Da verden kom til Grønland
Da verden kom til Grønland
Spoler vi 300 år tilbage i Grønlands historie, vrimler det med ofte oversete fortællinger om inuitternes kultur. Om hvordan grønlænderne formede deres eget land og fremtidige tilværelse.
Det kaster dette foredrag lys over med nye resultater fra det fælles grundforskningsprojekt Activating Arctic Heritage, der i et samarbejde mellem Nationalmuseum og Arkiv i Grønland og Nationalmuseet i Danmark udforsker Grønlands verdenskulturarv.
Vestgrønland i 1600-1700-tallet var nemlig alt andet end isoleret. Langs kysten mødtes inuit, europæiske hvalfangere og handelsfolk i et livligt samspil af kultur, handel og forhandling – længe før koloniseringen for alvor satte sit præg på landet. Først med Hans Egede i 1721, som en i begyndelsen ganske lille spiller på banen, begyndte en proces, der siden fik omvæltende betydning for inuit.
Men hvordan skal vi beskrive og forstå de ’før-koloniale’ samfund, der agerede på den globale scene? Og hvordan forløb de første skridt – både succeser og fiaskoer – i den dansk-norske kolonisering af landet og dets inuit-befolkning?
Forskerne giver deres bud på svar ud fra deres forskning i denne dramatiske og ofte oversete periode i Grønlands historie. Dobbeltforedraget kombinerer arkæologisk, etnografisk og historisk forskning og inddrager hidtil ukendte kilder. Med de nye forskningsresultater kan vi nu skrive en ganske anderledes Grønlandshistorie.
Carlsbergfondets økonomiske støtte til Videnskabernes Selskab muliggør, at Selskabet kan tilbyde disse foredrag.
Om forskerne
Bjarne Grønnow er medlem af Videnskabernes Selskab, forskningsprofessor dr.phil. i arktisk arkæologi og professor emeritus ved Arktisk Institut. Siden 1999 har han været leder af Nationalmuseets grønlandsforskningscenter, SILA, og forskningsprofessor her til 2025. Disputatsen fra 2017 er om de første mennesker i Grønland.
Emil Andersen er historiker, fil.mag. og ph.d.-stipendiat ved Nationalmuseet og Københavns Universitet. Han forsker i kolonitidens Grønland og missionens rolle i dansk imperiebygning, herunder skæbnefortællinger og kulturhistoriens lag.
Spørgsmål
Birgit Olsen
Programkonsulent
Praktisk information
Se på youtube
Om forskningsprojektet
Activating Arctic Heritage undersøger kulturarven i Grønlands UNESCO-landskaber med fokus på inuitiske og nordiske bosættelser.
Det fokuserer på uvikling af nye teoretiske tilgange til begrebet kulturarv, tværfaglige metoder til at udvinde viden om miljøforandringer og menneskelige livsvilkår fra arkæologiske fund og nye kulturhistoriske indsigter i små samfunds liv i ekstreme arktiske miljøer. Projektet styrker lokal bevidsthed om kulturarv og bidrager til bæredygtig forvaltning af arktiske kulturlandskaber – både i Grønland og internationalt.
Det er et fælles projekt mellem Nationalmuseet i Danmark og Grønland, med deltagelse af internationale eksperter i arktisk arkæologi og naturvidenskab.
Om forskningsprojektet
Activating Arctic Heritage undersøger kulturarven i Grønlands UNESCO-landskaber med fokus på inuitiske og nordiske bosættelser.
Det fokuserer på uvikling af nye teoretiske tilgange til begrebet kulturarv, tværfaglige metoder til at udvinde viden om miljøforandringer og menneskelige livsvilkår fra arkæologiske fund og nye kulturhistoriske indsigter i små samfunds liv i ekstreme arktiske miljøer. Projektet styrker lokal bevidsthed om kulturarv og bidrager til bæredygtig forvaltning af arktiske kulturlandskaber – både i Grønland og internationalt.
Det er et fælles projekt mellem Nationalmuseet i Danmark og Grønland, med deltagelse af internationale eksperter i arktisk arkæologi og naturvidenskab.
Praktisk information
Se på youtube
Spørgsmål
Birgit Olsen
Programkonsulent