Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg arbejder med at udvikle metoder inden for brugen af satellitbilleder (remote sensing) og kunstig intelligens til at opnå en bedre forståelse af de ændringer der foregår i vores globale naturressourcer. Jeg forsker i hvordan disse metoder kan gøre os klogere på hvordan vores globale vegetationsressourcer ændrer sig og hvorledes disse påvirkes af globale klimaforandringer samt den direkte menneskeskabte påvirkning i form af ændringer i arealanvendelse og tiltag ifm. naturgenopretning. Specifikt, fokuserer min forskning på at opnå en bedre grundlæggende forståelse af, hvordan global opvarmning påvirker skove og træers fysiologi, vækstmønstre og arternes udbredelse, samt hvordan øgede klimatiske ekstremhændelser påvirker modstandsdygtigheden over for udtørring og død på arts-/slægtsniveau. Her udgør brugen af satellitbilleder en unik datakilde til at kunne kvantificere omfanget, dynamikken og drivkræfterne bag globale forstyrrelser og degradering af skove. Ligeledes kan tidsserier af satellitbilleder bruges til at afdække potentialerne for forskellige skovbrugsrelaterede produktionssystemer og levebrød som midler til klimaafbødning, samt forbedre vores forståelse af betydningen af træressourcer for fødevare- og ernæringssikkerhed i det globale syd.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

To nylige teknologiske gennembrud har banet vejen for en revolution indenfor satellit-baseret analyse af globale træressourcer. For det første er der den globale tilgængelighed af satellitbilleder med både høj tidslig og rumlig opløsning. Fremkomsten af nano-satellitter, der tilbyder omkostningseffektiv datatilgængelighed på daglig basis og med en rumlig opløsning, der er høj nok til at kortlægge individuelle træer på global skala, er opstået i de seneste år. Dette repræsenterer en spændende mulighed for at overvinde den langvarige begrænsning ved eksisterende sensorsystemer — afvejningen mellem enten at arbejde med billeder med høj rumlig/lav tidslig opløsning lokalt eller høj tidslig/lav rumlig opløsning globalt — som ikke understøtter global kvantificering på enkelt-træ-niveau i og uden for skove. For det andet er der udviklingen af metoder fra AI inden for remote sensing. Deep learning gør det muligt at automatisere og opskalere opgaver som identifikation og karakterisering af objekter i billeder ved at udnytte kontekstuel information på tværs af både rum og tid. Potentialet i brugen af disse metoder har dog hidtil været begrænset til at være anvendt for specifikke regioner og for simpel karakteristik af træer — at forestille sig dette gennemført i global skala og samtidig tilføje dimensionen af tidsmæssige forandringer repræsenterer en virkelig unik og samtidig fascinerende forskningsmæssig udfordring.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Træer er grundlæggende for alle levende organismer på land og dækker store dele af landjordens overflade. Træer er afgørende for funktionen af de fleste økosystemer ved at bidrage til økosystemtjenester som klimaregulering, støtte til biodiversitet, jordstabilisering og jordforbedring, og de udgør en økonomisk ressource for lokale levebrød i form af fødevarer, tømmer, brændsel, konstruktionstræ og andre træbaserede materialer til bioøkonomien. Både menneskelig forvaltning og klimaforandringer har i gennemgribende grad ændret trædække og træsammensætning i løbet af de seneste århundreder, og ændringer i antal, dække og sammensætning af træer har en grundlæggende indvirkning på bio-geosfæren og menneskeheden. Diskursen omkring klimaændringers indflydelse på vores globale økosystemer er til stadighed polariseret og vi mangler videnskabelige redskaber til at skabe evidens der kan kvalificere den politiske debat. Kombinationen af brug af remote sensing og AI har potentialet til at transformere den nuværende viden om globale træressourcer og dermed tilvejebringe et nyt videnskabeligt grundlag for at takle nogle af de store udfordringer i vores globale miljø. Disse udfordringer blev formuleret af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling i 2015, med begrænset opmærksomhed på, hvordan man måler fremskridt og afgør, om vi er på rette kurs ift. naturgenopretningstiltag.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At blive valgt som medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab opfatter jeg først og fremmest som en faglig anerkendelse — en bekræftelse fra det brede danske videnskabelige samfund på tværs af discipliner. Konkret ser jeg frem til at deltage i selskabets regelmæssige møder, hvor foredrag fra vidt forskellige fagområder skaber en unik ramme for tværfaglig inspiration og dialog, som man sjældent finder i sit eget forskningsfelt. En af de mest attraktive aspekter ved medlemskabet er privilegiet i at få direkte adgang til forskningsformidling på tværs af hele videnskabernes spektrum — fra naturvidenskab og medicin til humaniora og samfundsvidenskab. I en akademisk hverdag, der ellers er præget af stadig dybere specialisering, er det en sjælden og værdifuld mulighed at møde ny viden fra felter, man ellers aldrig ville have stiftet bekendtskab med. Jeg forventer at bidrage aktivt til selskabets arbejde med forskningspolitik, med fokus på rammebetingelserne for dansk forskning. Som forsker med et internationalt arbejdsfelt ser jeg også muligheden for at styrke forbindelsen til udenlandske forskningsmiljøer og det internationale videnskabelige netværk, som selskabet faciliterer. Samlet set forventer jeg et aktivt og forpligtende medlemskab, ikke blot en titel.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Bag forskeren finder man et udpræget udendørsmenneske, der siden barndommen har været fascineret af naturens mangfoldighed og jordklodens skønhed. Det var netop denne nysgerrighed — på naturen, geografien og menneskets rolle i det hele — der blev den røde tråd i et forskerliv, som har ført mig vidt omkring i verden og givet mig privilegiet at studere økosystemer fra vidt forskellige dele af kloden. Spørgsmålet om, hvad vi som mennesker gør ved kloden, har ikke bare formet min forskning — det er en personlig drivkraft. Til daglig er jeg gift og bor i Bagsværd med min familie. Mine tre teenagedrenge sørger effektivt for, at forskerlivet holdes i balance: i hverdagen bliver jeg holdt på stikkerne i forhold til alt fra boldspil til skiferier og madpakker — og ingen af delene efterlader meget tid til selvhøjtidelighed. Jeg er generelt et udadvendt menneske, der sætter pris på godt selskab og mener, at en god latter og en positiv atmosfære er fundamentale ingredienser — både i hverdagen og i et velfungerende forskningsmiljø. Humoren er sjældent langt væk, og jeg tror på, at de bedste idéer ofte opstår, når folk trives og tør tænke frit.