Gaza, Palæstina og Israel: Hvad har historisk drevet kampen om grænser?

Gaza, Palæstina og Israel: Hvad har historisk drevet kampen om grænser?

Hvorfor er grænserne i Mellemøsten blevet så omstridte – og hvordan begyndte det hele?

Dette foredrag søger svar i historien og udforsker dedybe historiske rødder bag opdelingen af Osmannerriget med Sykes-Picot-aftale fra 1916, der trak de første grænser og opdelte arabiske områder i indflydelseszoner efter Første Verdenskrig.

Her begynder diskussionen om grænserne i Mellemøsten og den senere oprettelse af Israel.

Lektor i historie, moderne græsk og latin Mogens Pelt dykker ned i den politiske udvikling i Gaza og de områder, der i dag udgør Israel og Palæstina – fra den sene osmanniske periode til nutiden. Herunder hvordan regimerne, der har styret området, har forholdt sig til oprettelsen af nationalstater, og hvilke sociale, økonomiske og demografiske mål de har forfulgt.

Kom til foredraget og få et overblik over de historiske milepæle og politiske mål, som har farvet de dynamikker, der stadig præger regionen i dag.

Foto: Shutterstock/ImageBank4u

Om forskeren

 

Mogens Pelt er lektor ved afdeling for historie Saxo Instituttet, Københavns Universitet og direktør for Det Danske Institut i Athen (2020–2024). Han er leder af et DFF-finansieret projekt om den græske revolution og republikanisme og er gæsteforsker ved flere lejligheder ved Princeton University, bl.a. ved Department of Near Eastern Studies.

Han er desuden medlem af styregrupperne for UCPH Geopolitics, CHIOS (Centre for History, Strategy and International Order – University of Copenhagen / Helmut-Schmidt-Universität Hamburg) og NORMED (The Nordic and Mediterranean Regions and the Making of Modern Europe).

Carlsbergfondets økonomiske støtte til Videnskabernes Selskab muliggør, at Selskabet kan tilbyde disse foredrag.

Spørgsmål

profile picture

Birgit Olsen

Programkonsulent

search