Nobelpriser
En dag i Nobels navn: Her er de danske prisvindere – og hvad vi kan lære af dem
Siden Nobelprisen blev uddelt første gang i 1901, har 14 danskere modtaget prisen. 9 er medlemmer af Videnskabernes Selskab, som gennem rotter, kyllinger og kakerlakker er en del af én lang, levende fortælling om krig, kærlighed og forskningsidealer.
Af: Ghita Nidam Møller
355 patenter, flydende på fem sprog, ingeniør, kemiker, iværksætter, forretningsmand og forfatter. Et farverigt og bogstaveligt talt sprængfarligt livsværk, der undervejs kostede en lillebror livet. Alt på blot 63 år.
Den berømte ingeniør, kemiker, forsker, litteraturelsker og ”dødens købmand” Alfred Nobel har for længst forladt os. Det er ingen nyhed. Men dynamittens faders lidenskab for videnskab på tværs af discipliner lever videre. Takket være Nobels testamente bliver videnskabens frontløbere fejret hvert år på hans dødsdag, 10. december. I år er ingen undtagelse.
Derfor er den røde løber nu ved at blive rullet ud til årets uddeling af nobelpriserne i Stockholm. Det er den blevet siden 1901. Med over 280 års historie bag sig har Videnskabernes Selskab været øjenvidne til alle de videnskabelige eventyr. Faktisk har Selskabet mere end det: Hele 9 ud af 14 danske prismodtagere har været medlemmer og er blevet hyldet for at sætte deres aftryk på samtiden og fremtiden.
Deres opdagelser og fortællinger siger mere om vores nutid, end du måske lige tror.
Om død, krig, kærlighed og opgør. I romanform ville de spille de slet skjulte hovedroller i en vild fortælling, der strækker sig fra spionage og atomkapløb til kakerlakker, kyllinger og Novo Nordisks succes og seneste verdensstjerne på markedet, Wegovy. Ingen kan løbe fra fortidens fyrtårne. Dem, som, ifølge Nobels testamente, har sikret de største fordele for menneskeheden.
Nedenfor kan du derfor spole frem og tilbage i tiden for at lære af Selskabets prisvindende medlemmer.
Fortidens dilemmaer indhenter os
Niels Bohrs rolle i historien stillede spørgsmål, som også runger i dag: Skal forskerne tage ansvaret for deres forskning, eller er det dem, der bruger forskningen, som efterfølgende har ansvaret?
Fortællingen om fysikeren overgår nemlig fiktionen i en tid, hvor magtfulde bejlere stod i kø, mens atomkapløbet rasede, og verden delte sig i to under 2. Verdenskrig. Fordi i dét kaos udviste Bohr netop dna’et i Videnskabernes Selskab, som han siden blev præsident for. Han var nemlig ikke kun en uovertruffen videnskabsmand, der blev belønnet med nobelprisen i fysik i 1922 for sin teori
om atomers struktur. Og i øvrigt efter sigende blev kaldt den mest intelligente forsker i sin tid af Albert Einstein. Lidt af et kompliment.
Niels Bohr var i lige så høj grad en verdensborger med en urokkelig tro på åben udveksling af meninger såvel som viden på tværs af landegrænser. Han sendte sovjetisk spionage på omveje og reddede jødiske såvel som russiske forskere. Men han blev i sidste ende tvunget til at vælge side. USA vandt som bekendt, da han blev en del af det angloamerikanske atombombeprojekt, Manhattanprojektet. For det overrakte den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower personligt Bohr den første “Atoms for Peace”, der hylder fredelig atomteknologi.
På mange måder er videnskaben igen udfordret af lignende dilemmaer, hvor krig og konflikt spidser til. Invasionen af Ukraine skiller verden igen, mens trusler om cybersikkerhed, dual-use-teknologi og spionage hjemsøger på universiteterne. Stigende investeringer i rummet fra dansk og international side kridter også banen op, hvor Danmark senest, ligesom Bohr i sin tid, tilsluttede sig USA med underskrift af Artemis-aftalerne, de amerikanske spilleregler for rummet.
Videnskaben og forskerne spiller en indiskutabel hovedrolle i vores samfund, som går i arv. Det samme gjorde nobelprisen i fysik på sin vis. Niels Bohrs søn Aage Bohr formåede nemlig at gøre sin far kunsten efter på mange måder. Aage Bohrs forskning var en naturlig forlængelse af Niels Bohrs arbejde, eftersom sønnen blev kastet hovedkulds ind i faderens verden. Da de i 1943 var i eksil i USA, blev han med sin far også knyttet til Manhattanprojektet. Sammen med dansk-amerikanske fysiker Ben Mottelson og den amerikanske fysiker Leo James Rainwater modtog han nobelprisen i fysik i 1975 for deres udforskning af atomkernens struktur.
