Danmark beder forskere rejse ud i verden – og straffer deres børn, når de gør det

Danske forskere opfordres igen og igen til at tage til udlandet for at hente viden og netværk hjem. Men nu straffer en ny lov deres børn for at være taget med – stik imod årtiers dansk forskningspolitik. Det er dybt problematisk for dansk forskning og i sidste ende samfundet, argumenterer Videnskabernes Selskabs præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjær i Information.
Tag til udlandet, sug til dig fra de stærkeste forskningsmiljøer og skab et internationalt netværk. Sådan lyder de mere eller mindre usagte krav til unge forskere, der drømmer om en fremtrædende forskningskarriere i Danmark – fordi international erfaring, netværk og viden er uundværligt for dansk forskning.
Hvad der ikke giver god mening, er at straffe forskernes børn for at følge med, når deres forældre bidrager til dansk topforskning. Sådan lyder det fra præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjær i et læserbrev i Information.
Den melding kommer i kølvandet på den nye kontanthjælpslov, der træder i kraft per 1. juli i år. Som Videnskabernes Selskab forstår lovændringen, vil de skærpede regler for at kunne modtage kontanthjælp nemlig gælde for børn af danske forskere, der har været på længere udlandsophold. Det betyder, at hvis forskernes børn står i en udsat situation og får brug for ydelserne, har de ikke samme muligheder som andre.
Adopterede børn er allerede blevet undtaget ved en lovændring, men som det er nu, bliver forskeres børn ramt. Det er dybt bekymrende.
“Danmark ville ikke være, hvor vi er i dag uden de danske forskere, som har investeret år i de bedste internationale miljøer til gavn for danske forskningsinstitutioner, industri og samfundet,” fremhæver Susanne Ditlevsen og Thomas Sinkjær i Information.
“Den slags ophold er ikke en luksus, men en nødvendighed for at kunne konkurrere,” understreger de.
Senest har politiker og forsker Stinus Lindgren mærket lovens bagside på sin egen familie og taget ordet i Folketingssalen, da ordførerne debatterede lovforslaget med mulighed for spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):
“Jeg er blot endnu et eksempel: Mine børn stilles dårligere, fordi jeg fra 2012 til 2015 arbejdede som forsker i New Zealand. De er nu omfattet af regeringens og aftalepartiernes aftale og behandles som andenrangsborgere i deres hjemland, skriver Stinus Lindgren på LinkedIn og tilføjer:
“Det er da skørt. Den lov burde sløjfes.”
Videnskabernes Selskab har tidligere også kontaktet den forhenværende forskningsminister og nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen omkring den uhensigtsmæssige konsekvens af loven. Ministerens svar giver ikke umiddelbart indtryk af, at forskeres børn kommer til at blive undtaget. Der er dog stadig drøftelser om loven.
Videnskabernes Selskab opfordrer dog fortsat på det kraftigste, at ministeren gentænker lovændringen.
For vil vi virkelig straffe dem, der følger vores egne forskningsmål?
Dyk ned i argumenterne fra Videnskabernes Selskabs indlæg i Information her.