Kæmpeulven kommer – men kan og skal vi genoplive den vilde fortid?
Praktisk information
VÆRT
Kæmpeulven kommer – men kan og skal vi genoplive den vilde fortid?
Verdens vilde fortid er begyndt at stikke hovedet frem i form af en genteknologisk ”kæmpeulv”. Men er det en moderne udgave af Peter og Ulven, eller er det fremtiden, der banker på?
Kom og bliv klogere til en forskningsbaseret samtale om, hvorvidt vi kan – og burde – bringe fortidens store pattedyr tilbage til Danmark.
Verdens natur er nemlig under hastig forandring i disse år. Men har Danmarks natur altid været, som den er i dag?
Denne aften i Videnskabernes Selskab introducerer gæsterne til en rumrejse igennem Danmarks natur siden sidste istid og beskriver, hvordan vi ved, at mange – især store – pattedyr er forsvundet i nyere tid.
De arter har haft en vigtig funktion i landets økosystemer, og det prøver man nu at genskabe igennem det, der kaldes ’rewilding’, hvor domesticerede arter sættes ud i naturen for at udfylde de tabte økologiske funktioner. Men hvorfor ikke bare genskabe de forsvundne arter via genteknologi og sætte dem ud i stedet? Og er det overhovedet muligt?
Debatten har senest fået medvind, efter at det amerikanske bioteknologiske firma Colossal Biosciences har skabt hvalpe fra den såkaldte ulverart “dire wolf” – en uddød, hvid kæmpeulv, der giver flashbacks til den kendte fiktionsserie Game of Thrones.
Det har taget mediernes forsider med storm og giver nu anledning til at diskutere, hvorvidt vi også kan og skal forsøge at genoplive Danmarks uddøde arter. Dagens tre forskere samler op på debatten i dansk kontekst og giver deres faglige perspektiver inden for molekylær naturhistorie, makroøkologi og biogeografi. En af de tre forskere er faktisk medlem af det videnskabelige udvalg i netop Colossal Biosciences.
Efter de tre korte indflyvninger faciliterer professor i cellebiologi og fysiologi Stine Falsig Pedersen en samtale med forskerne med udgangspunkt i spørgsmål og input fra salen.
Om forskerne
Tom Gilbert er centerleder og professor i paleogenomik på Københavns Universitet og er medlem af Videnskabernes Selskab. Tom Gilbert er yderligere medlem af det videnskabelige udvalg hos Colossal Biosciences, der er den amerikanske virksomhed, som arbejder på at genskabe uddøde arter via genteknologi. Han forsker i fortidens arvemasse, herunder om vi kan rekonstruere og analysere genomerne af organismer, der ikke er i live i nutiden.
Eline Lorenzen er professor i molekylær naturhistorie på Københavns Universitet, EliteForsk-prismodtager og medlem af Videnskabernes Selskab. Hendes tværdisciplinære forskning strækker sig over genetik, geologi, botanik, palæontologi, økologi og klima for at undersøge samspillet mellem dyr, mennesker og natur i fortiden, nutiden og fremtiden.
Jens Christian Svenning er centerleder og professor i makroøkologi og biogeografi på Aarhus Universitet, EliteForsk-prismodtager og medlem af Videnskabernes Selskab. Hans forskning inddrager evolution, geografi og antropologi for at belyse grundlæggende spørgsmål, såsom hvad der bestemmer arters udbredelse og geografiske forskelle i biologisk samfundsopbygning.
Spørgsmål
Birgit Olsen
