Sten Ebbesen
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN HUMANISTISKE KLASSE
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Sten Ebbesen
DEN HUMANISTISKE KLASSE
Titel
Professor emer.
Tilknytning
Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Indvalgsår
1989
Grad
dr.phil., fil. dr. h.c.
Fagområde
Klassisk filologi generelt, old- og nygræsk sprog, filosofiens og lingvistikkens historie i de græsk- og latinsprogede kulturområder fra antikken til 1600-tallet
Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?
Navnlig middelalderlig vesteuropæisk (latinsproget) logik og lingvistik, med lejlighedsvise ekskursioner ind i dansk lærd produktion fra 1500- 1600-tallet.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?
Der kræves ekspertise på en lang række områder, incl. evnen til at læse gamle håndskrifter. En blandt mange udfordringer er at sortere det uoverskueligt store kildemateriale og bestemme sig for, hvad det er værd at lægge større arbejde i. En anden er at få resultaterne formuleret på moderne sprog meddelt til en offentlighed, hvor kun et fåtal behersker de gamle ”lærde” sprog (græsk og latin), og hvor endnu færre kender de teoretiske forudsætninger for ældre forskning, selv om meget lever videre i gedulgt form i nutiden.
Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?
Det drejer sig om sager, der er fundamentet for megen moderne videnskab og videnskabelig praksis, såvel som for mange tankemønstre og tilhørende ord, som er indgået i vores daglige liv.
Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Ingenting, for jeg har været medlem i over 30 år, forventningens tid er forbi. Men jeg har haft, og har, stor glæde af mit medlemskab. Medlemsmøderne er byens bedste underholdning. Hvor ellers får man foredrag om så mange forskellige emner på så højt et niveau? Og samværet med andre forskere, både fra beslægtede og fra fjerne discipliner, er meget befrugtende.
Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Det er et menneske, hvis hovedinteresser er småbørn, familie og forskning. Forskning og privatliv er i høj grad smeltet sammen. Jeg har en række elever fra andre lande, der, som regel som postdocs, har studeret hos mig i København, de fleste mens mine børn endnu var hjemmeboende. De har alle været gæster i mit hjem, og betragtes både af mig selv og mine børn som medlemmer af familien i bredere forstand. Jeg nyder til gengæld i udlandet at blive behandlet af mine elevers børn som en slags ekstra bedstefar.