Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg forsker i de etiske, sociale og organisatoriske dimensioner af ny medicinsk teknologi og videnskab. Jeg har undersøgt grænsesætninger for det leveværdige liv, når børn fødes for tidligt og står på kanten af livet, og sent i livet, når ældre mennesker med fremskreden demens mister de centrale markører for at være person. Og jeg har set på, hvordan dyr bliver ’næsten menneske’ i dyrelaboratorier, hvor for tidligt fødte grise bruges som substitut for for tidligt fødte børn i videnskabelige forsøg. Problemstillingen om det menneskelige og om at være person har jeg senest arbejdet med i relation til personlig medicin, som vinder frem på baggrund af nye landvindinger inden for genetik og digitalisering. I alle disse felter interesserer jeg mig for de etiske spørgsmål, der opstår i grænsefeltet mellem liv og død, dyr og menneske, genetiske data og kropsligt subjekt. Aktuelt er jeg i gang med et projekt om de etiske og praktiske udfordringer ved gen-redigering af planter, hvor jeg undersøger hvordan gen-redigering ikke blot er med til at forme plantens DNA, men også vores måder at forstå og intervenere i relationer til naturen på. Min forskning tager udgangspunkt i kvalitative studier, i hvilket det antropologiske feltarbejde står centralt.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

De forskningsmæssige udfordringer handler tematisk om at forstå, hvordan data-drevet medicin og genetiske teknologier omformer vores forståelser af menneske, dyr og planter samt organiseringen af sundhedsvæsen og landbrug. Metodisk handler udfordringerne om at skabe integrerede samarbejder på tværs af den humanistiske/samfundsvidenskabelige forskning og den sundheds- og naturvidenskabelige forskning.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Videnskab og teknologi rejser etiske spørgsmål og dilemmaer på grænsen mellem dyr og menneske, liv og død, data og krop. Hvordan trækkes grænser mellem arter, når grisen bliver ’næsten menneske’ i eksperimentel forskning? Hvordan etableres livets værdi i konkrete kliniske praksisser, når nogle terminale kræftpatienter udvælges til personlig medicin, mens andre – på grund af genetisk profil – ikke får muligheden? Hvordan skal vi opbevare, bruge og genbruge genetiske data, som både indeholder en sandhed om den enkeltes krop og liv og samtidig udgør en kollektiv dataressource i en transnational dataøkonomi? Disse spørgsmål bliver mere og mere aktuelle i takt med, at data-drevne teknologier og genetik- og forplantningsteknologier får større og større betydning for vores måder at forstå liv på og intervenere i menneske, dyr og plante.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg ser frem til at blive klogere på andre videnskaber og arbejde for at styrke videnskabens rolle i samfundet. Jeg er optaget af, hvordan forskellige vidensformer kan gå i dialog med hinanden på måder, der er med til at flytte horisonterne for alle involverede. Og jeg er optaget af, hvordan vi i videnskaberne kan skabe kreative rum ved at tage udgangspunkt i, at ideer opstår i og tilhører forskningskollektiver fremfor enkeltindivider. Det indebærer en opmærksomhed på, at samarbejder både inden for en gruppe og med andre aktører ikke er noget ekstra i forhold til det egentlige, men selve kernen i at bedrive forskning.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg har læst antropologi på Københavns Universitet med speciale i medicinsk antropologi, og de sidste 20 år har jeg været ansat på Institut for Folkesundhedsvidenskab, også på Københavns Universitet. Jeg bor nord for København med min mand og vores yngste barn (de to andre er flyttet hjemmefra). I min fritid holder jeg af at gå haven og synge i kor.