Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

De fleste folk associerer politik med finanslovsforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål på Christiansborg. Men politik er langt mere. Politik handler om fordelingen af ressourcer inden for en gruppe. Det er således også politik, når et ægtepar forhandler om de huslige pligter, og når grundejerforeningen diskuterer etableringen af en ny legeplads. Politik er heller ikke et nyt fænomen. Også vores fjerne forfædre på den østafrikanske savanne bedrev politik, når de skulle dele kødet efter jagten, samarbejde om bygningen af bopladser eller gå i krig med nabostammen. Uden en sans for politik havde de ikke overlevet og havde ikke kunne kolonisere resten af verden, Min forskning fokuserer på hvordan mennesket fra naturens hånd er et politisk dyr: Hvordan vi har en hjerne bygget til politik i små, fortidige grupper, og hvordan moderne mennesker stadig bruger denne hjerne til at navigere i moderne politik. Et vigtigt fund er, at vores politiske holdninger ikke blot er baseret på fornuftige ræsonnementer, men reflekterer dybtliggende psykologiske og biologiske dynamikker.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Kortlægningen af menneskets politiske psykologi er først lige begyndt. Vi ved at centrale klassiske teorier, såsom at en persons politiske holdninger blot afspejler økonomiske kalkuler eller indsocialiserede værdier, er forkerte. Men vi ved endnu ikke, hvad det præcise alternativ er. Det er den centrale udfordring. Får vi løst den udfordring, så står vi til gengæld med svar på nogle ret væsentlige spørgsmål: Hvordan er de store, abstrakte massesamfund af i dag overhovedet mulige? Hvordan spiller mediernes historier og samfundets politiske institutioner sammen med en hjerne, der i bund og grund er bygget til et stenalderliv, for at skabe den verden, som vi kender, og som i bund og grund fungerer relativt godt? Perspektivet er altså, at denne forskning står til at kunne fortælle noget helt centralt ved det at være menneske.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Forskningsområdet sætter spot på en række udfordringer, der er væsentlige i dagens samfund såsom polarisering, autoritære ledere og falske nyheder. Selvom det går relativt godt, er der således en række bekymrende politiske tendenser i tiden. Et evolutionært perspektiv på menneskets politiske adfærd kan hjælpe os til at forstå bevægegrunden bag disse tendenser – og dermed måske imødegå dem. Hvorfor rækker folk ud efter ‘den stærke mand’, når de føler sig truet? Hvorfor bekymrer folk sig mindre om rigtigheden af nyheder og mere om, hvorvidt de får ens gruppe til at tage sig godt ud? Og hvorfor præges politik generelt af ‘os’ og ‘dem’-logikker? Vores politiske instinkter er skabt til en anden og barskere verden end den moderne. Det betyder, at vi mennesker ikke altid træffer hensigtsmæssige politiske beslutninger.