dem er fænomenologisk psykologi. Lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Tone Roald er vores indiskutable ledestjerne på feltet. Med international gennemslagskraft rækker hun ud til alle os, der famler efter en måde at begribe og være i den kaotiske verden, vi lever i.

Derfor modtager hun Dronning Margrethe II’s Videnskabspris, som Videnskabernes Selskab årligt uddeler til en fremragende forsker under 50 år.

Tone Roalds forskning afdækker nye sider af psykologien og æstetikkens samspil med bred relevans for, hvordan vi forstår, hvad mennesket er, og hvordan kunst er vigtig for os.  Ved at undersøge vores intense møder med kunst finder Tone Roald nemlig svar på nogle af sindets mysterier og helt fundamentale spørgsmål omkring, hvordan følelser og forestillinger hænger sammen, hvordan vores kropslige væren-i-verden skaber mening for hvem vi er, og hvordan vi finder ro, nydelse og mening med livet. Med andre ord svar på de store tanker, der spøger, både i forhold til hverdagslivets psykologi, og når livet vælter os omkuld – eller netop når det hele føles som et uendeligt hamsterhjul.

”Det handler ikke kun om kunst, men det er et fænomenologisk felt, hvor vi forsøger at forstå vores sanselige, sensuelle, kropslige, affektive liv,” fortæller hun og uddyber:

”Det er en særlig måde at se på, hvordan mennesker skaber mening i verden. Vi ser ikke på det, som kan vejes og måles, men hvad der er meningsbærende. Hvordan vi skaber situationer, hvor mennesker bliver mere vitale. Eller bliver mere engageret i verden.”

Kunsten i kaos

Tone Roalds forskning føles nærmest som en håndsrækning i en tid præget af uforudsigelige politiske takter i verden, et presserende fokus på unges trivsel og klimaforandringernes nærvær. Omstændighederne skaber en uro og en ny virkelighed, der efterlader os uden navigation og udfordrer vores selv- og verdensopfattelse. Her kan kunsten skabe et forståelsesrum og et rum for nydelse – særligt, hvis vi forstår fordelene ud fra fænomenologisk psykologi.

”Kunst kan være ophav til intense, eksistentielle, meningsfulde og sågar livsændrende oplevelser. Vi kan studere arten af disse oplevelser fænomenologisk og således påvise den uvurderlige betydning, de kan have for menneskelig trivsel,” fortæller hun.

”Vi undersøger, hvordan psyken er struktureret kropsligt og emotionelt. Det er relevant for enhver psykologi.”

Tone Roalds portefølje viser tydeligt bredden af feltet; fra studier i psykens natur til hvordan kunst påvirker fjerdeklasseelevers evner og trivsel, og dermed kan spille en rolle i uddannelsessystemet. Tiltrængte perspektiver i en tid med (mis)trivsel i centrum.

”Fænomenologien giver så god mening, fordi det ikke kun handler om vores indre liv, men også hvordan vores bevidsthedsliv bliver skabt i kraft af vores omverden.”

Det har hun konkret undersøgt og analyseret i projekter med bl.a. Esbjerg Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst og på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Hun har igennem de projekter kunnet undersøge fænomener som imagination, empati og atmosfære, som er så komplekse og vanskelige at begribe, at de kræver inddragelsen af en humanistisk tilgang. På den måde tilbyder hun et supplement til de mest udbredte kvantitative metoder og til oplevelsespsykologien.

På egen krop

Første gang Tone Roald selv blev overvældet af kunstens kraft var på The Art Institute i Chicago. Det var et kunstværk med geometriske former kun i hvide nuancer, som vækkede noget helt særligt i hende.

”Det var utrolig smukt. Da jeg gik derfra, var jeg helt høj og gik næsten dansende ned ad trappen. Det var en fornemmelse af, at nu har jeg set det perfekte. Det er lidt klichéfyldt, men jeg følte, at nu har jeg set universets begyndelse. Jeg har bare set det mest harmoniske, jeg nogensinde kan se.”

