Grundtanker

I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels Bohr Institutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fra den forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mest avancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der hedder nuklearmedicin. Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde med behandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabelige fremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag helt uundværlige redskaber i sundhedsvæsenet – en historie, der på mange måder begyndte med den adelige ungarske videnskabsmand George de Hevesy og hans arbejde netop på Niels Bohr Institutet.

De fleste af os lever efterhånden i en virkelighed, der er en sær blanding af det analoge og det digitale. Vi er sammen med vores familie ved middagsbordet, men har også mobilen i hånden og lægger fotos på Instagram, mens vi spiser. Sådan er det også i det globale fællesskab af diplomater og ambassadører, der arbejder med det, man kunne kalde ‘internationale relationer’. Man taler ligefrem i den sammenhæng om det digitale diplomati – og det skal vi høre meget mere om i denne episode af Grundtanker, hvor vi er på besøg hos Rebecca Adler-Nissen, der er professor i international politik på Københavns Universitet. Det digitale diplomati handler om fortrolige samtaler og møder i lukkede rum i ministerierne, men også om diplomater, der skriver frit på Facebook og X, eller uploader billeder af forhandlingsbordenes kaffekopper.

Hvert år bliver omkring flere millioner mennesker bidt af giftslanger. Over 100.000 af dem dør, mens næsten en halv million får permanente skader og risikerer amputationer af arme eller ben. Et af problemerne er, at modgiftene er dyre, langsomme og besværlige at fremstille – og sjældent tilgængelige i de områder, hvor risikoen for at blive bidt er størst. Men der er håb forude, for på DTU arbejder forskerne på at revolutionere fremstillingen af modgifte. I spidsen for arbejdet står professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, hvis arbejde med antistoffer ikke “bare” kan bruges til at lave nye modgifte til slangebid, men også potentielt kan transformere behandlingen af en række andre sygdomme.

Ifølge FN’s erklæring om menneskerettigheder har man helt grundlæggende ret til et privatliv. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke alligevel. For hvad er privatliv, eller privathed, egentlig, og hvordan har begrebet og de konkrete rettigheder udviklet sig gennem tiden? Og hvordan går det med privatheden i en verden med overvågningskameraer, digitale fodspor, globale techgiganter og alt det andet, der hører til et moderne liv? Mette Birkedal Bruun er professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, og hun har især beskæftiget sig med, hvordan middelalderens munke har trukket sig tilbage fra verden i bøn. Men hun undersøger også, hvordan privathed har udviklet sig gennem historien, og hvordan begrebet er under forandring i dag.

Vi har op igennem historien dyrket fortællingen om det ensomme geni. En fortælling, der nu udfordres af kunstig intelligens, som med lynets hast kan producere nye værker. Men er kunstig intelligens i virkeligheden en anledning til, at vi udfordrer myten om kunstnergeniet og forestillingen om kunstværket som et enkeltmandsværk? Og kan kunstig intelligens kaste nyt lys over vores forståelse af kreativitet og kreative processer?

Forskellighed giver robusthed. At vi mennesker ikke er kloner og ikke dør af det samme, er derfor en styrke for os som art. Men det er en udfordring for læger og for sundhedssystemet, at vi er så komplekse. Og det er også en udfordring, når kunstig intelligens kastes ind i ligningen. Men hvad er mulighederne, og hvad er udfordringerne ved at bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsenet?

Kan kunstig intelligens hjælpe flere i arbejde? Eller opdage folk, der forsøger at snyde med offentlige ydelser?

Der er milliarder af træer i verden, og det er menneskeligt umuligt at tælle dem. Men hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, skal vi have overblik over, hvordan vores økosystemer – herunder verdens skove – forandrer sig over tid. Det har et hold forskere med professor i geovidenskab Rasmus Fensholt i spidsen sat sig for at løse.

