Hjernen på hormoner: Modtager af Dronning Margrethe II’s Videnskabspris forbinder hjernekemi og mental sundhed

Videnskabernes Selskab tildeler professor og overlæge Vibe Gedsø Frøkjær Dronning Margrethe II’s Videnskabspris for sin forskning i hjernens samspil med hormoner, stress-regulering og stofskifte. Hun afdækker centrale mekanismer bag sygdomme som depression og demens – og bringer os et vigtigt skridt tættere på mere målrettet og individualiseret forebyggelse og behandling.
Af Ghita Nidam Møller
Teenagerusen, graviditetsræset, for ikke at glemme en fødsel og tiden efter, hvor et liv er blevet til to. Hormonerne flyver højt og falder dybt. Særligt for kvinder. Hver fase påvirker kroppen, men i høj grad også hjernen.
Men hvad betyder kønshormoner egentlig for vores hjerners maskineri og sundhed, vores sindsstemning og følelsesliv? Og kan man ligefrem fange en del af forklaringen på et billede?
De spørgsmål har professor og overlæge Vibe Gedsø Frøkjær viet sin forskning til. Hun søger svar helt ned på niveauet af hjernens 100 milliarder nerveceller, der arbejder sammen for at holde os i balance og hjælpe os gennem livets belastninger. Det er et komplekst samspil mellem hormoner, hjernekemi og mental sundhed.
For den store indsats modtager hun Dronning Margrethe II’s Videnskabspris, som Videnskabernes Selskab uddeler hvert år.
Med sin forskning åbner hun nye perspektiver for forebyggelse og individualiseret behandling særligt inden for kvinders mentale sundhed. Det er afgørende viden i en verden, hvor 15–25 procent af alle kvinder og 7–12 procent af alle mænd får en depression i løbet af livet. Kvinder rammes altså dobbelt så ofte som mænd – noget hendes forskning kan være med til både at forklare og forebygge.
Hormoner og humør: hul igennem til kommunikationen
Vibe Gedsø Frøkjær er i sit tværfaglige virke ansat hele tre steder: som professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet, som psykiater og forskerleder ved Psykiatrisk Center København, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og som forskningsgruppeleder ved Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet. Kernen i hendes arbejde er hjernens serotonerge system, et af hjernens vigtige interne kommunikationssystemer, forklarer professoren.
Det regulerer humør, appetit, søvn, døgnrytme, stressrespons, forvaltning af frygt- og aggressive impulser og motivation. Alt det, der holder os i balance. Systemet er derfor centralt for vores mentale velbefindende og ofte forstyrret ved depression. Her kommer systemets serotoninceller og hormoner ind i billedet.
“Serotonincellerne er bygget til at lytte til kønshormoner. Det giver god grund til at tro, at der er et vigtigt samspil,” siger Vibe Gedsø Frøkjær og tilføjer:
“Næsten alle farmakologiske måder, vi har til at behandle depression, går ud på at skabe lidt mere hul igennem kommunikationen i det her system. Vi ved også, at visse ikke-farmakologiske behandlinger, der kan virke antidepressivt, påvirker serotoninkemien, f.eks. samtaleterapi.”
Der er dog endnu ikke forsket så meget i de biologiske mekanismer ved effektive ikke-farmakologiske behandlinger.
Systemet er derfor et vigtigt område at nærstudere, hvis man vil prøve at forstå og påvirke mekanismer, der er vigtige i forhold til depression og neurodegenerative sygdomme som f.eks. Alzheimers sygdom. Det gør Vibe Gedsø Frøkjær. Hun har helt konkret udviklet og drevet et forskningsprogram, der binder molekylær hjerneafbildning sammen med klinisk psykiatri og interventioner, hvor forskerne målrettet påvirker kroppen – for eksempel ved at ændre hormonniveauer – for at undersøge, hvordan hjernen reagerer. Det bliver koblet sammen med store befolkningsdata på tværs af discipliner, hvilket giver et unikt indblik i både mekanismer og konsekvenser.
Snapshot af hjernens kemi
For at forstå disse mekanismer helt ned på molekylært niveau har Vibe Gedsø Frøkjær udviklet et forskningsprogram, der gør det muligt at se hjernens kemi i levende mennesker.