Fra da var hun tændt og havde mærket kunstens betydning på egen krop og sind. Hvordan hun kunne finde metodiske svar på samspillet, kom så småt til hende, da hun arbejdede med behandling af stofmisbrugere ved Centre for Addictive Problems, også i Chicago. Her faldt Tone Roald over nogle klassiske tekster om æstetik. De virkede så dragende på hende, at hun undersøgte, hvordan hun kunne kombinere æstetik og psykologi. Hun havde nemlig allerede en bachelorgrad i psykologi, men savnede en ekstra dimension. Den fandt hun i København, hvor psykologien er kendt for ”Københavnerfænomenologien”.  Psykologisk fænomenologi indeholder en stringent videnskabelig metode for at udforske bevidsthed.

Med prisen håber hun, at endnu flere få øjnene op for feltet og kunstens betydning – ikke kun i forskerkredse, men i hele samfundet.

”Jeg håber også, at vi får øjnene op for potentialet og får mere kunst ind i skolerne. Det ser jeg på som noget af det vigtigste. Men også i hele sundhedssystemet, hvor der er mange, som får det bedre af at arbejde med kunst. Det er drømmen.”

Næste skridt er så at undersøge effekten af musik og arkitektur for at se på, hvordan vi oplever atmosfærer i kraft af oplevelser i de kategorier. Med andre ord: Hvad sker der, når klaverets melankolske toner giver dig kuldegysninger, eller bassen hamrer derudaf på din yndlingssang? Hvordan påvirker det din indre stemning og dine oplevelser med arkitektur?

For nu kan man dykke ned i de svar, hun allerede har fundet, og som bliver kronet med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s Videnskabspris for 2025. Overrækkelsen af prisen finder sted den 8. april i Videnskabernes Selskab. Her vil H.M. Dronning Margrethe overrække prisen ved en ceremoni, hvor Tone Roald vil give en introduktion til sin forskning.

 

Kontakt

For presserelaterede spørgsmål, kontakt venligst pressekonsulent i Videnskabernes Selskab, Ghita Nidam Møller på gnm@royalacademy.dk eller tlf.nr. +45 31 56 41 15. For spørgsmål til arrangementet, kontakt programkonsulent Mette Danielsen på mda@royalacademy.dk eller tlf.nr. +45 33 43 53 14.

 

Fra skolebænk til forskerkarriere:

 

  • 2017- Lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • 2016- DFF-forskningsleder, Sapere Aude
  • 2013 Adjunkt, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • 2010-2013 Postdoc finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation
  • 2009 Ph.d. fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • 2007 Bestyrelsesmedlem: Selskab for Filosofi og Psykologi, ph.d.-studienævnsrepræsentant i Ph.d.-studienævnet, Dansk forskerskole for psykologi og Samarbejdsudvalget
  • 2006 Ph.d.-stipendiat, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • 2005 Undervisningsassistent & forskningsassistent, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • 2004 Cand.psych., Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • 2000-2002 Addiction counsellor, Centre for Addictive Problems, Chicago
  • 1997-2000 B.Sc. (Hons.) in Psychology, University of Glasgow

 

Se Tone Roalds forskningsprofil via Københavns Universitet her.

Om H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris

 

Prisen er på 100.000 kroner og gives en gang om året til en fremragende dansk forsker under 50 år, hvis forskning er inden for de videnskaber, som repræsenteres af Videnskabernes Selskab. Prisen blev indstiftet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2015 i anledningen af H.M. Dronning Margrethe II’s 75-års fødselsdag, og den overrækkes derfor tæt på H.M. Dronning Margrethes fødselsdag.

 

Prismodtageren udpeges af Selskabets præsidium efter indstilling fra medlemmer af Selskabet. Tidligere prismodtagere er Mads Albertsen, Mette Løvschal, Peter Lodahl, Lisbeth Imer, Anja Groth, Marie Louise Nosch, Morten Heiberg, Bo Brummerstedt Iversen og Jens-Christian Svenning. Læs mere om prisen her.