Hjælp mine data er væk! Hvordan vi mister data i dag

Hjælp mine data er væk! Hvordan vi mister data i dag

Vi bliver ofte fortalt, at vi lever i en tid med stigende dataproduktion og i en verden, som “aldrig glemmer”. Men enhver, der har arbejdet med bevaring, ved, at teknologiske revolutioner altid indebærer tab. Antikkens Sokrates advarede om skriftens konsekvenser for hukommelsen. I dag advarer eksperter mod en ny digital “dark age”. Samtidig ved vi, at tab af viden, som alt andet, er en uundgåelig livsbetingelse.

Spørgsmålene er derfor: Hvem har retten til at glemme? Hvordan udøves denne ret? Og hvilke muligheder og udfordringer indebærer nye digitale teknologier for sletnings- og erindringspolitikker? Gennem sit fokus på tab giver foredraget en ny måde at forstå databårne samfunds politiske og etiske udfordringer.                                 

Foto: Timo Arnall

Ved at betragte datatab som en strukturel betingelse for digitalisering udforsker foredraget dels, hvorledes datadrevne samfund “glemmer”, ødelægger og mister data, dels de etiske og politiske implikationer, som nye digitale tab indebærer.    

Nanna Bonde Thylstrup har gennem hele sit virke været optaget af, hvorledes nye teknologier påvirker eksisterende videnskulturer. Tidligere har hun forsket i massedigitalisering, dataficering, og big data. Det var netop denne forskning, som ledte hende på sporet af, hvorledes digitalisering altid medfører et datatab. Personligt har hun respekt for de mennesker, som søger at sikre stabile og demokratiske vidensinstitutioner. Hun veksler nemlig selv mellem at praktisere datahamstring og tabula rasa.

Spørgsmål

profile picture

Birgit Olsen

Akademisk medarbejder

search