For første gang åbnede Videnskabernes Selskab dørene til kulturnat

Godt 400 mennesker valgte i Kulturnattens overflødighedshorn af tilbud at besøge Selskabet til en aften med underholdende forskningsformidling og fortællinger fra Selskabets mangeårige historie.

Regnen stod ned og trak trafiklys og billygter i lysende, lodrette streger mod den mørke asfalt og den endnu mørkere himmel. Årets deltagere i Kulturnatten hastede gennem kaskaderne, mens de gemte sig under paraplyer og jakkernes hætter. De skuttede sig i vejret og kastede hastige blikke op for at se, om det mon snart ville stoppe. Allerede et godt stykke tid før kl. 18 stod de første og trykkede sig mod bygningen i kø foran de majestætiske døre i Selskabet. Kom i god tid, stod der i tilmeldingen, og folk ville tilsyneladende nødigt misse muligheden. Først indenfor lod de skuldrene sænkes igen.

Høje forventninger

Og mens folk tog de våde frakker af, var forventningerne høje.

– Jeg er spændt på at lære noget mere om Videnskabernes Selskab, om historien og bygningen – og jeg har aldrig været her før, fortalte Oskar Born, lige inden Selskabets redaktør, Marita Akhøj Nielsen, fra toppen af en omvendt ølkasse, så folk kunne se hende, bød velkommen til det talrige publikum.

Første stop på turen var Gammel Mødesal, hvor Marita fortsatte sin velkomst og på underholdende vis bragte publikum ned ad veje og vildveje i Selskabets mangeårige historie. På 40 minutter blev både Selskabets tilblivelse i 1742 og dets store personligheder som H.C. Ørsted og Niels Bohr vendt, ligesom publikum kunne indsnuse atmosfæren fra de mange videnskabelige diskussioner, der gennem tiden har fundet sted under P.S. Krøyers monumentale maleri fra 1898.

For præsidenten i selskabet, Mogens Høgh Jensen, var aftenen og den første åbning i anledning af Kulturnatten et billede på en retning, Selskabet gerne vil bevæge sig i:

– Vi ikke bare har en forpligtelse fra vores fundats, men også et stort ønske om at være mere toneangivende og komme ud til langt flere danskere med budskabet om, at videnskab spiller en stor rolle i udviklingen af samfundet. Ikke bare i nutiden, men også det samfund, vores børn skal bebo. Nutidens forskning skaber fremtidens samfund, ligesom fortidens forskning skabte det samfund, vi har i dag. Derfor giver det god mening, at vi åbner Selskabet på en aften som i aften. Og aftenen viser jo, at videnskab ikke behøver være hverken tørt eller kedeligt, siger han, med henvisning til aftenens andet programpunkt; ”Spørg Videnskabernes Selskab”.

Levende formidling

At videnskab sagtens kan være underholdende, fremkalde smil på læberne og klappe varme i hænderne, fik publikum et levende bevis på, da 5 professorer fra Selskabet under kyndig ledelse af Anders Lund Madsen svarede på alverdens spørgsmål fra det levende publikum under eventet ”Spørg Videnskabernes Selskab”:

– Hvor stort er internettet?

– Er nationalstaten død om 30 år?

– Kan man spise sig fra ADHD?

– Hvad er der uden for universet?