Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Neurovidenskabelig smerteforskning er mit forskningsområde. Smerte er en grundlæggende biologisk mekanisme, som hjælper os med at beskytte kroppen mod skader og sygdom. Størstedelen af os mennesker oplever smerter i dagligdagen, og i den akutte situation er smerte en vigtig og hensigtsmæssig advarsel. Udfordringen opstår, når smerter bliver vedvarende og udvikler sig til kroniske smerter, og ikke længere har en advarselsfunktion. Kronisk smerte defineres som smerter, der varer længere end 3 måneder. Det er en udbredt og meget kompleks helbredstilstand, som påvirker op mod 20% af den voksne befolkning på verdensplan. Mange oplever desværre utilstrækkelig lindring af de vedvarende smerter med nuværende behandlingsmuligheder, der også ofte er forbundet med problematiske bivirkninger. Konsekvenserne er omfattende både for den enkelte, som oplever nedsat livskvalitet og for samfundet, hvor kroniske smerter udgør en væsentlig byrde for sundhedsvæsen og arbejdsmarked.Min forskning fokuserer på de mekanismer i nervesystemet, der bidrager til udvikling og vedligeholdelse af kroniske smerter, med det langsigtede mål at udvikle mere målrettede og effektive behandlinger.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Smerteforskningen har gennem de seneste årtier bevæget sig fra primært at fokusere på det perifere nervesystem, fx i et knæ med slidgigt, til i stigende grad at undersøge centralnervesystemets rolle, og samspillet mellem biologiske og psykologiske faktorer. De store forskningsmæssige udfordringer består i at forstå de uhensigtsmæssige mekanismer i nervesystemet (fx neuroplasticitet) der kan forklare de vedvarende smerter. Samtidig er det afgørende at identificere, hvorfor nogle mennesker er mere sårbare end andre over for at udvikle kroniske smerter efter skade eller sygdom. Det ultimative mål er at udvikle fremtidens mekanismebaserede behandling af vedvarende smerter, der kan målrettes den enkelte patient. Nøglen til at forstå og dermed kontrollere kroniske smerter er at få en bedre forståelse af, hvordan kortvarige og kroniske smerter uhensigtsmæssigt påvirker vores centralnervesystem. En række forandringer i nervesystemet som følge af vedvarende smerte er påvist præklinisk, men i mange tilfælde har det vist sig vanskeligt at overføre disse fund til mennesker, så der er behov for translationel human og klinisk smerteforskning. Behandlingsmæssigt tænkes både ny medicin, men også andre modaliteter, fx dedikeret hjernestimulation som behandling der kendes fra andre sygdomme.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Smerteforskning er både videnskabeligt fascinerende og samfundsmæssigt vigtigt. En bedre forståelse af de mekanismer, der ligger bag kroniske smerter, kan bidrage til udviklingen af ny behandling for en stor patientgruppe, hvor der i dag generelt ikke findes en tilstrækkelig behandling. Generelt er forståelsen af nervesystemets og hjernens funktion under påvirkning af smerte kompleks bl.a. grundet neuroplasticitet og individuelle manifestationer. For at forstå basale varianter af plasticitet i centralnervesystemet, der kan forklare vedvarende smertetilstande, har der senest været fokus på forandringer i hjernen grundet smerte, og nye undersøgelser af hjernestimulation som en mulig fremtidig behandlingsform. Denne og tilsvarende grundvidenskabelige udfordringer gør smerteforskningen yderst interessant. Samtidig befinder smerteforskningen sig i et krydsfelt mellem medicin, neurovidenskab, og sundhedsteknologi. Fremskridt kræver tæt samarbejde mellem forskere, klinikere og teknologiske eksperter på tværs af discipliner og landegrænser. Denne tværfaglige og internationale dimension gør feltet særligt inspirerende og dynamisk.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg glæder mig til at indgå i et stærkt videnskabeligt netværk på tværs af fagfelter, og derved lade mig inspirere af andre forskningsområder, og samtidig give yderligere indspark til den interdisciplinære forskningsdagsorden.Gennem aktiv deltagelse i den videnskabelige debat håber jeg at kunne bidrage til at styrke videnskabens rolle og fremtid i Danmark. I en tid med store teknologiske og samfundsmæssige forandringer er det vigtigere end nogensinde at værne om forskningens kvalitet og integritet. Endelig ser jeg det som en vigtig opgave at understøtte udviklingen af yngre forskere og bidrage til et inkluderende og interessant akademisk miljø, der fortsætter med at være attraktivt for alle samt kan tiltrække og udvikle fremtidens talenter.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Er født og opvokset i Vestjylland, og er i dag nordjyde med base i Aalborg. Jeg har voksne børn og værdsætter et aktivt liv, hvor lange løbeture ikke blot giver motion, men også plads til refleksion og nye idéer.