Klimamøde med royal deltagelse

Baggrunden for den royale deltagelse til det ellers almindelige medlemsmøde var det videnskabelige indhold: klima

– Klimamødet er blevet til på et initiativ, der er udgået fra den humanistiske klasse, forklarer Troels Engberg-Pedersen, der har været primus motor for aftenen.

– Klasseformanden bad om forslag til alternative mødetyper som supplement for den hæderkronede, gode mødeform med individuelle meddelelser fra hver klasse. Lene Koch, Majken Schultz og jeg meldte sig med en idé om et klimamøde. Vi fik hurtigt støtte fra to præsidiemedlemmer: Bjarne Grønnow og Henrik Balslev. Efter at have konstitueret os som Selskabets selvbestaltede ’klimagruppe’ fik vi gang i et meget frugtbart samarbejde om det første samlede klimamøde i Selskabet, fortæller Troels Engberg Petersen

Titlen på temamødet var: TRANSLATION: FRA NATURVIDENSKABELIG KLIMAFORSKNING TIL SOCIAL OG POLITISK PRAKSIS, og ideen bag mødet var at fokusere på, hvordan fremragende repræsentanter for fire forskellige grundvidenskaber fra natur- og samfundsvidenskab kan kaste lys over den ’translation’ eller ’overføring’ mellem videnskaberne, som er en nødvendig betingelse for, at videnskaberne i fællesskab kan bidrage til at belyse klimakrisen.

Mødet var oprindelig planlagt til marts 2020, men måtte af coronagrunde udskydes til 19. november 2020.

To fra naturvidenskab, en fra økonomi og en fra statskundskab.

Det første indlæg af de fire blev holdt af Carsten Rahbek, der talte om ”Den globale-lokale interface i klimaforandringer”. Her fokuserede han på samspillet mellem lokale, regionale og globale klimaforandringer, og på hvordan løsningerne til de massive problemer kan komme ved at lade geopolitiske, økonomiske, geofysiske og den biologiske viden gå sammen i en højere enhed.

Carsten Rahbek blev efterfulgt på talerstolen af Minik Rosing, der stillede spørgsmål ved, om vi skal satse på de teknologiske løsninger i løsningen af klimakrisen, eller der ligger et håb i muligheden for at stimulere jordens naturlige kulstofkredsløb. For at besvare det spørgsmål, trak han blandt andet på August Krogh, der allerede i 1904 forudsagde, at CO2 ville kunne skade jordens klima.

Fra både salen og fra HKH Kronprinsen blev der lyttet opmærksomt og stillet spørgsmål til begge oplæg fra den naturvidenskabelige verden.

Det samme var tilfældet, da Peter Birch Sørensen ridsede op, hvordan den grønne økonomi kan hjælpe på klimakrisen, og hvilke tværvidenskabelige håndgreb økonomien fx i samspil med naturvidenskaben har for at løse problemerne.

Det sidste oplæg kom fra Ole Wæver under titlen: ”Klimapolitisk panikredning mellem sikkerhedspolitik og demokrati”. I meddelelsen blev præsenteret tegn på, at klimapolitikken kan være tæt på et ”politisk tipping-point”, hvor politiske ledere – på godt og ondt – konkurrerer om at blive vores ”beskyttere” og ”redningsmænd”. Dermed kan de klimapolitiske løsninger enten udeblive eller ankomme i ”sikkerhedsliggjort” form, hvilket ikke er optimalt.

De fire indlæg bar alle præg af, hvordan netop tværfagligheden kan bruges til at sætte et klart lys på klimaproblematikken – helt i tråd med initiativtagernes målsætning:

– Generelt er det væsentligt for grundvidenskaberne at fokusere mere tværfagligt på deres berøringsflader indbyrdes, ligesom det i allerhøjeste grad er væsentligt for dem (og for samfundet) at pege på deres samfundsmæssige betydning, forklarer Troels Engberg-Pedersen, der i øvrigt nævner, at ’klimagruppen’ barsler med planer om et mere åbent møde, hvor også humaniora vil være direkte repræsenteret, og hvor listen over oplægsholdere tillige vil være udvidet med kvindelige oplægsholdere.

Mødet blev afholdt torsdag d. 19. november 2020 foran en fyldt sal og en ”uofficiel” deltagelse af HKH Kronprinsen.

Fotos på forside og i artiklen: Lars Svankjær/ Videnskabernes Selskab

Skrevet af Kristoffer Frøkjær.