Men mindst lige så rost er Aage Bohrs tiltro til åben, fredelig videnskab. I 1969 blev han ligesom sin far derfor hædret med prisen Atoms for Peace, som siden fik følgeskab af H.C. Ørsted-Medaljen, Ole Rømer-Medaljen og den engelske Rutherford-Medalje. Arven lever desuden videre i blodet hos Aages tre sønner, hvoraf to er medlemmer af Selskabet i dag.
Under huden og ud af boksen
Fra de verdenskendte til de mere ”usynlige” af slagsen. Biokemiker og civilingeniør Henrik Dam og læge og immunolog Niels K. Jerne har hver især udvidet vores forståelse af systemet under huden. Det blev belønnet med nobelpriser i fysiologi/medicin i henholdsvis 1943 og 1984.
Henrik Dam er bløderes store helt, selv hvis de ikke er klar over det. Når vi slår hul på kroppen, vil nogle nemlig erfare, at blodet fosser ufortrødent uden mine til at størkne. Ved sådanne koaguleringsforstyrrelser kan der være brug for ekstra hjælp til at stoppe blødningen. Der er brug for K-vitamin. Den opdagelse kan vi takke Henrik Dam og et eksperiment med en gruppe kyllinger for.
Niels K. Jerne undersøgte også vores indre system med teorier, der turde udfordre de eksisterende dogmer om antistoffer. Helt konkret har han banet vejen med tre teorier, der har været dynamoer for den måde, vi i dag forstår og definerer vores immunsystem på. Han satte fodspor verden over som en rigtig globetrotter, der gennem forskningssamarbejder fik immunologi på verdenskortet og udfordrede den hierarkiske opbygning i de videnskabelige lag.
Fra 1956-62 sad han på lederposten i WHO’s sektion for biologisk standardisering i Genève, hvorefter han kastede sig over professorater i Pittsburgh og Frankfurt. Det gjorde ham til datidens internationalt ledende teoretiker inden for immunologi og til leder af Basel Institute for Immunology i Schweiz, der blev internationalt centrum for immunologisk forskning.
Hvis du vil vide mere om de enkelte danske nobelprisvindere, kan du trykke på deres navn. Det er smutveje til mere viden på Lex – Danmarks Nationalleksikon. Tidslinje: Ghita Nidam Møller. Fotos: Videnskabernes Selskabs arkiv.
Mere end kærlighed, mere end Novo
Man kan ikke sige August Krogh uden at sige Marie – selvom det kun var den mandlige halvdel, som modtog nobelprisen i medicin/fysiologi i 1920. De to forskere, kolleger og ægtefæller udgjorde nemlig en helt unik duo, hvis bedrifter fortsat ekkoer i den globale verden. Derfor blev deres 150-års fødselsdag i høj grad fejret her i Selskabet.
For uden Krogh-parret var der groft sagt intet Novo Nordisk i dag. Men ikke nok med det – de er også beviset og yndlingsargumentet for frie, eksperimenterende ideer, insisterende på metodisk innovation og tværdisciplinært samarbejde. Højtravende lyder det, men bevisførelsen klarer sig selv – måske, du kender den.
Marie Krogh er nemlig i sig selv historisk som den blot fjerde kvindelige dr.med. i Danmark, og hun var en stor del af musklerne bag August Kroghs succes. Hans virke som ferm opfinder, fysiolog og professor i zoofysiologi med hende ved sin side viste sig som en perfekt vekselvirkning til at forstå kroppens insulinbehov og udvikle den første medicin til diabetikere.
Allerede i 1922 opnåede August Krogh eksklusive rettigheder til fremstilling af insulin i Skandinavien, som førte til den første insulinproduktion i Danmark – en kæmpe forlomme til de mange gennembrud frem til udviklingen af den første insulin, ”Novo Insulin”, og nutidens guldkalv, slankemidlet Wegovy®. Kort fortalt.
Men Krogh-parret ræsonnerer med meget mere end fortællingen om Novo og insulin. I dag er August Krogh anset som en af grundlæggerne af den moderne arbejds- og idrætsfysiologi, blandt andet takket være både Marie Krogh og hans eksperimenterende sjæl – og muligheden for at give los. Friheden var stor, uforudsigelig og førte til noget fuldstændig fantastisk, som vi i dag bygger landets rigdom på.
Folkekær rockstjerne genopliver den forskningspolitiske debat
Nobelvindernes bedrifter er på den måde blevet videnskabelige milepæle, men også en del af den forskningspolitiske debat. Læge og fysiolog Jens Christian Skou vandt nobelprisen i kemi i 1997 og benyttede også lejligheden til at understrege, at nøglen var lang tids fordybelse – og rammerne til det.
Jens Christian Skou satte næsten uhyggeligt rammende ord på nutidens forskningspolitiske debat om problemer ved usikre forhold og utallige stillingsskift for mange unge forskere, talløse fondsansøgninger og sektorforskningsansættelser. Han argumenterede desuden for, at universiteternes frie forskningsmidler blev øget for at undgå øremærkning af bevillinger. Her, knap 30 år senere, er det samme debat om netop balancen mellem fri og strategisk forskning.