Ved hjælp af avancerede såkaldte PET-scanninger af hjernen har hun observeret hjernens reaktioner i forbindelse med naturlige modeller og interventioner for kønshormonelle udsving, hvor forskerne bevidst påvirker kroppens biologi for eksempel ved midlertidigt at ændre hormonniveauer. Det giver mulighed for at studere effekten på hjernens kemi med stor præcision. Ved at indføre et bestemt sporstof i blodet fordeles det i kroppen og binder sig til bestemte receptorer i hjernen og afslører indirekte, hvor meget af et givent molekyle, der er til stede.
Man kan, så at sige, afbilde den levende menneskehjernes kemi, forklarer Vibe Gedsø Frøkjær.
Metoden gør det muligt at koble detaljeret hjernekemi med biologiske markører, spørgeskemaer og personlighedstræk, der er vigtige for stresshåndteringskapaciteten. Det kan man helt unikt for Danmark sammenholde med anonymiserede sundhedsregistre. Det betyder, at forskerne kan følge personer over tid og undersøge hvilke biologiske profiler, der knytter sig til robusthed eller risiko for senere mentale helbredsudfordringer.
”Her har vi chancen for at forstå noget vigtigt, fordi vi kan kigge på kvindehjerner, som er ret fantastiske og gennem et liv formår at tilpasse sig meget store ændringer over livsfaser, inklusive hormonelle udsving. Det bør vi lære af for at forstå noget om både sårbarhed og robusthed af hjerner,” siger Vibe Gedsø Frøkjær.
Danmark er blandt verdens førende inden for metoden, og hendes platform på Rigshospitalet har opbygget verdens største database af PET-scannede raske forsøgspersoner.

Pet-scanninger som denne afbilder hjernens kemi og giver indblik i, hvor og hvornår hjernen reagerer på f.eks. ændringer i hormoner.
Vibe Gedsø Frøkjærs har opbygget verdens største database af PET-scannede raske forsøgspersoner – en slags billedbibliotek over hjernekemi. Illustration: Beliveau et al. (2017) High-Resolution In Vivo Atlas of Serotonin System i The Journal of Neuroscience.
En robust hjerne
Forskningen viser, at hjernen er utroligt tilpasningsdygtig selv under heftige hormonskift. Hjernens fleksibilitet, dens evne til at skrue op og ned for sin serotoninsignalering, ser ud til at rumme en form for ”robusthedskemi”, der for eksempel beskytter mod vinterdepression og andre stemningsforstyrrelser.
”Som et eksempel kan vi se, at mennesker, der uden problemer klarer skiftet fra sommer til vinter, har en hjerne, der er god til at skrue op og ned for serotoninsignaleringen. Den fleksibilitet ser ud til at være sund. Når systemet kommer ud af balance eller mister sin dynamik og bliver stift og ufleksibelt, ser vi højere forekomst af vinterdepression. Det tyder på, at fleksibilitet i hjernens serotoninsignalering er en form for robusthedskemi.”
Men robusthedskemi handler ikke kun om årstidernes skift. Den spiller også en rolle ved hormonelle påvirkninger som f.eks. opstart på prævention.
Forskere kan dokumentere, at hormonelle udsving på samme måde kan ændre serotoninsystemet og påvirke risikoen for depression og ændringer i kognition. Og ofte på en måde, der spiller sammen med personlighedsmål såsom målinger af stresshåndtering, robusthed og andre individuelle træk, der påvirker vores sårbarhed eller modstandskraft. Nogle kvinder er særligt følsomme over for hormonelle skift, hvilket kan forklare sårbarhed ved f.eks. opstart på hormonel prævention eller i tiden efter fødsel.
Når broen brænder til belønning
En af hovedrollerne er en serotoninreceptor, den såkaldte 5‑HT4‑receptor – en vigtig markør for serotoninsignalering.
”Receptoren har vist sig at være vigtig af forskellige grunde: Alene det, at den findes, gør den interessant – den må jo lave et eller andet. Den er også interessant, fordi den sidder med høj koncentration i den del af hjernen, som vi kalder belønningssystemet. Og vi kan også se, at den har med det kernesymptom af depression at gøre, hvor man ikke har adgang til glæde eller lyst til f.eks. socialt samvær”.
”Hvis man ikke kan integrere positive stimuli, så kan man ikke få så meget ud af de gode ting, der sker i ens liv. Man har vanskeligt ved at blive motiveret for noget, der er godt for en og for ens omgivelser. Man bliver ofte mere tilbagetrukket socialt.”
