Hvor mødes nogle af tidens absolut største videnskabsfolk som dna-forsker Eske Willerslev, nobelpristager Morten Meldal og statistikeren Susanne Ditlevsen, der holder øje med hav og klima for os?

I Videnskabernes Selskab på H.C. Andersens Boulevard, i Carlsbergfondets bygning. Et ret så forunderligt, vildt og videnskabeligt mødested for nogle af de mest banebrydende forskere gennem flere hundrede år.

Medlem af Videnskabernes Selskab og ekspert i selskabets historie Marita Akhøj Nielsen giver en rundtur i huset. Kom med på tour de chambre i selskabets lokaler med fortællinger om store milepæle i et hus, der rummer alle videnskabelige genrer. Vi skal omkring alt fra gamle skatkister og forgyldte kongestole til P.S. Krøyers største portræt på bestilling – nogensinde.

Bygningen sætter i det hele taget rammerne om vild videnskab, der har gjort og stadig gør os klogere og rykker grænser for dig, mig og hele samfundet. Bare tænk på arven fra Albert Einstein, Charles Darwin, Marie Skłodowska Curie og Niels Bohr – så har du en lille ide om den historie, som bor i Videnskabernes Selskab.

Efter rundvisningen kan du tage plads i stolene på tredje sal til foredrag, der giver en bid af, hvordan vores forskere også i dag bruger huset til at diskutere nogle af nutidens rammende udfordringer.

Hvorfor tænker, drømmer, føler og udvikler vi os, som vi gør?

Det er et mysterium for de fleste af os. Heldigvis tager en række forskere opgaven på sig som hjernedetektiver. To af dem er hjerneforskerne Lau Møller Andersen og Gitte Moos Knudsen.

Lektor i kognitionsvidenskab Lau Møller Andersen går to skridt tilbage for at gå i kødet på de sejlivede myter om lillehjernen – en ofte undervurderet og misforstået del af hjernen. Den er tidligere blevet kaldt ”det motoriske kontrolcenter i vores hjerne”, men den er langt mere end det. Det viser nye teknologiske muligheder for at udforske hjernens aktivitet.

Dét er Lau Møller Andersen ekspert i. Han deler, hvordan lillehjernen trods dens tilsyneladende beskedne størrelse har stor indflydelse på alt fra indlæring og hukommelse til at bearbejde følelser og belønningsresponser. Vi vender altså tilbage til, hvordan vi forstår og udvikler os i verden – og dermed også muligheden for at undersøge forstyrrelser som Parkinsons sygdom.

På skift tager de ordet med to vidt forskellige temaer: hjernen på svampe og myten om lillehjernens betydning.

Læge og professor i neurologi Gitte Moos Knudsen sætter konkret skarpt på ”magiske” svampes påvirkning på hjernen – er de blot til fascinerende ud-af-kroppen-oplevelser, eller kan de være et undervurderet lægemiddel?

De seneste år har forskere som Gitte Moos Knudsen nemlig fået øjnene op for, at svampearter med psykedeliske stoffer også kan bane vej for et sundt sind. Hun udforsker nu, hvordan svampene i medicinsk sammenhæng kan gå fra syretrip til effektiv behandling af hjernesygdomme og psykiatriske lidelser som depression og angst.