Akademiet for De Tekniske Videnskaber og Videnskabernes Selskab
Debatseminar: Er der brug for en videnskabelig rådgiver?
Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Videnskabernes Selskab holdt for nylig seminar om, hvordan vi i Danmark kan få bedre videnskabelig rådgivning til vores politikere. Her blev det drøftet, hvorvidt der bør etableres en stilling som videnskabelig rådgiver til statsministeren. Med var professor VijayRaghavan, tidligere videnskabelig rådgiver for Indiens premierminister.
Af: Rikke Reinholdt Petersen
I en verden, hvor vi både nu og med al sandsynlighed også i fremtiden skal forholde os til fænomener som klimaforandringer, pandemier og krig, har både politikere og borgere brug for at kunne træffe beslutninger i relation hertil på et velfunderet grundlag. Her spiller videnskaben selvfølgelig en afgørende rolle. Men hvordan når forskningen mest effektivt frem til politikerne og ud til borgerne? Det tema slog generalsekretær i Videnskabernes Selskab, professor Thomas Sinkjær, an i sin velkomst til seminaret, som Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og Videnskabernes Selskab i samarbejde med Novo Nordisk Fonden holdt onsdag den 27. juni.
I anledning af seminaret deltog professor VijayRaghavan, tidligere principal scientific advisor til Indiens premierminister, med henblik på at kunne trække på hans erfaringer med, hvad embedet fordrer af såvel forskningen som en regering. Indien er et godt eksempel på et land med indgående kendskab til denne rådgivningsstruktur, eftersom landet siden 1999 har haft en principal scientific advisor – en position, som bedst kan sammenlignes med en videnskabelig rådgiver til premierministeren.
Videnskabsbaseret rådgivning er nødvendig
– „Jeg anbefaler på det stærkeste, at den danske regering overvejer at etablere en principal scientific advisor-rolle, det vil sige, en yderst kompetent forsker, som er i stand til at rådgive regeringen på både troværdig og objektiv vis,‟ [oversat fra engelsk, red.] lød det fra professor Lene Oddershede, senior vice president for Novo Nordisk Fonden og medlem af både ATV og Videnskabernes Selskab, på et af dagens første oplæg.
Ifølge professor VijayRaghavan er der ingen tvivl om, at både teknologi og videnskab er afgørende spillere, når det kommer til at løse fremtidens udfordringer. Men samtidig, understregede han i sit oplæg, afhænger den videnskabelige rådgivnings gennemslagskraft også af, at der skabes forbindelse både til beslutningstagere og til den øvrige befolkning. Og desuden altafgørende, understregede han, at regeringen sørger for, at befolkningen har tilgang til et solidt uddannelsessystem af høj kvalitet.
En finjustering af mekanismer
Under seminarets paneldiskussion blev der sat fokus på, hvordan man – fx med tilrettelagt uddannelse inden for det specifikke embede – vil kunne sikre, at den videnskabelige rådgiver gives de bedst mulige rammer for at betjene posten. Her blev det også pointeret, at videnskabelig rådgivning, for at være så nuanceret som muligt, altid bør være tværfaglig.
Hos panelisterne blev der desuden lagt vægt på, at forskere så vidt muligt skal undgå at være biased, dvs. partiske, når de formidler deres resultater i rådgivningsærinde. Dette kriterie afstedkom en yderligere diskussion af, hvornår man som forsker er upartisk og objektiv, hvis overhovedet muligt.
Med i dagens paneldiskussion var professor ved CBS og medlem af Videnskabernes Selskab, Alan Irwin; medlem af ATV og centerleder ved DTU Food, Christine Nellemann; professor og tidligere principal scientific advisor for Indiens statsminister, K. VijayRaghavan samt professor og vicepræsident for Novo Nordisk Fonden samt medlem af ATV og Videnskabernes Selskab, Lene Oddershede.
