Et år på én dag: Hvad sker, der når hverdag, vand og videnskab sætter sig ved samme bord?

Af: Ghita Nidam Møller

Kender du de samtaler, du tapper ind i, men som føles, som om de allerede er godt i gang? Den slags, hvor spørgsmål og refleksioner indhenter og springer buk over hinanden.

Det var den slags sitrende summen, der gav genlyd i Videnskabernes Selskab den 25. februar 2026.

Et år på én dag. Sådan føltes det på dagen, hvor vi samlede borgere, forskere og fagfolk under ét tag for at dele perspektiver fra et års kystvandringer, slusebesøg og dialogmøder langs Danmarks kyster. Samtalerne stak i et hav af retninger, men udsprang af det samme spørgsmål: Hvad sker der, når havet forandrer sig – og når vi forandrer os med det?

”Det handler ikke kun om tekniske løsninger, men om vores måde at bo, drømme og leve med havet på – om naturforståelse, hverdagspraksis, kultur og prioriteringer. Derfor er det så værdifuldt, at vi er samlet her i dag,” som Susanne Ditlevsen, præsident for Videnskabernes Selskab, rammesatte dagen og fremhævede:

”Vi skal ikke nødvendigvis mene det samme. Vi skal ikke finde én løsning i dag. Men vi skal lytte, udfordre og lære af hinanden.”

Vand fra alle sider

Havniveauet stiger, vejret bliver mere ekstremt – og vådt. Det presser vores forhold til havet: ven, fjende eller vilkår? Måske alt på én gang.

Det seneste år har Videnskabernes Selskab turneret fra kyst til kyst i samarbejde med Kystdirektoratet for at forene videnskabens store perspektiv på havet og klimaforandringer med dem, som forandringerne står nærmest: beboerne langs kysterne. Med 9.000 km dansk kystlinje og knap 80 procent af Danmarks byer ud til havet er det ikke så få.

Beboere omkring Hvide Sande sluse, Aarhus Bugt, Vejle Fjord, Stevns Klint, Bogø og Amager mødte ildsjæle, forskere og myndigheder. Ståstederne var forskellige, men målet var fælles: at finde løsninger på hverdagen med klimaforandringerne langs de danske kyster.

Skal vi bygge relativt billige betondiger, der konkurrerer med højden på Rundetårn for at holde vandet ude? Eller skal vi i banken og skabe rekreative ø-lignende naturreservater? Måske nogle byer kommer til at høre fortiden til, mens vi beslutter at rede andre. En vej at gå er tilbagetrækning, hvor vi giver naturen plads, og vi rykker os. Det har en pris for dem, som flytter. Hvordan griber vi det an, uden at nogen mister økonomisk fundament og hjem, runger spørgsmålet.

Første skridt er at italesætte de ulige konsekvenser, når vi skal omstille os til nye tilstande og tilbagetrækning fra kyster, som bliver slugt som følge af de globale klimaforandringer. Økonomi, sociale forhold, lokale naturforhold og teknologiens fremskridt spiller tæt sammen. Mere præcise forudsigelser, naturbevarende løsninger og AI-automatisering af sluser er f.eks. centrale redskaber, når kabalen skal gå op. Det er spørgsmål om prioriteringer, ikke simple svar.

Træder vi to skridt tilbage, beror myriaden af til- og fravalg på ét centralt spørgsmål: Hvem er klimatilpasningen til for?

Det står klart og nært for borgere som Bent Hjorth, formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed i Risskov, der både var medarrangør på digevandring ved Aarhus Bugt og med på dagen i Videnskabernes Selskab. Han så god mening i den røde tråd fra bekymrede beboere til videnskabens forklaringer og mulige løsninger for fremtiden.

”Vi håber, at vi på et eller andet led har bidraget, med en forståelse for de udfordringer der er, når man bor tæt på havet. At vi så ovenikøbet har vand fra alle sider (bugten, åen, grundvandet og overfladevand), gør bestemt samarbejdet mere relevant,” siger han.

