Pia Quist
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN HUMANISTISKE KLASSE
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Pia Quist
DEN HUMANISTISKE KLASSE
Titel
Professor
Tilknytning
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU
Indvalgsår
2021
Grad
ph.d.
Fagområde
Sociolingvistik, dialektforskning
Fagområde
Sociolingvistik og dialektforskning
Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?
Sagt lidt populært kan man kalde mit felt for moderne dialektforskning. Min forskning er drevet af et ønske om at belyse og forstå talesprogets udviklinger og betydninger for individer, grupper og samfund, og helt overordnet at søge svar på spørgsmål som ‘hvordan hænger sproglig variation sammen med social betydning?’ Og ‘hvordan skabes social betydning i og med sproglig variation?’ Jeg har forsket i unges talesprog på blandt andet Nørrebro, i Vollsmose, i Sønderjylland og Nordjylland, og jeg samarbejder i tværfaglige projekter om sprogs rolle for social mobilitet og om sprog som en del af byens lyd og rum.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?
Der er altid masser af udfordringer forbundet med empirisk udforskning af talesprog. Teoretiske og metodiske, men også praktiske og etiske. Min forskning ligger inden for det, man kalder for sociolingvistikkens tredje bølge, som blandt andet inddrager etnografi som en måde at tilvejebringe indsigt i sprogs sociale sammenhænge på. Den sociolingvistiske tilgang er i det hele taget karakteriseret ved en konstant udvikling af og eksperimenteren med metoder, lige fra eksperimentelle forsøg, surveyundersøgelser til interview og længerevarende feltarbejde.
Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?
Forskning i talesprog er interessant, fordi det så direkte er forbundet med menneskers identiteter og sociale liv. Vi kategoriserer, in- og ekskluderer til stadighed hinanden i og med vores sprog. Det kan blandt andet have konsekvenser for social mobilitet, men er også afgørende for vores opfattelser af steder og samfund mere bredt.
Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Jeg glæder mig til tværfaglig inspiration, diskussion og sparring om videnskab, forsknings- og universitetspolitik.
Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Jeg bor på Amager med min mand og vores tre børn. Når kroppen og hovedet skal luftes, løber jeg en tur og hopper gerne i Øresund.