Kronik af Selskabets præsident i Altinget slår på armslængde, nysgerrighed og breds videnskabeligt sigte

I anledning af at regeringen har afsat 1 mia. kroner til grøn forskning, spurgte Altinget selskabet, hvad der skal til, for at den vil virke. Her er svaret…

Der er mange gode grunde til at være optimistisk på dansk forsknings vegne. Både den nye regerings såkaldte ”forståelsespapir” og det nylige udspil om at give en milliard til grøn forskning vidner om en klar forståelse for forskningens centrale rolle i at løse samfundets udfordringer. Ikke mindst når vi taler klima. Men den grønne milliard skal udmøntes med omtanke.

Armslængdeprincippet skal gælde!

Da Kennedy i 1962 satte kursen for, at USA ville sætte den første mand på månen, kunne det kun ske med fokuseret og omfattende inddragelse af den videnskabelige verden. Og præcis hvordan det skulle blive en realitet, overlod han til forskerne.

På samme måde bør politikerne tilgå fordelingen af den grønne forskningsmilliard: Med et godt gammeldags armslængdeprincip, hvor de, der har den dybe viden og indsigt, inddrages i den konkrete udmøntning af pengene med fokus på bredde og nysgerrighed.

Nysgerrigheden skal nurses!

Næste år er det 200 år siden, H.C. Ørsted så kompasnålen dreje sig, mens strømmen løb gennem en ledning i et støvet auditorium, og opdagede elektromagnetismen. Dengang kunne ingen forudse, at han dermed lagde grundstenen til det elektrificerede samfund, som store dele af vores nutidige velfærd bygger på. Præcis sådan er det med megen forskning. Grundlaget for teknologiske landvindinger er ofte den originale, banebrydende forskning båret og drevet af nysgerrighed. Mange af klimaløsningerne skal findes der, hvor den fri grundforskning lægger fundamentet for den strategiske forskning. Derfor har vi ikke kun brug for forskning drevet af nødvendighed, men for forskning drevet af nysgerrighed. Så når regeringen har høje ambitioner for forskningens centrale rolle i at løse fremtidens klimaudfordringer, bør et af de grundlæggende principper bag fordelingen af den grønne milliard være en god balance mellem fri og strategisk forskning.

Midlerne skal have bredt videnskabeligt sigte!

Ethvert forsøg på at skabe en CO2-reduceret fremtid kan kun ske i samklang med befolkningen. Med sit grønne udspil har regeringen sat forskning inden for bæredygtig transport, energi og landbrug på dagsordenen. De tre områder dækker over nærmest alle aspekter af vores livsstil og rammer alle danskeres hverdag – og hver dag. Uanset, om man taler affaldssortering, brug af internet, deleøkonomi eller byudvikling, skal de nye løsninger komme fra forskningen. Og vi kan komme langt med teknologisk og naturvidenskabelig forskning. Men man kan ikke implementere viden i samfundet uden at kende og forstå det; dets borgere og deres livsstil, dets organisering og erhvervsliv. Hvordan skaber vi incitamenter for effektiv affaldssortering? Hvordan udvikler vi infrastrukturer, der sparer energi? Hvordan skaber vi løsninger, der ikke giver større ulighed og fattigdom i landet? Hvordan skaber vi ”hele” løsninger, der indtænker både miljø, befolkning og erhvervsliv og ikke løser et problem ved at skabe et andet? Svaret er at udvikle løsninger, som borgerne og erhvervslivet kan se sig selv i. Og det kan kun ske ved at inddrage alle grene af videnskaben. Derfor kan teknologiske og naturvidenskabelige bidrag ikke stå alene, når det handler om at finde løsninger på store samfundsproblemer. Viden om de menneskelige, kulturelle og politiske aspekter skal medtænkes. Af den grund er den viden, de humanistiske og samfundsfaglige videnskaber kan levere, uundværlig.

Til næste år bliver 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen fejret med store og landsdækkende begivenheder. Lad os håbe, at den grønne forskningsmilliard kan plante et forskningsmæssigt frø, der kan løse klimaudfordringerne og give anledning til tilsvarende fejring om 200 år. Men for, at det kan lykkes, skal der satses på både fri og strategisk forskning og inden for alle videnskabelige faggrene.

Så letter vi!

Kronikken blev bragt i Altinget den 14.11.2019

Foto på forside: Lars Svankjær/ Videnskabernes Selskab