Innovation ved evolution: Sådan kan vi kemisk udvikle en grønnere fremtid
Innovation ved evolution: Sådan kan vi kemisk udvikle en grønnere fremtid
Den mest kraftfulde designproces, der nogensinde er opfundet, er evolution: Den skaber enestående funktionalitet og fungerer på alle skalaer, fra molekyler til økosystemer.
I denne forelæsning deler professor og nobelprismodtager i kemi (2018) Frances Arnold, hvordan mennesker har brugt evolution til biologisk design i tusinder af år ved at vælge, hvem der parrer sig med hvem, og hvem der får lov til at blive forældre til næste generation. Vi kan nu bruge evolution til at udforske kemiens fremtid ved at udvikle livets katalysatorer, enzymer.
Frances H. Arnold vil beskrive, hvordan vi kan dirigere enzymers evolution til at løse udfordrende (kemiske) problemer, som tidligere blev anset for at ligge uden for biologiens – og endda kemiens – rækkevidde.
Udvikling af nye enzymer har f.eks. potentiale til at erstatte giftige kemikalier, skabe grønnere produktion af medicin og hjælpe med at fremstille biobrændstoffer.
Denne forelæsning er nr. 27 i rækken af Royal Academy Nobel Laureate Lectures, som Videnskabernes Selskab afholder i samarbejde med Novo Nordisk Fonden.
Forelæsningen er på engelsk og henvender sig til alle med interesse for krydsfeltet mellem evolution, kemi og biologi.
Forelæsningen varer fra kl. 16.00 til 17.30 med efterfølgende reception kl. 17.30-18.30.
Om Frances H. Arnold
Frances H. Arnold er professor of Chemical Engineering, Bioengineering and Biochemistry ved California Institute of Technology i USA.
Hun gennemførte i 1993 den første målrettede evolution af enzymer, som er proteiner, der fremskynder kemiske reaktioner. Denne metode bliver bl.a. brugt til mere miljøvenlig produktion af kemiske stoffer, f.eks. lægemidler, og til udvikling af vedvarende brændstoffer. For den opdagelse modtog hun Nobelprisen i Kemi i 2018.
Læs mere om Frances H. Arnold og hendes nobelpriste forskning her: Frances H. Arnold – Facts – 2018 – NobelPrize.org
Spørgsmål
Helle Bach Riis
Programkonsulent