EASAC: Europas bæredygtige fremtid afhænger af Atlanterhavets tilstand

Atlanterhavets tilstand hænger sammen med forskellige grader af stigning i havniveauet omkring Europa, mens et massivt tab af ismasse i Antarktis pga. klimaændringer har konsekvenser for tyngdepåvirkningen af verdenshavene, så de bevæger sig mod den nordlige halvkugle. Og det er blot én af mange konklusioner, man er kommet frem til i EASAC’s to år lange ekspertundersøgelse af tilstanden for den nordlige del af Atlanterhavet. ”De Europæiske nationer bør forberede sig på en stigning på 1 meter eller mere mellem 2000 og 2100,” siger professor Michael Norton. Den frygtede svækkelse af Golfstrømmen er ikke umiddelbart forestående, men ikke desto mindre mener forskere, at faren herfor skal tages seriøst, og der advares mod de fatale konsekvenser af en sådan svækkelse.

The European Academies Science Advisory Council (EASAC) har netop udgivet rapporten for en to år lang ekspertundersøgelse af tilstanden for den nordlige del af Atlanterhavet og konsekvenserne heraf for Europa. I undersøgelsen vurderes den nyeste viden, vi har omkring problemer relateret til verdenshavene, som er afgørende for menneskehedens liv på jorden. Udgivelsen af rapporten falder sammen med FN’s World Oceans Day og understreger FN’s budskab om, at havenes tilstand et tæt knyttet til vores sundhed og overlevelse.

“Europas fremtid i det Atlantiske område ser bekymrende, men også lovende, ud, ”siger formanden for ekspertgruppen bag rapporten, professor Tor Eldevik. ”Rapporten stiller skarpt på klimarisici i fremtiden, men fokuserer samtidig også på de fremtidige goder, vi kan høste ved en bedre forståelse af relationen mellem Atlanterhavets tilstand og klimaforholdene i Europa, der påvirker alt, lige fra den vedvarende energiforsyning til fiskerier.”

Hurtigere stigning i havniveauer omkring Europa end i Latinamerika, Asien, Afrika og Oceanien

Når man ser på det seneste undersøgelser af de smeltende gletsjere og indlandsisen i Grønland og på Antarktis, er det tydeligt, at havniveauerne er hastigt stigende. ”Europæiske nationer bør forberede sig på en stigning på 1 meter eller mere mellem 2000 og 2100, og ligeledes føre skarpt tilsyn med fremtidige tendenser, så det er muligt at tilpasse sig, så snart ny data kommer til,” konkluderer professor Michael Norton, EASAC’s Environment Director. ”Tabet af masse i Antarktis har konsekvenser for tyngdepåvirkningen af verdenshavene, så de bevæger sig væk. Det betyder, at i takt med, at Antarktis smelter, sker der forandringer i havstrømmene mod nord, og havniveauet vil stige endnu hurtigere omkring Europa.”

Omfattende konsekvenser for vejr og marine økosystemer

Tilstanden af AMOC (“the Atlantic Meridional Overturning Circulation”), der også omfatter Golfstrøms-cirkulationen, som fungerer som transportør af store mængder varme fra subtropiske områder til Arktis, påvirker vejrmønstre og har indflydelse på livet på mere end ét kontinent. For bare 12.000 år siden blev der ”slukket” for AMOC, hvilket resulterede i en ødelæggende kølevirkning. I takt med, at jorden nu bliver varmere, har selv samme risiko for dramatisk nedkøling sågar inspireret til diverse Hollywood-produktioner.

Og ganske rigtigt, så foreslår diverse modeller, at i takt med, at klimaet bliver varmere, så vil AMOC atter svækkes. Men i EASAC’s undersøgelser har de seneste målinger vist, at periodiske svækkelser og bedringer på nuværende tidspunkt endnu ikke afslører tendenser, der kan ses separat fra naturlig omskiftelighed. Og selvom mediebilledet af en lille istid for Nordvesteuropa ikke er umiddelbart forestående, slår rapporten altså også fast, hvor afgørende den fundamentale cirkulation i Atlanterhavet er – ikke bare for Europa, men også for klimaet flere tusind kilometer herfra. ”Når havstrømmene ændrer sig, og den skrøbelige balance mellem varm og meget varm forstyrres, kan konsekvenserne heraf blive dramatiske, og de kan potentielt komme til at påvirke flere hundrede millioner af mennesker. Vi har brug for et advarselssystem, der reagerer i tide,” siger Norton.

Følgerne af syredannelsen i marine økosystemer er stadig uvisse

Et andet resultat af stigningen i atmosfærens kuldioxidniveau er, at der i havene omkring Europa opstår syredannelse – ligesom det også gør sig gældende for resten af verdenshavene.

Fiskeriudbyttet er allerede nu reduceret pga. opvarmningen af havene, ligesom opvarmningen også giver ændringer i de marine økosystemer og gør håndteringen af fiskeriindustrien mere udfordrende og kompleks. På den måde er målet om en mere bæredygtig fiskeriindustri afhængig af en langt bedre forståelse af, hvordan marine økosystemer reagerer på klimaændringer. Beskyttede marine områder skal måske også redefineres i takt med, at havene opvarmes, og cirkulationsmønstre ændrer sig. ”Europa har endnu ikke et omfattende kontrolnetværk, når det kommer til havenes surhedsgrad, og vi har brug for en langt bedre forståelse af, hvordan syredannelsen vil påvirke de marine økosystemer og fiskeriindustrien ved vores kyster,” siger Norton.

“Forandringer i havene afhænger i høj grad af, om vi lykkes med at stoppe opvarmningen af havene”

“Allerede på nuværende tidspunkt har vi sørget for at opvarme planeten så meget, at isen vil smelte, men det er af afgørende betydning for vores fremtid, hvor hurtigt den smelter,” siger ekspertgruppens formand, professor Tor Eldevik. ”Fremtidige forandringer i havene afhænger i høj grad af, om vi lykkes med at stoppe opvarmningen af dem. Hvis vi lykkes med at holde gennemsnitsopvarmningen på 1,5 °C, så vil Antarktis muligvis fortsætte med at smelte med samme hastighed som nu. Overskrides Paris-aftalens mål på 2 °C mod 3 °C kan det imidlertid lede til, at smeltevand alene fra Antarktis vil føje 0,5 cm til den årlige stigning i 2100.”

I følge forskerne er der kun én mulig løsning: En kraftig nedskæring af udledningen og en beskyttelse og forhøjelse af optagelsen af kulstof i verdens skove og andre kulstofreservoirer. ”Det betyder også, at vi kun bør støtte low-carbon-energiteknologi og herved reducere CO2-niveauet – hvilket er endnu en grund til at vælge bæredygtig vind- og solenergi fremfor biomasse, som fortsat tilfører CO2 til atmosfæren,” siger Norton og gør opmærksom på resultater fra tidligere EASAC-studier.

Læs rapporten “A sea of change: Europe’s future in the Atlantic realm”.

Klik her for at læse mere om EASAC.

*Manchet og tekst er oversat fra den engelske pressemeddelelse udsendt af Easac den 8. juni 2021.