Bioluminescens i havet: Hvorfor lyser dyr?

Bioluminescens i havet: Hvorfor lyser dyr?

Det virker eksotisk, når dyr lyser i mørket, men i havet viser det sig at være en af de mest almindelige egenskaber – mere almindeligt end at kunne svømme!  

Lyset laves ved kemiske reaktioner i specialiserede celler i dyrene og kaldes bioluminescens. Men selvom det er så almindeligt i havet, ved vi ofte ikke, hvorfor dyrene lyser. Vi ved dog, at de altid lyser, fordi nogen skal se lyset, og at det potentielt kan bruges til at undgå rovdyr, til at lokke bytte til eller til at finde en partner i mørket.  

De forskellige funktioner medfører, at farven, mønsteret og varigheden af lyset varierer fra dyr til dyr og fra situation til situation. Det ses tydeligt, når parringslystne krebsdyr og blæksprutter blinker til hinanden, eller når den karismatiske dybhavsbørsteorm, Tomopteris, advarer sine fjender om sit kemiske forsvar.  

Men kan det virkelig passe, at nogen lyser, fordi de gerne vil ses og spises?   

Carlsbergfondets økonomiske støtte til Videnskabernes Selskab muliggør, at Selskabet kan tilbyde disse foredrag.

Om Anders Lydik Garm

Anders Lydik Garm, ph.d., er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. Han er eksperimentel neurobiolog og arbejder med at forstå sammenhængen mellem dyrs sanser, adfærd og nervesystem. Han har bl.a. forsket i øjenevolution, og hvorfor dyrs øjne er så forskellige, gennem arbejde med bl.a. vandmænd, børsteorme og søstjerner. Det har også vakt hans interesse for selvlysende dyr, bioluminescens, og hvordan lyset opfattes af forskellige øjne. 

Spørgsmål

profile picture

Tina Dransfeldt Christensen

Chefkonsulent

search