Danmarks klogeste hoveder fylder 275 år
Videnskabernes Selskab – sammenslutningen af Danmarks dygtigste forskere – fyldte 275 år i 2017. Både forskningsemnerne og hvordan forskning bliver formidlet har ændret sig meget gennem årene. Det fejrede selskabet med en række offentlige forelæsninger og RapUp med Per Vers i Diamanten den 13. november – og med udgivelsen af en ny bog.
Hvordan opdrætter man heste? Og hvordan renser man drikkevand? Det var nogle af de ting, der blev forsket i, da Videnskabernes Selskab blev stiftet i 1742 af en gruppe forskere. Formålet med selskabet var at styrke videnskaben og formidle den nyeste og bedste forskning til danskerne. I dag – 275 år senere – er formålet det samme for selskabet, hvor 250 danske forskere og 250 udenlandske forskere er valgt ind som medlemmer. Men både de emner, man forsker i, og den måde, man formidler dem på, har ændret sig meget gennem tiden. Hesteopdræt og vandrensning er skiftet ud med grundforskning i alt fra Indlandsisen, proteiner, bjørnedyr og kirkehistorie til den norske ungdomsserie SKAM. Og hvor forskningen tidligere kun blev beskrevet på pergament i tykke bøger, bliver forskningsresultater nu ikke bare trykt i selskabets videnskabelige udgivelser, men også formidlet på gratis, offentlige foredrag, via selskabets YouTube-kanal, og når selskabet åbner huset på H.C. Andersens Boulevard i København ved events som Forskningens Døgn. – Videnskabernes Selskab er det øverste værn for grundforskningens vilkår i Danmark. Derudover er vores vigtigste opgave at fortælle den gode historie. Hvis du laver rigtig god forskning, skal du også kunne fortælle om den til andre og kunne forklare, hvad den betyder for den enkelte og samfundet, forklarer Mogens Høgh Jensen, fysiker og præsident for selskabet. Det er også en af grundene til, at 275-års jubilæet fejres med offentlige foredrag i Diamanten i København mandag den 13. november kl. 13.30-16.15. Alt fra kortlægning af Danmark til ny medicinalforskning er på programmet, og Per Vers afslutter med et RapUp.
Gammelt selskab – men masser af nye projekter og mere pædagogisk formidling
Mogens Høgh Jensen fortæller, at hvor videnskaben i gamle dage ofte var tør, og forskerne konkurrerede på høje lixtal og snirklede formler, ved man i dag, at du skal være en god historiefortæller, så vigtig forskning ikke går i glemmebogen. I Videnskabernes Selskab holder forskerne derfor hinanden på tæerne ved at mødes på tværs af alle forskningsfelter hver anden torsdag for at fortælle nyt fra deres forskning. – Her står man over for forskellige forskere med en anden faglig tilgang, og det træner vores pædagogiske evner og formidlingsform. På den måde bliver vi skarpere til også at stå over for en gymnasieelev eller Hr. Jensen på Kulturnatten eller til et foredrag ude i en forening, siger Mogens Høgh Jensen.
Mange nye forskningsprojekter er også opstået i Videnskabernes Selskab, hvor så prominente forskere som H.C. Ørsted-brødrene, Niels Bohr og Marie Curie har været medlemmer. Faktisk mener Marita Akhøj Nielsen, der er filolog og redaktør i selskabet, at meget forskning – især mange tværfaglige projekter – aldrig var blevet til noget, hvis forskerne ikke havde haft Videnskabernes Selskab at mødes i. Hun beskriver deres torsdagsmøder som juleaften, hvor forskerne har et frirum fra både den faglige konkurrence og kampen om forskningsmidler. Her er kun forskningen i centrum.
– Det er ønsket om at finde ud af noget, der driver folk. Det er fantastisk inspirerende at møde andre, der ikke bare er kvikke i pæren, men også utroligt engagerede i det, de forsker i. Det åbner for helt nye vinkler, fortæller hun.
Ny bog fortæller selskabets og forskningens historie
Marita Akhøj Nielsen har sammen med en række andre forskere skrevet jubilæumsbogen, der udkommer i forbindelse med fejringen af de 275 år. Her ser man tilbage på Videnskabernes Selskabs historie og de forskere og den forskning, selskabet har fostret eller fremmet. Alle de tusindvis af videnskabelige publikationer, som selskabet har publiceret, er i øvrigt også ved at blive digitaliseret. Digitaliseringen er kun et enkelt eksempel på, at Videnskabernes Selskab trods de mange år på bagen ikke er forsvundet i støvbunker. I 2011 startede man Det Unge Akademi for at styrke unge forskeres samarbejde og vilkår og skabe rollemodeller blandt up and coming forskere. Og selskabets YouTube-kanal, hvor alle de offentlige foredrag ligger, er ved at udvikle sig til et moderne opslagsværk, hvor også folkeskole- og gymnasieelever kan få viden og inspiration om mange forskellige emner. – Der er ikke fare for, at vi som selskab går i stå. For vi er en forsamling af forskere – og forskere står jo aldrig stille, men udforsker hele tiden nye områder, siger Mogens Høgh Jensen. Han og de andre forskere i selskabet er i øvrigt ved at kridte danseskoene og øve lanciertrin, for fejringen af jubilæet fortsætter efter foredragene i Diamanten ved et privat arrangement i Riddersalen på Christiansborg.