Vibe Gedsø Frøkjærs forskning viser blandt andet, at den omtalte receptor bliver påvirket ved hormonel prævention, også hos raske kvinder. De fleste kvinder ser ud til at tåle denne ændring i hjernekemien uden at udvikle depression, men hos nogle kvinder kan det måske have betydning for både humør, udvikling af depression og senere respons ved behandlingen af den.
Pet-scanninger af hjernens kemi beviser, at p-piller svækker serotoninsignalet i hjernen.
Det betyder, at kommunikationen til systemerne, der regulerer alt fra appetit til humør bliver svagere. Foto: Larsen et al. (2020), Oral contraceptives and the serotonin 4 receptor: a molecular brain imaging study in healthy women i Acta Psychiatrica Scandinavica.

En skrueknap til den enkelte
Forskningen ændrer måden, vi forstår depression og mental sundhed på. Ikke som en ensartet diagnose, men som et spektrum af biologiske profiler, der kræver skræddersyede løsninger. Og i hjernens komplekse kemi gemmer der sig nøgler til at udvide vores forståelse af både sygdom – og robusthed.
“Vi skal væk fra idéen om, at hjernens kemi kun er en ulempe eller en fordel. Biologien rummer på én og samme tid både styrker og sårbarheder. Det er ikke enten-eller,” siger Vibe Gedsø Frøkjær og tilføjer: Der er noget yin og yang over det.”
Et centralt mål for forskningen er at blive i stand til at forudsige, hvem der har øget risiko ved hormonelle skift, i hvilken kontekst, og hvem der ikke har. Denne viden baner vejen for noget af det, forskningsfeltet længe har efterlyst: mere individualiseret rådgivning og behandling.
“Det giver mening at tænke, at nogle kvinder er mere påvirkelige af hormonelle skift end andre. Den viden vil kunne være stor hjælp til kvinder, så de kan træffe oplyste valg og både undgå sygdom og unødvendig frygt.”
Forskningen kan dermed have en direkte nytteværdi i det forebyggende stadie. Det kan på sigt føre til bedre rådgivning om valg af hormonel prævention og guide tidlig indsats under graviditet og postpartum hos kvinder med høj biologisk sårbarhed. Og ikke mindst en mere skræddersyet behandling af depression.
En stemme for et overset område
Med de perspektiver er det tydeligt, hvorfor forskningen vækker international opmærksomhed, og hvorfor årets videnskabspris går til Vibe Gedsø Frøkjær.
Hun har været med til at bryde en historisk berøringsangst for at forske i kvindespecifik biologi og psykiatri. Et område, der ellers tidligere var omgærdet af fordomme og misforståelser. Med sin nysgerrighed, vedholdenhed og tværgående tilgang har hun løftet et forskningsfelt, der både rummer grundvidenskabelige gennembrud og konkret nytte for patienter.
“Det her er ikke et nichefelt. Det handler om helt grundlæggende mekanismer, der er virkelig vigtige og påvirker alle hjerner og alle køn. Det er ikke kun noget, der kan redde en overset gruppe – det er et window of opportunity til at forstå alle hjerner.”
For Vibe Gedsø Frøkjær betyder prisen både faglig anerkendelse og ny energi til et område, der har kæmpet for synlighed.
“Det er en stor opmuntring både personligt og for hele min forskningsgruppe. Det giver muskler og nye muligheder for at tiltrække og inspirere dygtige folk og drive feltet videre og bidrage til at styrke mental sundhed,” siger hun.
Prisen bliver overrakt af H.M. Dronning Margrethe den 22. april i Videnskabernes Selskab.
Om Dronning Margrethe II’s Videnskabspris
Prisen er på 100.000 kroner og gives en gang om året til en fremragende dansk forsker under 50 år med forbehold for barsel og orlov, hvis forskning er inden for de videnskaber, som repræsenteres af Videnskabernes Selskab. Prismodtageren bliver udpeget af selskabets præsidium efter indstilling fra medlemmer af selskabet.
Prisen blev indstiftet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2015 i anledningen af H.M. Dronning Margrethes 75-års fødselsdag. Den overrækkes derfor tæt på H.M. Dronning Margrethes fødselsdag.
Tidligere prismodtagere er Tone Roald, Mads Albertsen, Mette Løvschal, Peter Lodahl, Lisbeth Imer, Anja Groth, Marie Louise Nosch, Morten Heiberg, Bo Brummerstedt Iversen og Jens-Christian Svenning.
Læs mere om prisen og de tidligere modtagere her.