Mikroorganismer findes allevegne omkring os – og indeni os. Men selvom vi på mange måder lever i bakteriernes verden, så er der stadig meget, vi ikke ved om vores bittesmå naboer. Og det skal der gøres noget ved. For der er et stort potentiale i at udforske anvendelsen af mikroorganismer i fødevareproduktion, i bekæmpelse af forurening, i behandling af sygdomme og i mange andre sammenhænge. Det mener i hvert fald professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet, der specifikt arbejder med at bruge og udvikle metoder til DNA-analyse af mikroorganismerne. Mads bruger dog også metoderne til konkrete projekter, blandt andet “Microflora Danica”, der bruger bakterieprøver fra hele landet til at tegne et alternativt Danmarkskort.

Lyt til gode svar på det spørgsmål i en tid, der kalder på løsninger til den grønne omstilling. Denne gang skal vi høre bud fra vindmøllepioner Henrik Stiesdal, der er stifter og teknisk direktør i virksomheden Stiesdal, som udvikler teknologier til at bekæmpe klimaforandringer. Desuden skal vi møde adm. direktør i energikoncernen EWII Lars Bonderup Bjørn, leder af Det Radikale Venstre og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard samt præsident i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og professor ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen.
Optagelserne består af oplæg, interviews og speaket fortælling.

Lyt til gode svar på spørgsmålet fra rektor på CBS og formand for Klimarådet Peter Mølgaard, professor Mette Termansen fra Københavns Universitet, formand for CBS og for CIP Fonden Torben Möger Pedersen samt professor ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen. Episoden består af oplæg, interviews og speaket fortælling.

Den grønne omstilling går langsommere, end vi kunne ønske os, og meget tyder på, at vi ikke kan nå i mål uden aktivt at tænke udbud og efterspørgsel ind. Spørgsmålet er: Hvordan?
Lyt til gode svar fra bl.a. vicegeneralsekretær i OECD Ulrik Vestergaard Knudsen, professor Jon Hassler fra Stockholms Universitet og professor ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen. Episoden består af oplæg, interviews og speaket fortælling.

Hvad gør det ved os som mennesker, hvis maskiner er lige så gode eller måske endda bedre til at kommunikere, end vi er? Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotter optræder som konfliktmæglere, og hvor romaner er skrevet af generativ kunstig intelligens?

Sammen med professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen tager vi temperaturen på Turing-testen og diskuterer, hvad kunstig intelligens betyder for, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Grøn bølge, det er skønt. Man sætter foden på speederen og sørger for at køre præcis den tilladte hastighed. Og så glider man bare lige gennem alle lyskrydsene uden at skulle sætte farten ned, speede op eller bremse. Sådan er ideen om grøn bølge i hvert fald, men virkeligheden er bare som regel en anden. Selv hvis man kører alene på en strækning klokken tre om natten, er det, som om det der grøn bølge ikke rigtig spiller.

Hør professor i datalogi Kim Guldstrand Larsen og lektor i trafikforskning Harry Lahrmann samtale om, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til klogere trafikstyring, mindre trængsel og lavere CO2-udledning.

Med udviklingen inden for kunstig intelligens bliver techgiganternes muligheder for at udnytte vores følelser og vores biologi stadigt mere avancerede. Men hvilke konsekvenser har det for vores sociale relationer, vores demokrati og vores samfund, at store virksomheder ved hjælp af kunstig intelligens kan kapitalisere på vores følelser og manipulere os til at blive hængende på deres platforme?

Hør professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen og professor i sprogteknologi Anders Søgaard i en samtale om kunstig intelligens’ betydning for vores sociale liv og politiske engagement.

Hvad dækker begrebet ”kunstig intelligens” egentlig over? Kan vi sige, at maskiner er intelligente? Og hvornår blev de det i så fald?

Var de allerede intelligente inden seminaret på Dartmouth College i 1956, hvor begrebet ”kunstig intelligens” for alvor fik vind i sejlene? Var det, da det lykkedes skakcomputeren Deep Blue at slå verdensmesteren i skak i 1997? Eller da AlphaGo slog verdens næsthøjest placerede spiller i spillet Go i 2016? Eller er det først med de nye sprogmodeller, at maskinerne er blevet intelligente? Og hvis de er intelligente, er det så det samme som, at de kan tænke?

