Lillian og Dan Finks fond
Ansøgning
Fondets formål er at fremme formidling af forsknings- og udviklingsresultater med henblik på, at videnskabelige landvindinger udnyttes i erhvervs- og kulturliv.
Støtte kan ikke gives til opnåelse af forskningsresultater, til teknisk udstyr eller til aktiviteter, der udelukkende udøves i statsligt eller kommunalt regi, ligesom der ikke gives støtte til uddannelse og videreuddannelse. Bemærk venligst, at legatet kun støtter fremtidige projekter (fra 2 måneder efter ansøgningsfristen).
I praksis yder fondet fortrinsvis støtte til trykning af publikationer, som har almennyttig karakter. Det vil være en fordel, at det er forlaget, der står som ansøger til legatet. Det vil derfor være forlaget, som vil blive beskattet af legatet. Hvis legatet gives til en person, vil personen blive skattepligtig af beløbet. Det er derfor vigtigt, at ansøger og modtager af legatet er den samme, det vil sige enten et forlag eller en privatperson.
Se fundatsen for yderligere oplysninger.
Spørgsmål vedrørende legatet kan rettes til Mette Schou på msc@royalacademy.dk eller 31 27 10 56.
Bestyrelse:
- Professor og redaktør, dr.phil. Marianne Pade
- Forskningschef, ph.d. Peter Nørgaard Larsen
- Dr. phil. Jes Fabricius Møller
Ansøgning
Næste ansøgningsfrist er den 1. april 2025.
Der er ansøgningsfrist 1. april og 1. oktober.
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvilke andre fonde/legater, der er søgt til samme formål, ligesom det skal oplyses, om der søges tilskud til udgivelse af en akademisk afhandling; er dette tilfældet, vedlægges kopi af udtalelse eller lignende, og der redegøres for, hvordan afhandlingen er omarbejdet med henblik på udgivelse.
Bilag:
Som bilag skal vedhæftes følgende: en motiveret ansøgning (1-2 sider), budget, trykketilbud samt relevante personers CV/publikationsliste. For forfattere, redaktører samt oversættere af antologier vedlægges CV/publikationsliste eller andre relevante dokumenter.
Legatet søges ved at benytte nedenstående ansøgningsskema, som udfyldes online og indsendes elektronisk. Hvis ansøgningen indsendes af en person, springes feltet med forlag over.
Du vil modtage en e-mail-bekræftelse indeholdende de oplysninger, du har tastet i skemaet. Bilag til din ansøgning skal vedhæftes elektronisk som én samlet PDF-fil.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indsamler personoplysninger til behandling af legatansøgninger. Du kan læse om, hvordan Selskabet behandler personoplysningerne, i Videnskabernes Selskabs privatlivspolitik.
Spørgsmål
Mette Schou
Økonomi- og regnskabskonsulent