Fra en generation til den næste

Vi skal tilpasse os. Nogle steder også flytte os. Det er dilemmaet i udsatte områder som Bogø, Vejle og en generel overvejelse for kystboerne, som havde taget turen ind i Videnskabernes Selskab. For de unge fra friskolen på Stevns er det både dybt bekymrende og paradoksalt nok også ret uproblematisk. For de ejer ikke en grund eller bolig med risiko for store økonomiske tab ved oversvømmede terrasser og kældre.

Til gengæld er det dem, der skal leve med konsekvenserne af klimaforandringerne; truet grundvand, døde fjorde, stigende vandstande og voldsommere vejr.

”Det er jo farligt at bo ved havet. Men vi elsker det jo stadig,” fortæller en af eleverne fra Stevns Friskole.

Heldigvis står ingen alene med at kigge frem. For havets forandringer har indflydelse på os alle, på hele kloden. Det er ikke noget nyt.

Fra bjørne til brislinger

Videnskabens lange perspektiv giver os en fornemmelse af tid og rytme, vi i nutidens højhastighedssamfund kan være blinde for. For havet både tager og giver.

Vidste du f.eks., at Danmark ikke altid har været et ørige – at der står en skov under Storebælt? Eller at der har levet isbjørne i Vendsyssel for 12.500 år siden, mens vildheste, urokser og brune bjørne har trasket rundt i den danske natur for 14.000 år siden?

Mens vi har udforsket nogle temaer lokalt, har vi også slået hul på de tidslinjer og temaer, som ikke altid er lige til at føle på. I debatter rundt i landet, online foredrag og podcast har vi dykket dybt og udforsket forskellige dele af havet – lige fra fortidens natur og folk, dybhavets mysterier og søfartshistorie til havet som fremtidens spisekammer og apotek. For hvad skal vi spise? Hvor skal vi bo, når vandet (igen) tager jorden under os tilbage?

Siden Videnskabernes Selskab blev stiftet i 1742, har forskere søgt svar. De har kortlagt, forstået og formidlet vores landskab og vores hav. Fra kortlægningen af Danmark til det tidligere medlem af Videnskabernes Selskab August Ludvig Colding sammen med datidens borgere satte en af Danmarks mest voldsomme stormfloder i 1872 på formel. En slags citizen science før det eksisterede – og som stadig er referencepunkt for Kystdirektoratet og DMI i dag.

Fortidens spor og fremtidens handlekraft

Når vi taler om livet med og ved havet, er borgerne og videnskaben fortsat gensidigt afhængige af hinanden. Det er der masser af håb og løsninger i.

”Vi har som menneskehed vist os at være fantastisk tilpasningsdygtige, men vi er afhængig af økosystemet og dermed af forandringerne. Det ved vi, og den viden skal vi gøre brug af og handle på,” siger Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie og medlem af Videnskabernes Selskab.

For er der en ting, som alle forskere kan blive enige om, så er det betydningen af at værne om vores komplekse økosystem og ikke blot se naturen som en ressource eller ødelæggende naturkræft, der begrænser, hvor vi skal bo, eller hvad vi skal spise. Vores fodspor på jorden er kun et lille kapitel, men med stor betydning for den lange fortælling om, hvordan mennesket, dyreriget, skovene og havet hænger uløseligt sammen. Fra vandloppe til vores hverdag.

Havets usynlige og mindste liv fortæller både om vores fortid, men også om mulige bakterier, der kan være fremtidens nye penicillin og værn i den presserende resistenskrise. Fisk som brislinger, søpindsvin og tang kan være fremtidens sunde og samvittighedsrene menu. Fra havn til havn har vi gennem tiden delt fortællinger, knowhow og kultur. Så hvorfor ikke fortsætte den vej: sammen på tværs af tid, fagligheder og lokal erfaring.

Dyk ned i havets udfordringer og potentialer i vores artikler og podcast nedenfor. Altid med afsæt i spørgsmålet: Hvordan ved vi det?

Alle fotos i artiklen: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.