Ulrik Langen
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN HUMANISTISKE KLASSE

MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Ulrik Langen
DEN HUMANISTISKE KLASSE
Titel
Professor
Tilknytning
Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Indvalgsår
2025
Grad
ph.d.
Fagområde
Historie
Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?
Jeg arbejder med by- og kulturhistorie 1650-1900, kommunikations- og socialhistorie (herunder studier af pamfletlitteratur, ritualer, rygter og folkelig uro), sansernes socialhistorie og historisk narrativitet med særligt fokus på såkaldt life writing og mikroanalyse. I øjeblikket leder jeg et forskningsprojekt om klagekultur og retfærdighedsopfattelser i 1700-tallet.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?
En udfordring er det tiltagende fokus på såkaldt udfordringsbaseret humanistisk forskning. Den højt specialiserede viden, der knytter sig til bestemte områder inden for mit felt og som har en enorm betydning for forståelsen af vores kulturarv, kan være svær at tilpasse omskiftelige forskningspolitiske dagsordener.
Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?
Forskning i den tidlig moderne periode er særligt interessant, fordi man her møder noget på en og samme tid meget velkendt og meget fremmedartet.
Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Jeg håber at kunne bidrage med viden og engagement, der kan styrke selskabets aktiviteter og fremme den humanistiske forskning.
Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Jeg interesserer mig for musik – især jazz og soul fra 1970’erne.