Sammen med professor i datalogi Susanne Bødker og lektor i sprogteknologi Johannes Bjerva dykker vi ned i historien om begrebet ”kunstig intelligens”.

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Internettet er en kolossal strømsluger. Man anslår, at det står for cirka ni procent af verdens elektricitetsforbrug og omtrent to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Samtidig vokser datatrafikken med omkring 20 procent om året, og derfor risikerer vi, at internettets elektricitetsforbrug vil eksplodere. Kort sagt, har vi brug for bedre og mere energieffektiv teknologi. For eksempel ved at lave mere effektive lasere, der kan sende utrolige mængder data over lange afstande – samtidig med, at de bruger mindre strøm.

Professor Leif Katsuo Oxenløwe og hans kolleger på Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU har verdensrekorden i at overføre data via laserlys, og de arbejder intenst på at på at gøre nogle af internettets kerneteknologier langt mere energieffektive, så vi også i fremtiden kan streame video og holde onlinemøder – og anvende nye tjenester som kunstig intelligens – uden at forværre den i forvejen truende klimasituation.

Husker du…? At kunne huske, da man blev student, fik sit første barn, eller bare, hvad man så i biografen forleden, er essentielt for at være et menneske. Uden erindring ville vi ikke vide, hvem vi sover i dobbeltsengen med, hvorfor der ligger en hund ude i gangen eller genkende vasen, der står i vindueskarmen.

En normal erindring tager 10-15 sekunder at huske på. I hjernesammenhæng er 10-15 sekunder som et tog i snevejr: ufattelig langsomt. Meget hurtigere er til gengæld de spontane erindringer, som professor Dorthe Berntsen forsker i. De opstår nærmest ud af det blå og får os til at huske farfars osteånde, en høj trætop vi kravlede op i som barn eller myrerne, vi bræ

De danske bronzealderhøje ligger spredt rundt i landskabet, så vi næsten glemmer at lægge mærke til dem. Men højene rummer sande skatte af bronzealdersværd, lig og mærkelige genstande, der stammer fra en tid for 2500-3500 år siden. De genstande, kister og lig kan vi i dag analysere via blandt andet det tværfaglige forskningsfelt arkæometri, hvor arkæologi møder naturvidenskab. Professor Karin Frei bruger strontiumisotop-analyser, hvor man ser på forholdet mellem to versioner af grundstoffet strontium for at komme fortidens gåder nærmere. Og der er mange uløste gåder, ikke mindst, når hun fortolker sine data om Egtvedpigen, Ølbykvinden og en troldmand fra Lyngby. Det tyder på, at Danmark var vigtigere, end vi hidtil har forestillet os. Lyt med!

I Danmark har vi omkring 250 museer, og de er alle sammen vigtige for vores forståelse af vores fælles fortid, samtid og måske endda fremtid. Museerne i Danmark har en lang tradition fra blandt andet De Kongelige Samlinger i 1700-tallet. Dengang samlede man på, hvad man kunne kalde ”alt godt fra havet”, og man besværede sig ikke for at udstille genstandene for andre end kongelige og adelige. I dag er museernes rolle som kulturinstitutioner lige så vigtig som det at stemme, deltage i foreningsliv eller gå på biblioteket. For museerne fortæller vores fælles historie.

Professor Ronnie Gluds arbejdsdag er temmelig speciel: Den foregår nemlig ofte på et gyngende forskningsskib midt ude i Stillehavet, hvor han er i færd med at sænke utroligt dyre robotter ned på havets dybeste bund. Dernede er det mørkt og koldt, og der er et tryk, der kan gøre plastik flydende. Alligevel er der masser af liv i dybet. Som med alt andet liv handler det om tilpasning, så et væld af mikrober og vandlopper på størrelse med en halv arm trives i dybet.

