Peter Thule Kristensen
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN HUMANISTISKE KLASSE

MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Peter Thule Kristensen
DEN HUMANISTISKE KLASSE
Titel
Professor
Tilknytning
Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering
Indvalgsår
2025
Grad
Dr.phil., ph.d.
Fagområde
Arkitekturhistorie
Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?
Mit forskningsområde er arkitekturhistorie, hvor jeg bl.a. er optaget af historiens rolle i arkitekturproduktionen. Arkitekter både producerer og møder historien, som er nærværende i form af eksisterende bygninger, genbrugte materialer, viderebearbejdning af tidligere planer og historiske inspirationskilder. I en tid med øget fokus på cirkularitet bliver historien relevant på en ny måde, der anfægter en gængs forestilling om tidsspecifikke og afsluttede værker og måske ligefrem vores historieopfattelse. I min forskning har jeg bl.a. beskæftiget mig med en af Danmarks første historicister, arkitekten Gottlieb Bindesbøll, der genbrugte historiske inspirationskilder på radikalt nye måder, og med arkitekten Vilhelm Klein, der så historicismen som et mere ideologisk projekt. Jeg har også arbejdet med 1700-tals arkitekten Lauritz de Thurah, der havde et udogmatisk og samtidig nuanceret forhold til de historiske bygninger. I grundforskningscenteret Centre for Privacy Studies, som jeg er en del af, undersøger historikere fra forskellige felter, hvordan forestillinger om privathed tager form i tidlig moderne tid og fortsat præger nutidens tænkning.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?
Inden for arkitektfaget og kunsthistorien bliver historien ofte diskuteret i adskilte faglige fora. Kunsthistorisk orienterede forskere organiserer typisk fortiden gennem begreber som stil, periode, tematik eller type og er optaget af arkitekturen i forhold til f.eks. en historisk samfundstype, ideologi eller kultur. Arkitekter, der arbejder med bevaring af kulturarv, organiserer til gengæld fortiden ved at opstille et hierarki af bevaringsværdier, mens et stort antal arkitekter i voksende omfang genbruger historisk bygningsmasse ud fra et bæredygtigheds- og cirkularitetsperspektiv. I forskningen betyder adskillelsen af faglige perspektiver, at den kunsthistoriske tilgang går glip af de mere komplekse produktions- og materialemæssige aspekter, der har været afgørende for arkitekturen. Det er derfor vigtigt at skabe større udveksling mellem de forskellige forskningsområder, der arbejder med et tidsaspekt inden for arkitekturen, og dermed udvide vores forståelse af, hvad historie kan betyde i det 21. århundrede.
Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?
Arkitektur er under forandring i retning af cirkularitet, hvor bygninger, bygningselementer og materialer skal genbruges i stedet for at kasseres. I Danmark udgør kulturarv og renovering 65 % af arkitektmarkedet, og den byggetekniske forskning undersøger i voksende grad materialer og teknologier, der opererer med foranderlighed over tid. Ikke desto mindre er vores historieopfattelse fortsat præget af det 19. århundredes forestilling om lineær udvikling og periodespecifik arkitektur. Netop arkitekturen er som den tydeligste menneskeskabte manifestation af fortiden en interessant case, hvis man ønsker at forstå, hvordan historieopfattelser definerer vores materielle og immaterielle omgang med nutiden. Evnen til at tænke historisk på en ny måde, som vi måske endnu ikke har ord for, bliver vigtig.
Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Videnskabernes Selskab tilbyder en platform for et møde mellem forskelligartede fagområder, der kan blive styrket i denne udveksling og derigennem udvikle ny viden. Dialog på tværs af fagområder er nødvendig i en verden med komplekse udfordringer, der ikke kun kan løses eller forstås ud fra et enkelt fagligt perspektiv. Jeg håber at kunne bidrage til denne dialog og være med til at vise forskningens evne til både at udvikle vores tænkning og konkrete løsninger.
Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Jeg er født i København og opvokset i bl.a. Korsør. Som ung var jeg i tvivl, om jeg skulle vælge en uddannelse inden for arkitektur eller kunsthistorie. Jeg var historisk interesseret, men holdt også af at tegne. Det endte med en arkitektuddannelse, og siden arbejdede jeg en årrække på tegnestuer i München og København. Min tegnestuepraksis blev efterhånden erstattet af en praksis som forsker og underviser. Jeg har kortvarigt boet i Zürich og London og bor nu i København, hvor jeg sammen med Eva har Thomas og David.