Vores seneste nobelpristager Morten Meldal har heller ikke været bleg for at understrege den frie forsknings rolle. Fordi det var en utilsigtet reaktion og tilfældighed, der i Carlsbergs Laboratorium førte til opdagelsen af klik-kemi – og med det den første danske nobelpris i et kvart århundrede.
Meldal har fremhævet, at nobelprisen i 2022 er en hyldest til kreativ frihed, fordybelse, faciliteter og til hele holdet af ph.d.’er, postdocs og professorer, som i sin tid var med på det oprindelige projekt. Prisen har igen for alvor rettet rampelyset mod videnskaben.
De fandt lys og rotter
At udgive for lyset har netop været missionen for Videnskabernes Selskab, som Kong Christian VI nedfældede det i 1743 i et reskript til Selskabet. Det har Niels R. Finsen så at sige taget helt bogstaveligt, hvilket førte til Danmarks første nobelpris i 1903.
Hans hjerte brændte for at finde nye behandlingsmuligheder med ultravioletlys, men allerede fra en ung alder var hans eget hjerte handicappet. En hjertelidelse lukkede ham ude fra den praktiserende lægestab, men det åbnede muligheden for at hengive sig til at forske i og udvikle nye behandlinger til særligt hudtuberkulose – en fæl sygdom, som kan komme i selskab med tuberkulose i indre organer. Niels R. Finsen fandt svaret i lyset.
Hans store gennembrud blev kulbuelysbehandling, også kaldt Finsenterapi, som banede vejen til heltelignende status og nobelprisen i medicin/fysiologi i 1903. Han døde året efter, men hans eftermæle hænger fortsat i murene i form af Finseninstituttet i København, som bygger bro mellem det første lysinstitut og nutidens kræftbehandling. Det viste sig to årtier senere, da den danske læge Johannes Fibiger i 1926 netop blev den første kræftforsker til at modtage en nobelpris i medicin.
Johannes Fibiger var angiveligt den første, som gennem rotteeksperimenter kunne bevise, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning. Det var ikke det mest appetitlige eksperiment; rotter blev fodret med kakkerlakker med en rundorm, som førte til kræft i mavesækken med spredning til lymfeknuder og lunger.
Observationerne er siden betvivlet, men gav inspiration til en ny epoke for undersøgelser af kræftfremkaldende påvirkninger. Denne eksperimentelle fase peger desuden frem i tiden med fokus på en metodisk tilgang, der udfordrer, hvad vi ved, men også hvordan og med det muligheden for at efterprøve, for replikation. Et eksperiment man dog ikke skal efterprøve, er Alfred Nobels egne eksperimenter i udviklingen af dynamit. Ulykkerne ramte af flere omgange, men den personligt største var en eksplosion på en af fabrikkerne, som kostede hans lillebror livet.
Som Alfred Nobel selv, er historien altså farverig, til tider farlig og fortsætter i dag. Tak og tillykke med dagen, Alfred. Hvil, mens verden raser.
Sådan ved vi det: The Nobel Prize, Danmarks Nationalleksikon Lex (læs mere via links i tidslinjen), Københavns Universitet, interview i Science Report og interview med instruktøren bag dokumentaren ”Niels Bohr: Verdens bedste menneske”.
Foto: Atelier Florman. Nobel Foundation archive.
I sporene på Alfred Nobel
Alfred Nobel var en svensk opfinder, iværksætter, videnskabsmand og forretningsmand, der også skrev poesi og drama. Hans forskelligartede interesser afspejles i de seks oprindelige Nobelpriser, der hylder verden for enestående præstationer inden for fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur og for arbejde i fred. Siden er prisen for økonomi kommet til.
Hans egen interesse for videnskaben var bred og gik i arv fra hans far, som var en velhavende forretningsmand, der bl.a. beskæftigede sig med våbenfremstilling. Nobel fik selv en uddannelse, som både omfattede naturvidenskab, litteratur og adskillige fremmedsprog. I en alder af 17 år kunne han allerede tale fem sprog flydende.
Hans karriere var dedikeret til eksperimenter med nitroglycerin og udviklingen af dynamit, som var en videnskabelig bedrift, men også viste sig som både en profitabel og farlig forretning. Han grundlagde over 90 fabrikker og laboratorier i mere end 20 lande og udtog 355 patenter.
Succesen var dog ikke uden omkostninger. En eksplosion på den familieejede fabrik i Heleneborg i Sverige kostede en ulykke i 1864 den yngre bror Emil Nobel og fire andre arbejdere livet.
Alfred Nobel efterlod sig ingen børn, men overlod i stedet sin arv til stiftelsen af nobelprisen i sit sidste testamente i 1895. Nobelprisen blev efter Alfred Nobels død uddelt første gang i 1901 på Nobels dødsdag 10. december.
Det fremgår af testamentet, at fire af priserne skal uddeles i Stockholm, mens fredsprisen skal uddeles i Norge af en komite valgt af Stortinget.
Kilde: Lex – Danmarks Nationalleksikon og The Nobel Prize.