Vi lever efterhånden i et gennemdigitaliseret samfund, hvor software ikke bare findes i computere, men også styrer stort set alting omkring os – lige fra opvaskemaskiner over trafiklys til hele vores elnet.
Men hvordan kan vi stole på, at de digitale systemer gør, som de skal, så vi ikke pludselig mørklægger hele hovedstadsområdet, eller bilen laver en katastrofeopbremsning helt af sig selv?
Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet har i en årrække arbejdet både med at optimere anvendelsen af avanceret software til at styre vores infrastruktur og med at lave systemer, som vi kan “stole på”. Og det er en indsats, der rækker helt tilbage til den engelske pioner Alan Turing.

De fleste af os vil nok helst føle, at vi har tænkt grundigt over tingene, når vi beslutter, hvor vi skal sætte krydset, og hvem vi vil stemme på ved et valg. Men på mange måder er det urmennesket inden i os, der bestemmer. Eller rettere: Den evolutionære bagage, vi har med os fra utallige generationer.

Professor Michael Bang Petersen forsker i sammenhængen mellem evolution, psykologi og politik og kan trække tråde fra Darwins tanker om naturlig selektion til fake news, coronakrisen og til, hvordan store overarme kan være med til at influere vores politiske ståsted.

Korrelation, stikprøve, falske negative og andre af statistikkens principper er udviklet gennem århundreder og har større betydning i vores hverdag, end de fleste forestiller sig. For eksempel har coronapandemien givet os en syndflod af data, prognoser, undersøgelser og grafer, men hvordan fremkommer de, og hvad betyder de?

Professor Susanne Ditlevsen guider os igennem statistikkens historie – det handler både om læger, der ikke vasker hænder, og om sømænd med skørbug – og om hendes egen forskning, der blandt andet undersøger narhvaler ved Grønlands kyst.

Vi har vidst i tusinder af år, at vores kroppe har godt af fysisk aktivitet – også selvom det først rigtigt er i moderne tid, at vi har tid og overskud nok til at ‘dyrke motion’. Det var dog længe et mysterium præcis hvorfor, musklernes sammentrækninger havde sådan en gavnlig virkning.

Men i begyndelsen af 00’erne fandt professor Bente Klarlund en vigtig brik i puslespillet, da hun lokaliserede stoffet IL-6, som udgør en central del af den såkaldte ‘exercise factor’. Hun kalder selv fundet et lykkeligt sammentræf, som blandt andet skyldes en mangeårig dansk grundforskning i muskler, opkomsten af ny teknologi og hendes egen forståelse af inflammation.

Øl har eksisteret i omkring 10.000 år. Men det er ikke sikkert, at vi moderne danskere lige sådan ville genkende øl fra fortiden ved første tår. I begyndelsen var det nemlig en slags grødet masse, som man drak med sugerør for at undgå bundfaldet.

Gennem historien har øl undergået en kæmpe udvikling, både i forhold til ingredienserne, smagen og selve produktionen – og det er ikke mindst forskernes skyld.

I denne episode af Grundtanker er vi på tur i Carlsbergs drivhus-laboratorium. Her prøvesmager vi bl.a. nye øltyper i pilotbryggeriet sammen med professor og forskningsdirektør Birgitte Skadhauge. Hun fortæller om de genvidenskabelige forskningspionerer, om udviklingen af nye kornarter og om samspillet mellem grundforskning og øludvikling.

I dag har vi et sundsvæsen, der hjælper flere hundrede tusinde patienter hvert eneste år – ofte ud fra de nyeste videnskabelige landvindinger. Sådan var det langt fra for 250 år siden, hvor gennemsnitslevealderen var ca. 45 år. Forandringen er skabt på et fundament af forskning, lovgivning og grundtanker, der i sin tid var nyskabende, men i dag er en naturlig del af den helbredelse og oplevelse, vi har på bl.a. landets sygehuse, hvor vi fx har en fælles sygesikring.

Professor Ivan Bjerre Damgård er en af verdens førende kryptologer – ekspert i hemmeligholdelse af data. I denne episode fortæller han, hvorfor kryptografi er så vigtig, tager os med tilbage til oldtidens hemmelige koder og beretter om sin egen banebrydende forskning.

