Medlem af Videnskabernes Selskab modtager ”nobelprisen” i computervidenskab
Kvanteforsker og medlem af Videnskabernes Selskab, Charles H. Bennett, modtager Turing-prisen for sin forskning, der i dag danner fundamentet for ubrydelig kommunikationssikkerhed i en verden, hvor kvantecomputere udfordrer al kendt kryptering.
Hvornår kan vi egentlig vide, at ingen lytter med, når vi sender data ud i verden? At vores mest følsomme digitale infrastrukturer kan beskytte alt fra statshemmeligheder til persondata mod selv de mest avancerede kvanteangreb?
I fremtiden forventes det, at kvantecomputere bryder store dele af den nuværende kryptering, der beskytter vores kommunikationskanaler. Regeringer, virksomheder og internationale organisationer vurderer, at vi står over for et omfattende skifte i cybersikkerhed – hvordan håndterer vi den risiko?
Den amerikanske fysiker, medlem af Videnskabernes Selskab og selskabets Kvantekomité Charles H. Bennett har knækket en del af koden i samarbejde med den canadiske forsker i computer science Gilles Brassard. For det modtager de A.M. Turing-prisen 2025, som bliver uddelt af Association for Computing Machinery (ACM). Det er computervidenskabens ”nobelpris”, understreger professor Matthias Christandl, som er formand for selskabets Kvantekomité.
”Bennet er som faderen af området. Hans arbejde har fundamentalt ændret vores forståelse af information og sat retningen for fremtidens kvanteteknologi og sikkerhed,” siger han.
Det er mere konkret udviklingen af den såkaldte BB84protokol, som har ført til Turing-prisen. Det er den første praktiske metode til ”kvantekryptografi”, som er en ny og absolut sikker måde at kommunikere på. Metoden giver en form for perfekt sikkerhed, som selv fremtidens avancerede statslige aktører eller fuldt udviklede kvantecomputere ikke kan bryde, lyder det i begrundelsen fra Association for Computing Machinery.
Faderen til fremtidens sikkerhedsstandard
Charles H. Bennett regnes blandt hovedarkitekterne bag kvanteinformationsvidenskaben – et tværfagligt felt mellem matematik, datalogi og fysik, der i dag er et globalt forskningsfelt i eksplosiv vækst. Siden 1973 har han været forsker ved IBM Research og spillet en central rolle i udviklingen af både kvantekryptografi og kvanteteleportation.
Charles H. Bennett var med fra start og er stadig en af de førende og aktive kræfter i kvanteforskningen ude i verden og i selskabets Kvantekomité til jævnlige møder online og fysisk til symposie i selskabet.
”Han er et virkelig, engageret medlem, som deler sine indsigter og hjælper meget aktivt med at styrke det danske felt for kvanteinformation,” siger Matthias Christandl og tilføjer:
”Det er uvurderligt at have ham med i vores faglige diskussioner.”
Charles H. Bennett har modtaget en række internationale hædersbevisninger for sine gennembrud i krydsfeltet mellem computervidenskab, matematik og fysik. Dén viden tager han med sig i Videnskabernes Selskabs Kvantekomité.
Turing-prisen understreger nu, hvordan kvantekryptografi i dag betragtes som den mest lovende vej til langsigtet, ubrydelig kommunikationssikkerhed. Dét er et afgørende vendepunkt i en tid, hvor forskningen, udviklingen og udbredelsen af kvantecomputere løber om kap.
Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje gik i 2025 derfor også til KU-lektor Laura Mančinska, som forsker i, hvordan vi meningsfuldt kan bruge og stole på kvantecomputeres arbejde – og udnytte hidtil usete teknologiske muligheder. Mød hende her og dyk ned i hendes prisvindende forskning.
Vil du vide mere om Kvantekomitéen? Læs mere her.
Om prisen og Charles H. Bennet
Charles H. Bennett er en amerikansk fysiker og en af hovedarkitekterne bag kvanteinformationsvidenskaben. Sammen med Gilles Brassard grundlagde han feltet gennem deres banebrydende 1984 arbejde med BB84protokollen, den første praktiske metode til kvantekryptografi. Bennett og Brassard modtog A.M. Turing-prisen 2025 for deres “transformative bidrag til den kvantemekaniske revolution i computer- og informationsteknologi”.
Siden 1973 har Bennet arbejdet for IBM Research, hvor han har været central i udviklingen af særligt kvantekryptografi og kvanteteleportation. Han er internationalt anerkendt med talrige hædersbevisninger, herunder Wolfprisen, Micius Quantum Prize, Diracmedaljen og Breakthrough Prize i fundamental fysik.
Charles H. Bennett har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 2020 og sidder i selskabets Kvantekomité, bringer fysik, datalogi og matematik sammen. Udvalget samler forskere og er til for at drøfte kvanteknologiers udvikling, skabe nye initiativer og netværk i og udenfor Danmark.
A.M. Turing-prisen, som nogle gange omtales som ‘Nobelprisen i datalogi’, er opkaldt til ære for Alan Mathison Turing (1912–1954), en britisk matematiker og computerpioner. Han gjorde grundlæggende fremskridt inden for computerarkitektur, algoritmer, formalisering af beregning og kunstig intelligens. Turing spillede også en central rolle i det britiske kodebrydningsarbejde under Anden Verdenskrig. Prisen bliver uddelt af Association for Computing Machinery (ACM).
Kilder: Association for Computing Machinery (ACM) Charles H. Bennett – Videnskabernes Selskab og Kvantekomitéen.
