Rikke Louise Meyer
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN NATURVIDENSKABELIGE KLASSE
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Rikke Louise Meyer
DEN NATURVIDENSKABELIGE KLASSE
Titel
Professor
Tilknytning
Interdisciplinary Nanoscience Center, Aarhus Universitet
Indvalgsår
2024
Grad
ph.d.
Fagområde
Mikrobiologi, nanoscience
Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Mange bakterier kan skifte imellem at leve som encellede individer eller som multicellulære mikrobielle samfund indkapslet i en matrix af biopolymerer – også kendt som biofilm. Bakterier i biofilm er beskyttet mod biocider, antibiotika, og mod angreb fra prædatorer. Biofilm er derfor enormt robuste og svære at slå ihjel. Man finder dem bl.a. på udstyr i fødevareproduktion, vandfiltrering, og andre industrielle processer, hvor især biologisk korrosion er en omkostningsfuld affære. Et særligt problem er infektioner, som involverer biofilm. Disse er ofte associeret med implantater og må behandles med kirurgisk fjernelse af implantatet, når antibiotika ikke kan slå bakterierne ihjel.
Min forskning fokuserer på at forstå mekanismerne bag, hvordan bakterier danner biofilm, og hvorfor biofilm er en ubetinget succes i bakteriernes verden. Min forskningsgruppe undersøger mekanismerne for, hvordan bakterier hæfter sig fast til materialer, hvordan de bygger den tredimensionelle biofilm af ekstracellulære polysaccharider, proteiner og DNA, og hvordan denne livsstil beskytter dem angreb fra omverdenen. Samtidig anvender vi vores viden i samarbejde med andre forskningsgrupper og virksomheder til at udvikle teknologier og behandlinger, der skal forhindre, fjerne, eller dræbe biofilm.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?
Med en lang evolutionær tidslinje bag sig, har bakterier udviklet evnen til at danne biofilm via et hav af forskellige mekanismer. Der er derfor ikke mange fællesnævnere for, hvordan bakterier koloniserer materialer eller væv i kroppen og bygger den ekstracellulære matrix, som holder sammen på det hele. Derfor er der heller ikke en simpel løsning på at bekæmpe biofilm.
Skal man bekæmpe biofilm, kræver det indsigt i de biologiske, kemiske og biofysiske mekanismer bag biofilmens struktur, og hvordan den beskytter bakterierne. Udviklingen af teknologier til at bekæmpe biofilm kræver ligeledes, at man arbejder på tværs af fagfelterne biologi, kemi, biofysik, og materialevidenskab, og i tæt samarbejde med de læger, tandlæger, eller virksomheder hvor teknologien skal anvendes. Det er derfor et felt, som har stor gavn af tværfaglige forskningsmiljøer.
Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?
De problemer, som biofilm forårsager, estimeres til at koste 4 mia. USD årligt. Samtidig er biofilm vigtige for bioteknologiske processer, som fx spildevandsrensning og biogasproduktion. Der er derfor et stort behov for at kunne kontrollere biofilm – både med henblik på at danne dem og bekæmpe dem. Men biofilm er også interessante i sig selv. Bakterier fra alle grene af livets træ har udviklet evnen til at konstruere et mikrobielt samfund gennem kommunikation og koordineret adfærd. Der er en slags arbejdsfordeling blandt cellerne, som sikrer den langsigtede overlevelse af populationen, selv om nogle må lade livet i processen. Når vi studerer biofilm, kan vi derfor lære meget om bakteriers interaktion med hinanden og med omverdenen, og vi opdager også en udvidet mangfoldighed i, hvordan biologiske makromolekyler anvendes. De biomolekyler vi kender fra celler, kan nemlig have et helt andet virke i biofilmens ekstracellulære miljø.
Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Jeg er meget taknemmelig for at være blevet inviteret som medlem af dette selskab som har stolte og dybe traditioner. Jeg ser frem til at deltage i møderne, udvide mit netværk på tværs af fag og forskningsfelter, og til at bidrage aktivt til selskabets virke.
Fortæl lidt om mennesket bag forskeren
Jeg er født og opvokset i Kolding, og efter et sabbatår i London læste jeg biologi på Aarhus Universitet. Bidt af at rejse og opdage verden, fik jeg indlejret et bachelorprojekt i Thailand i uddannelsen, og som studerende brugte jeg de lange sommerferier med rygsæk i Indonesien, New Zealand, og det sydlige Afrika. Oftest blot med en flybillet i hånden og et kryds på kortet over dykkersteder i området. Ph.d.-uddannelsen tog mig også til den anden side af kloden, hvor jeg mødte min mand, Aaron, i Australien. I dag bor vi i en gammel villa i Åbyhøj med vores datter. Med to mikrobiologer i huset, går snakken ofte om bakterier og forskning. Jeg ser det som et stort privilegium at få lov til arbejde med noget jeg elsker, og hvor jeg hele tiden er fagligt udfordret og gør nye erkendelser. At snakken fortsætter efter arbejdstid er kun en bonus. I min fritid holder jeg af at have et aktivt socialt liv med venner og familie, både i Danmark og Australien.