For vi bruger det hele tiden – internettet. Vi sender billeder og e-mails, som ingen andre må kunne se eller læse. Vi kontrollerer vores penge, forsikringer og sundhedsoplysninger via internettet. Trafiklys, energiforsyning, dankortterminaler – alt sammen er sluttet til internettet.
Og ingen har kontrol over hvilke veje, de mange informationer tager kloden rundt, før de når frem til den rette modtager. Alle med onde hensigter kan derfor se eller læse med og bruge oplysningerne til at udløse den store personlige eller samfundsmæssige katastrofe. Derfor er det altafgørende, at kun den rigtige modtager har nøglen til at låse beskeden op.

Tag med på opdagelsesrejse ind i vores sind, hvor bevidsthed, selv og opfattelsen af verden smelter sammen. Fænomenologien har som filosofisk retning haft stor medvind de seneste år. Den trækker på nogle af fortidens store filosoffer og bruges både i hjerneforskning og i behandlingen af psykisk syge.

GPS’en er et teknologisk vidunder, der hjælper os med at finde vej. Men havde det ikke været for verdens bedst kendte videnskabsmand, Albert Einstein, og hans to relativitetsteorier – den specielle og den generelle – så ville vi aldrig komme frem. Ikke, at han selv nogensinde tænkte, at teorierne kunne bruges på den måde.

Men hvorfor? Lyt til episoden, hvor professor i fysik ved RUC Jeppe Dyre guider os fra Roskilde til København uden GPS og undervejs viser rundt i Einsteins relativitetsteorier og hele teknologien bag GPS’en.

Vi ved det godt: Isen smelter på begge poler. Dyrene dør i et hurtigere tempo, end vi mennesker nogensinde har oplevet før. Og mange af verdens storbyer bliver dagligt dækket af smog.

Men faktisk har økonomiske forskere i mere end to hundrede år gjort sig tanker om, hvad der er på spil, og hvad vi som samfund burde gøre ved den ulige balance mellem miljø og økonomisk vækst. For uden natur, ingen økonomi.

Måske gør vi ikke nok, når vi tænker på problemernes omfang, men dagens forskere i grøn økonomi – de såkaldte ressourceøkonomer – havde ikke bare stået i problemer til halsen, men på aldeles bar bund, havde det ikke været for fortidens grønne økonomer.

I denne episode tager økonomiprofessor, tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen os med på en tur gennem de seneste århundreders grundtanker om miljø og økonomisk aktivitet – og hans egen kommende simulationsmodel ”Grøn Reform”.

Når forskerne bevæger sig ned i en verden, der kun fylder én milliontedel af en millimeter, så kan meget pludselig lade sig gøre. Hør om mikroskoper, der kan flytte rundt på enkelte atomer, om nanopartikler, der kan fortælle, om du har haft corona, og om en teknik, der kan hjælpe mennesker med leukæmi.

Rundviser på turen ned i den mikroskopiske verden er fysiker og professor Anja Boisen fra DTU, der er en af verdens førende forskere i, hvad der sker, og hvad vi kan, når vi flytter rundt på naturens mindste bestanddele.

Vores danske retsstat blev mildest talt ikke til med et fingerknips. Det krævede århundreders nytænkning, kampe og en konge, der bandt sin søn til et giftigt løfte, inden han døde af blodforgiftning.

Denne episode handler om, hvordan lov og ret kom til Danmark, og om de retsvidenskabelige grundtanker, som har dannet fundament for nutidens danske retsstat.

Mikael Rask Madsen, professor og centerleder ved iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole, tager os på en tur rundt om Slotsholmen – Danmarks magtcentrum.

DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med Professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.

For 25 år siden kæmpede den – nu – verdenskendte danske DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, hårdt for sine idéer om, at ældgammelt DNA kan findes overalt i naturen. Dengang anede han ikke, at han støbte det videnskabelige fundament til en helt ny forskningsgren, der kan beskrive en verden, vi ikke kendte før.

