Diversitetens skjulte historie: fem ting du (måske) ikke vidste

Af Ghita Nidam Møller

Er diversitet entydigt det moralske og politiske ideal om inklusion og repræsentation, som vi diskuterer i alt fra universiteter til virksomheder og regeringer?

Nej, ikke helt, vurderer den internationalt anerkendte idehistoriker Lorraine Daston, som forleden besøgte Videnskabernes Selskab. Her foldede hun begrebet diversitet ud med en historisk dybde og filosofisk skarphed, som sjældent ses i den offentlige debat.

Vi har kogt hendes pointer ned til fem ting, du måske ikke vidste om diversitet – inspireret af hendes forelæsning og forskning:

1. Diversitet var først en æstetisk værdi – ikke en politisk.

I antikken og oplysningstiden blev diversitet hyldet som naturens skønhed og overflod. Fra blomsterpragt til kuriositetskabinettet var variation et tegn på livets rigdom, ikke på inklusion eller rettighed.

2. Darwins diversitet var et spørgsmål om konkurrence og tilpasning for at overleve.

Evolutionsbiologen Charles Darwin koblede diversitet til arbejdsdeling og overlevelse. Det handlede om konkurrence gennem specialiseret tilpasning til enhver tilgængelig økologisk niche, ligesom kroppens organer er specialiserede efter deres funktion.

3. Diversitet var et spørgsmål om økonomisk effektivitet.

Økonomen Adam Smith tog afsæt i arbejdsdelingen på en nålefabrik for at vise betydningen af diversitet for økonomisk effektivitet. Det handlede om at uddelegere opgaver til forskellige arbejdere med hvert sit speciale for at fremme produktiviteten.

Den resultatorienterede tankegang kan man stadig spore i virksomheder, organisationer og uddannelses- og forskningsinstitutioner: Forskellige evner og perspektiver skaber bedre resultater. Diversitet handlede – og handler på sin vis stadig – om den bedst mulige arbejdsdeling for at skabe økonomisk merværdi og innovation.

4. Diversitet er blevet en moralsk intuition – ikke bare en strategi.

Diversitet er i dag blevet et spørgsmål om retfærdighed og inklusion såvel som et moralsk og politisk ideal. I dag oplever mange derfor et brud med diversiteten som en krænkelse af retfærdigheden og vores moralske pligt. Lorraine Daston peger på, at diversitet er gået fra at være en idé til en følt værdi.

5. Den nye forståelse af diversitet kan både være god og dårlig.

Det moralske ideal er attråværdigt og flugter i mange henseender med ligestilling, herunder et opgør med uretfærdige mønstre og vilkår. Men det risikerer også at gøre diversitet til en identitetsmarkør, udfordrer Lorraine Daston. For hvor ligestilling måler på ligheder, så måler diversitet på forskelle. Det måler på f.eks. etnicitet, køn, nationalitet eller religion som en fast størrelse, der kan holde os fast i bestemte mønstre – frem for at skabe nye.

Lorraine Daston delte ovenstående fem pointer, men hun lyttede og delte i lige så høj grad også erfaringer og perspektiver med publikum. Det gjaldt også kandidatstuderende Ida Katinka Ploug og Jeppe Pape Møller, som har oversat det første af Dastons værker til dansk og havde et særligt eksemplar med til hende på dagen.

Deres danske oversættelse af Against Nature (2019) udkommer ved Forlaget Slagmark i december, med forord af idéhistoriker Christoffer Basse Eriksen, medlem af Det Unge Akademi og postdoc ved Institut for Matematik og Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Fotos: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.