Foredrag med Sapere Aude-prismodtagere 2023

Bør alle mødre amme, når miljøfremmede stoffer som PFAS findes i vores omgivelser? Hvordan påvirker AI den måde, vi fører krig? Hvordan kan kvantemekanik give os bedre, grønnere batterier? Og hvordan kan vi skabe mere sikre fængsler i fremtiden? Disse spørgsmål gav 4 udvalgte Sapere Aude-bevillingsmodtagere deres svar på. Og på 20 minutter hver fortalte de, på underholdende vis, hvorfor netop deres projekt er vigtigt.

Generalsekretær i Videnskabernes Selskab, professor Thomas Sinkjær bød velkommen, og bestyrelsesmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond, professor Lone Gram præsenterede Sapere Aude-bevillingshaverne.

Siden 2010 har yngre forskningsledere fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF’s karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. Som tidligere år inviterer Videnskabernes Selskab en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

Dennis Christensen

Seniorforsker ved Institut for Energikonvertering og -lagring

Danmarks Tekniske Universitet

Kvantemekanik skal give bedre batterier

Batterier udgør en vital del af den grønne omstilling. Kapløbet om det ideelle batteri er drevet af behovet for øget kapacitet kombineret med pålidelig drift, attraktive priser og korte opladningstider. Mange batterier udviser dog degradering efter gentagne opladninger. På nuværende tidspunkt er der en mangelfuld forståelse af, hvordan ioner og elektroner bevæger sig på nanoskalaen og enten skaber funktionelle eller upålidelige batterier. I dette Sapere Aude-projekt vil jeg udvikle en ny metode der udnytter kvantemekaniske magnetfeltssensorer til at detektere, hvordan elektroner og ioner bevæger sig på nanoskalaen i batterier. Jeg vil bruge denne viden til at undersøge, hvorfor batterier degraderer samt udvikle strategier til at undgå dette.

Ingvild Bode

Lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi

Syddansk Universitet

Human-Machine Interaction: How AI will change warfare

The HuMach project assesses how integrating AI technologies in the military domain changes the exercise of agency, or the ability to make choices and act, in warfare. Rather than replacing humans, current developments point to increasing and complex practices of human-machine interaction. This development raises foundational challenges for human agency in warfare that have not yet been addressed in International Relations scholarship. The HuMach project offers novel conceptualisations of distributed agency in warfare, investigates how human-machine interaction affects the deliberative space that humans can exercise, and identifies associated governance demands. To achieve these goals, the HuMach project unpacks and examines the Responsible AI agenda that is gaining ground in some Western states.

The lecture will be in English

Julie Laursen

Marie Curie Fellow, adjunkt ved Center for Interdisciplinære Retlige Studier (CIS), Det Juridiske Fakultet

Københavns Universitet

(U)orden i danske fængsler

Der sker store forandringer i danske fængsler i disse tider. Projektet ”Exceptional Prisoners in Exceptional Prisons: Challenges to Order in the Contemporary Danish Prison Service” undersøger, hvordan Kriminalforsorgens grundlæggende værdier om normalitet, åbenhed og resocialisering i disse år udfordres og forvandles dels af strukturelle udfordringer som overfyldte fængsler og manglen på betjente, dels af forskellige grupper af indsatte (indsatte på højeste sikkerhedsniveau, indsatte med relationer til rocker- og bandegrupperinger samt psykisk uligevægtige indsatte). Disse grupper af indsatte holdes ofte adskilt på mindre afdelinger, modtager færre rehabiliterende initiativer og bliver oftere idømt disciplinære straffe. Ved hjælp af kvalitative metoder, skaber projektet viden om, hvordan politiske tiltag for orden og sikkerhed udspiller sig i fængslernes praksis, herunder hvordan betjente og indsatte forhandler orden og sikkerhed lokalt.

Amalie Timmermann

Lektor ved Statens Institut for Folkesundhed

Syddansk Universitet

Amning og miljøkemikalier som PFAS. Kan og bør alle mødre amme?

Amning har en række veldokumenterede positive sundhedseffekter for både barn og mor, men kemikalier fra det omgivende miljø kan påvirke evnen til at amme. Desuden overføres persistente kemikalier, herunder per- og polyfluorerede stoffer (PFAS) med modermælk, og disse kemikalier kan skade barnets immunsystem. Målet med dette projekt er at forstå, hvordan kemikalier i vores miljø påvirker amning og børns helbred. Ved at bruge biologiske målinger og spørgeskemadata indsamlet fra mødre og deres børn i Danmark, Norge og USA, vil vi identificere miljøkemikalier, som påvirker ammelængden, og vi vil undersøge samspillet mellem PFAS-eksponering og amning i forhold til børns immunfunktion. Vi ved, at bakterier i tarmen spiller en central rolle for modningen af immunsystemet tidligt i livet, og vi vil derfor også undersøge, hvordan amning og PFAS i modermælk påvirker børns bakteriesammensætning i tarmen. Herved vil vi kunne skabe bedre viden om samspillet mellem miljøkemikalier og amning, hvilket er centralt for at kunne lovgive om brugen af miljøkemikalier samt skabe evidensbaserede kliniske retningslinjer – og i sidste ende fremme mødres og børns sundhed.”