Peter Roepstorff er professor i proteinkemi og har arbejdet på Syddansk Universitet siden 1970’erne. I en samtale med professor Birte Svensson, som Roepstorff har arbejdet sammen med, fortæller han om sin forskning og tætte samarbejde med dygtige laboranter og internationale videnskabsfolk igennem årtier.

Jens Ulstrup ved ikke, hvad han var blevet til som forsker, hvis han ikke havde tilbragt et par af sine unge år på Oxford University. I en samtale med kollega og professor Jens Øllgaard Duus fortæller han om sit arbejde med uorganisk og teoretisk kemi, grundforskning og danske og udenlandske kollegaer.

Peter Sigmunds videnskabelige arbejde har bragt ham fra Tyskland til Danmark og rundt i verden med sit f*g, hvor hans store forskningsområder har været sputtering og stoppeevne. Samtidig har han, som mange andre fysikere, en stor passion for musik. Peter Sigmund spiller klaver og har givet koncerter med kollegaer i Danmark og udlandet. Det fortæller han til professor Mogens Høgh Jensen.

Niels Kærgård er uddannet cand.polit. og blev i 1993 professor i jordbrugspolitik. Han har været overvismand og skrevet over hundrede kronikker for at formidle sin viden til den brede offentlighed. Han arbejder og skriver stadig, fortæller han til professor Nina Smith.

Ida Nicolaisens arbejdshjerte ligger i Borneo, som hun snart skal tilbage til. Hun er antropolog, og hendes forskningsfelter har været Haddad-folket i Tchad, tuaregerne i Niger og Punan Bah-folket i det centrale Borneo. Arbejdet med oprindelige folk har bragt hende rundt i verden på feltarbejde, og hun har haft centrale poster i blandt andet FN og Danida. Yderligere har hun stået for det store værk om dansk nomadeforskning.

John Bergsagel er født i den lille canadiske by Outlook. Han læste og underviste på en række amerikanske universiteter, indtil han blev ansat på Magdalen College i Oxford. I 1970 kom han til Danmark og blev professor i musikhistorie.

Bergsagel hører til blandt de førende forskere inden for musik fra middelalderen. Han fortæller om musikken i sin opvækst og sin internationale karriere i en samtale med forskningsprofessor emeritus Niels Krabbe.

I 1979 blev Olaf Bjarne Paulson professor i neurologi. I sit arbejde har han fokuseret på hjernens blodcirkulation og passagen over blod-hjerne-barrieren. Det har han gjort gennem forskning og klinisk arbejde på Rigshospitalet.I en samtale med klinisk forskningslektor Vibe Gedsø Frøkjær fortæller Paulson om sit videnskabelige virke.

Søren Johansen er statistiker, sandsynlighedsteoretiker og den mest citerede forsker i hele verden inden for økonometri. Her taler han med professor Susanne Ditlevsen om sit arbejde sammen med kollegaer, læger, økonomer og klimaforskere. Hans råd efter et langt arbejdsliv som professor er at opsøge samarbejde med andre forskere og være nysgerrig.

I 2020 modtog Gerd Grubb Videnskabernes Selskabs Guldmedajle for sin livslange indsats for dansk videnskab. Hun kom til Stanford University i 1960’erne og blev efterfølgende professor på Københavns Universitet.

I en samtale med professor Jan Philip Solovej fortæller hun blandt andet om sine forskningsresultater og om værdien af et stort internationalt netværk.

Poul Christian Matthiessen er uddannet cand.polit. og er Danmarks første professor i demografi. Han indledte sin arbejdskarriere i KTAS og bevægede sig derfra over i demografiske analyser, som var et nyt forskningsfelt i Danmark.

I en samtale med cand.polit. og journalist Frede Vestergaard fortæller Matthiessen om sit arbejde med demografien, som har stor betydning nationalt og internationalt.

