Den danske velfærdsmodel – Problemer og potentialer
Den danske velfærdsmodel – Problemer og potentialer
Universel, skattefinansieret velfærd sikrer høj beskæftigelse og rekordlav ulighed, fremhæver vi overfor udlandet samtidigt med, at vi herhjemme diskuterer, hvorfor fx gruppen af udsatte unge og voksne ikke ser ud til at blive mindre på trods af mange reformer og i en tid med mangel på arbejdskraft. Baseret på sammenlignende velfærdsstatsstudier og deltagelse i diverse kommissioner giver Jon Kvist bud på, hvad den danske velfærdsmodel er god og mindre god til – og hvad der kan gøres ved problemerne.

Jon Kvist er cand.scient.adm. og ph.d. fra Odense Universitet. I et tidligere liv var Jon professor på Syddansk Universitet og før det igen forsker på Socialforskningsinstituttet (SFI, i dag VIVE). Han ynder at forlade elfenbenstårnet og har tilbragt en del tid de seneste år i diverse kommissioner og udvalg: Dagpengekommissionen, Ydelseskommissionen, Reformkommissionen og Ekspertudvalget på det sociale område og rådgiver stadig Europa-Kommissionen. Længere væk fra tårnet rakte det ikke.
Spørgsmål
Birgit Olsen
Akademisk medarbejder
Jon Kvist; professor, Roskilde Universitet
Den universelle, skattefinansierede velfærdsmodel fremhæves internationalt for sin evne til at sikre høj beskæftigelse og lav ulighed. Samtidig udfordres den af en voksende gruppe udsatte unge og voksne, der ikke ser ud til at få bedre vilkår trods gentagne reformer og et presset arbejdsmarked. Med afsæt i sammenlignende velfærdsforskning og flere års kommissionserfaring stiller Jon Kvist skarpt på, hvor velfærdssystemet fungerer, hvor det fejler, og hvilke løsninger der kan imødekomme de nuværende udfordringer.