Foredrag med Sapere Aude-forskningsledere 2026
Foredrag med Sapere Aude-forskningsledere 2026
Modtagere af Sapere Aude 2026 fortæller om deres forskning.
Vi vil være nysgerrige på, hvad der holder kvinder ude af politik i verdens nyere demokratier, og hvorfor er det ikke vejen frem at ”fixe” kvinderne? Hvorfor er populisme så svært at definere, og hvad afslører det om vores syn på demokrati? Kan spor af pest i oldgamle knogler omskrive vores forståelse for Nordens forhistorie? Kan større plantediversitet frigøre de fosforreserver, der allerede findes i landbrugsjorden?
Det er den slags nysgerrige spørgsmål, som kan føre til nye, vigtige indsigter og opfindelser – hvis du er dygtig nok. Det er de fire talentfulde forskere, som er iblandt årets modtagere af Sapere Aude-forskningsbevillingerne.
Disse udvalgte fire indtager rampelyset i Videnskabernes Selskab til en foredragsaften dedikeret til at give indblik i bevillingsmodtagernes nysgerrige spørgsmål og deres forsknings svar.
Siden 2010 har yngre forskningsledere fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF’s karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere.

Programmet for aftenen er:
- Kl. 19:00: Præsident for Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen byder velkommen
- Kl. 19:05: Bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, professor Søren Serritzlew fortæller om Sapere Aude-initiativet og introducerer prismodtagerne
- Kl. 19:10: Merete Bech Seeberg, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
- Kl. 19:35: Mikkel Flohr, ekstern lektor, samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet
- Kl. 20:00: Frederik van der Bom, Tenure Track Adjunkt, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Afgrødevidenskab, KU
- Kl. 20:25: Frederik Valeur Seersholm, Adjunkt ved Globe Institute, Københavns Universitet
- Kl. 20:50: Tak for i aften.
Få en forsmag på de fire prisvinderes foredrag og forskning nedenfor.
Fix problemet – ikke kvinden: Kvinders vej ind i politik i nye demokratier
Flere kvinder i politik giver bedre folkesundhed, mere uddannelse og mindre risiko for konflikt. Men kun hvert fjerde parlamentsmedlem i verden er kvinde, og få kvinder ønsker at stille op i politik. Hvorfor? Forskning og politiske tiltag har fokuseret på vestlige demokratier og barrierer iboende i kvinderne såsom begrænset politisk ambitionsniveau og viden. Men i verdens nyere demokratier, hvor valg ikke nødvendigvis er frie og fair, møder kvinder mere håndgribelige forhindringer: ulige adgang til penge og netværk, konservative kønsnormer, valgsvindel og chikane.
Dette forskningsprojekt vender blikket væk fra kvinden selv og mod de ydre barrierer, der holder hende ude af politik. Gennem interviews, spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter undersøger vi, hvad der reelt forhindrer kvinder i at stille op i politik, hvorfor “fix kvinden”-løsninger ikke er tilstrækkelige, og hvilke greb der i stedet kan flytte flere kvinder ind i politik på globalt plan.
Hvad er problemet egentlig med populisme? Historien om antipopulisme
Populisme er tilsyneladende overalt – i nyhederne, i den politiske debat og i forskningen. Alligevel er der forbavsende lidt enighed om, hvad populisme egentlig er for en størrelse. Hvorfor er begrebet så svært at definere? En del af svaret er, at “populisme” sjældent er noget, folk kalder sig selv, men oftere en negativ betegnelse, andre sætter på dem. Hvis vi vil forstå populisme, er vi derfor nødt til at se på antipopulisme: de måder, hvorpå bestemte politiske idéer, bevægelser og krav er blevet samlet under betegnelsen “populisme” og blevet konstrueret som et demokratisk problem.
Foredraget rekonstruerer populismebegrebets opståen og skiftende betydninger fra det US-amerikanske People’s Party i slutningen af det nittende århundrede til det såkaldte “populistiske øjeblik” i 2016 og viser, hvordan antipopulismen har været med til at definere grænserne for legitim demokratisk politik.
Unlocking the phosphorus reserves of agricultural soils
How do plants gain access to phosphorus locked in soil? And how does plant diversity influence the availability of this essential nutrient? Decades of fertilization have left large reserves of “legacy phosphorus” in agricultural soils, yet much of this resource remains unavailable to crops. Recent research suggests that different plants may work together to unlock these hidden nutrient reserves, but whether this process translates to realistic soil and field conditions remains unknown. Further advancing our understanding requires direct evidence of how roots and soils interact across scales, from microscopic processes around plant roots to whole cropping systems.
This project will test whether a promising laboratory theory can be translated into a field validated strategy, revealing how plant diversity can mobilize legacy phosphorus and contribute to more resilient cropping systems with reduced dependence on mineral fertilizers.
The lecture will be in English
Blev Danmarks stenalderbønder udryddet af pest?
Pesten havde en voldsom effekt på Europas befolkninger op gennem middelalderen, og dens ødelæggende spor kan følges gennem historien i tre velbeskrevne pest-epidemier. Gennem det seneste årti har forskning i forhistorisk DNA imidlertid beskrevet, hvorledes pesten også var til stede i Europa lang tid før disse velkendte epidemier, både i Bronzealderen og i Bondestenalderen. Det er dog stadig uklart, om denne forhistoriske pestform havde samme ødelæggende virkning på Bronzealder- og Stenalderbefolkninger i Europa, som pesten i Middelalderen havde.
I dette oplæg vil jeg fortælle om mit Sapere Aude forskningsprojekt, som gennem DNA-analyser vil klarlægge, om den forhistoriske pestform havde kapaciteten til at forårsage epidemier. Ved at analysere knogle- og tandmateriale udgravet fra jættestuer i Danmark og Sverige og sammenholde disse med tegn på befolkningsnedgang fra arkæologien, vil jeg beskrive, hvordan pesten kan have formet vores fælles forhistorie.
Læs mere om årets Sapere Aude- prismodtagerne i 2026 her:
Spørgsmål
Mette Miller Danielsen
Programkonsulent