Han havde planer om at læse medicin, men endte som teolog og professor i kirkehistorie. I en samtale med Lars Christian Vangslev fortæller Martin Schwarz Lausten, hvad der har bragt ham ind i forskningsfelter som Luther, reformationen, genforeningen og jødernes historie. Alt sammen emner, Schwarz Lausten har beskrevet i sit omfattende forfatterskab.

Tom Fenchel begyndte som barn at samle muslingeskaller og er i dag professor emeritus i marinbiologi. Det er historien meget kort fortalt, for Fenchels arbejde har bragt ham vidt omkring i forskningens og formidlingens navn. Han har fået en lov opkaldt efter sig, han har været præsident for Videnskabernes Selskab, og han arbejder stadig i laboratoriet. Alt det og meget mere fortæller han om i en samtale med professor Michael Kühl.

Jens Als-Nielsen blev i begyndelsen af 1960’erne ansat på fysikafdelingen ved det nyoprettede Forsøgsanlæg Risø, hvor han i 1970 blev leder af afdelingen for faststoffysik. Som fysiker har han opnået store resultater i danske og internationale sammenhænge, og han var fra 1995 til 2007 professor i eksperimentel fysik ved Niels Bohr Institutet.

I en samtale med professor Mogens Høgh Jensen fortæller Als-Nielsen om sin forskning og sit arbejde, som det har formet sig gennem årtier.

Selv om Torkild Andersen i sin studietid læste til kemiingeniør, så blev han – efter et par år i det private erhvervsliv – universitetsansat og senere professor i fysik på Aarhus Universitet. I en samtale med professor Henrik Stapelfeldt fortæller han om sin forskning i kemi og fysik og om årene på universitetet, hvor han gjorde meget ud af at få de studerende godt igennem studie- og specialetiden.

Carl Henrik Koch er filosof og videnskabshistoriker. Han skrev disputats om Adolph Peter Adler, som han i dag kalder ”den skøre præst fra Hasle”. I en samtale med professor Frederik Stjernfelt fortæller Koch om sit arbejde med danske og internationale filosoffer og om sine mange bogudgivelser, blandt andet værket Den danske filosofis historie.

Peter Johansen er matematiker og professor i datalogi. I 1969 blev han ansat på Københavns Universitet og det dengang nyetablerede Datalogisk Institut.

I en samtale med professor Mads Nielsen fortæller han, hvad der bragte ham på sporet af datalogi og om sit arbejde med blandt andet digital billedbehandling og mønstergenkendelse og nogle af de ubesvarede faglige spørgsmål, han stadig arbejder med.

Munk Olsen har registreret og analyseret latinske håndskrifter af klassiske romerske forfattere. Han taler med professor Lars Boje Mortensen om sit store arbejde med det, han selv omtaler som “håndskrifternes arkæologi”.

Det handler om Homer, feltarbejde i Albanien og nylatin, når professor emerita i klassiske sprog og klassisk kultur, Minna Skafte Jensen, fortæller om sit videnskabelige arbejde, siden hun i 1950’erne læste på Københavns Universitet. Professor Marianne Pade interviewer Minna Skafte-Jensen, der blev professor i 1993.

Professor Else Marie Bukdahl har siden sin studietid i 1950’erne arbejdet med litteratur- og kunsthistorie. I løbet af sin forskerkarriere har hun fokuseret på den franske forfatter og kritiker Diderot, barokken, den danske billedhugger Wiedewelt, islamisk kunst og videnskab. Og i de senere år: forholdet mellem kunst, arkitektur og økologi.

I en samtale med kunsthistoriker Lisbeth Bonde fortæller Else Marie Bukdahl om sin forskning og tid som rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Professor emeritus Niels Thygesen læste økonomi på Københavns Universitet i 1950’erne. Siden fulgte ophold i det amerikanske forskningsmiljø, hvor han var vidne til vigtige økonomiske stridigheder. I årtier har han arbejdet med økonomisk integration og det økonomiske samarbejde i Europa.
I en samtale med professor Peter Birch Sørensen fortæller Niels Thygesen om sit videnskabelige arbejde i nationale og internationale sammenhænge.