Vi står i en geopolitisk brydningstid. Donald Trump sætter en ny kurs med handelskrigsretorik og snak om annektering af Grønland. Kina er på vej til at overtage rollen som verdens største forskningsnation, i hvert fald målt på mængden af kapital, der investeres.

Det giver ekko og kræver handling på den forskningspolitiske scene – men hvad er på spil, og hvilken vej skal europæisk forskning gå?

Det diskuterer Videnskabernes Selskabs præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjær i deres faste klumme hos Altinget.

Forskningen er nemlig ikke længere blot en videnskabelig disciplin – den er blevet en brik i et storpolitisk magtspil. Sikkerhed og etiske dilemmaer fylder, når vi dyrker vores internationale forskningssamarbejder.

„Hvis vi lukker os om os selv, mister vi både værdifulde forskningssamarbejder og muligheden for at lede – og for at skabe den viden, der skal forme fremtiden‟, understreger selskabets duo.

Vi er derfor nødt til at stoppe op, kigge os tilbage over skulderen, og se på forskningen, inden vi sætter i løb.
Men hvordan finder vi så en balance, der også fremtidssikrer os?

Læs med i kronikken her og dyk ned i argumenter for og imod internationalt forskningssamarbejde i en geopolitisk brydningstid. Dén diskussion og samtale fortsætter til et kommende seminar i Videnskabernes Selskab den 1. april.