Ronnie Nøhr Glud
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN NATURVIDENSKABELIGE KLASSE
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Ronnie Nøhr Glud
DEN NATURVIDENSKABELIGE KLASSE
Titel
Professor
Tilknytning
Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Indvalgsår
2018
Grad
dr.scient.
Fagområde
Biogeokemi, mikrobiologi
Fagområde
Biogeokemi, mikrobiologi
Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?
Jeg er biogeokemier og arbejder primært med den biologiske produktion og nedbrydning af organisk materiale i havet. I de senere år har jeg i stadig større udstrækning fokuseret min forskning omkring processer i dybhavet.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?
Dybhavet er enormt og uudforsket. Specielt ved vi meget lidt om de dybeste dele af oceanerne – de hadale grave. Dette skyldes, at det er vanskeligt at tage prøver og gennemføre eksperimenter på de store dybder med høje hydrostatisk tryk. Dette kræver specielt udviklede instrumenter. Endvidere har det vist sig, at dybhavet er mere varieret og dynamisk end tidligere antaget. Der ligger derfor en stor opgave foran os med at forstå diversiteten af liv og de biogeokemiske kredsløb i dybhavet.
Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?
Jorden er en blå planet, der i stor udstrækning er dækket af hav, og mere end 60% af jordens overflade er dækket af dybhav. Processerne i dybhavet er af fundamental betydning for de kemiske, klimatiske og biologiske forhold på Jorden. For at forstå hvordan livet på Jorden har udviklet sig, og hvordan klimaforandringer vekselvirker med elementkredsløbene, er vi nødt til at forstå, hvorledes dybhavet fungerer.
Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Primært forventer jeg at blive klogere, lytte til spændende foredrag, interagere og diskutere med engagerede forskere fra forskellige fagdiscipliner. Endvidere håber jeg via mit medlemskab at kunne bidrage til en kvalificeret samfundsdebat og udbrede kendskabet og betydningen af grundforskning i samfundet.
Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Jeg er gift med min dejlige kone, er far til 3 skønne børn og har været så heldig også at have haft en bonus datter gennem mange år. Jeg er meget optaget af naturen og har en stor appetit på at rejse og se verdenen.