Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg forsker i membranproteiners struktur og funktion med fokus på G-proteinkoblede receptorer (GPCR’er), som udgør den største klasse af membranproteiner i det humane genom. GPCR’er binder en bred vifte af endogene signalstoffer, herunder hormoner, aminer, neuropeptider, ioner og cytokiner, og spiller dermed en central rolle i reguleringen af kroppens fysiologiske funktioner på cellulært niveau. Jeg er interesseret i at forstå, hvordan binding af endogene signalstoffer omsættes til cellulære signaler og dermed fysiologiske responser – både i det raske individ og under sygdom. Denne viden bruger jeg til at forstå, hvordan eksisterende lægemidler virker, og hvordan nye kan udvikles for at forbedre medicinsk behandling i fremtiden.GPCR’er er dynamiske proteiner, der fluktuerer mellem forskellige konformationer i membranen. Binding af ligander – både endogene signalstoffer og lægemidler – stabiliserer specifikke tilstande og modulerer receptorens aktivitetsniveau fra fuld aktivering til selektiv signalering eller inaktivitet. De molekylære detaljer i ligandbindingen er derfor afgørende for udfaldet af den efterfølgende intracellulære signalering. Signaltransduktionen medieres primært via G-proteiner, som findes i flere typer og muliggør aktivering af forskellige signalveje og dermed en stor diversitet af cellulære responser. Samtidig er både signalering og ”stop” af denne nøje reguleret gennem komplekse intracellulære mekanismer, som er lige så vigtige at udforske.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

En central udfordring er at forstå, hvordan receptorernes struktur og bevægelser omsættes til funktion – fra molekylære interaktioner til signalering i celler og videre til effekter i væv, både i den raske organisme og under sygdom. Her er det vigtigt at signalering ikke kun sker fra celleoverfladen, men også inde i cellen. Især signalering fra endosomer – små vesikler inden i cellen – udgør et vigtigt, men stadig ikke fuldt forstået, aspekt af GPCR-funktionen. Under internalisering som led i receptor-desensibilisering er det en udfordring at følge, hvordan struktur og funktion ændrer sig over tid, samt hvordan dette påvirker signalering i forskellige intracellulære rum. Det er også vigtigt at forstå, hvordan forskellige ligander påvirker receptorernes transport i cellen og dermed deres samlede signalprofil.En anden udfordring er, at GPCR’er ikke fungerer isoleret. De kan danne par og indgå i større komplekser med andre membranproteiner, som kan ændre deres egenskaber. Disse interaktioner varierer mellem celletyper og bidrager yderligere til, at den samme receptor kan have forskellige funktioner afhængigt af den biologiske kontekst.Endelig er det en udfordring at forstå, hvordan disse dynamiske signalprocesser indgår i cellens samlede signalnetværk, hvordan de er celle- og vævsafhængige, og hvordan ændringer kan føre til sygdom. Dette kræver, at receptorfunktionen betragtes som et integreret, organiseret system i en given celle, i et givent væv og på et givent tidspunkt.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

GPCR-feltet er særligt interessant netop nu, fordi det befinder sig midt i et afgørende gennembrud, hvor nye teknologier muliggør en hidtil uset integration af struktur, dynamik og funktion. Dette åbner for ny grundvidenskabelig indsigt og skaber samtidig et stærkt fundament for ny medicin.Fremskridt inden for high-resolution cryo-EM har gjort det muligt at bestemme detaljerede strukturer af GPCR’er i komplekser med ligander – både endogene signalstoffer og lægemidler – samt intracellulære signalproteiner under forhold, der er tæt på det fysiologiske. Avancerede molekylære simulationer gør det muligt at undersøge receptorernes dynamiske landskab og dermed forstå, hvordan forskellige ligander kan fremkalde enten fuld eller selektiv aktivering/inaktivering. Desuden har forståelsen af, at GPCR’er fungerer som dele af komplekse molekylære netværk og ikke som isolerede enheder, ændret den grundlæggende forståelse af signaltransduktion og åbnet nye forskningsmuligheder. Desuden har genome-wide associationsstudier etableret koblinger mellem genetiske varianter i GPCR-systemer og sygdom, hvilket knytter molekylær funktion til klinisk relevans. Feltets store medicinske betydning understreges af, at mange nuværende lægemidler binder til GPCR’er, men der er stadig rum for forbedringer. Ny viden giver enestående muligheder for at udvikle mere præcise og effektive terapier med færre bivirkninger, hvilket gør forskningsområdet grundvidenskabeligt fascinerende og klinisk højaktuelt.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg ser medlemskabet som en særlig mulighed for at indgå i et forpligtende og inspirerende fællesskab med nogle af landets mest fremtrædende forskere på tværs af fagområder. Jeg forventer ikke blot faglig inspiration og ny læring, men også at blive udfordret i min tænkning gennem åbne og kvalificerede diskussioner om både grundforskning og dens bredere betydning.For mig er det centralt, at Videnskabernes Selskab fungerer som et forum, hvor man aktivt bidrager til refleksion over forskningens rolle i samfundet – herunder forskningspolitik, uddannelse og formidling. Jeg ser det som en mulighed for både at lære og selv bidrage med mine perspektiver, særligt i forhold til hvordan molekylær forståelse kan bringes i spil i en større samfundsmæssig og sundhedsfaglig kontekst.Samtidig håber jeg, at medlemskabet kan styrke tværfaglige forbindelser og samarbejder, som kan åbne nye forskningsretninger og skabe grobund for innovative idéer. Jeg betragter derfor medlemskabet ikke kun som en anerkendelse, men som et aktivt ansvar for at engagere mig i videnskabens udvikling og dens betydning i samfundet.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er født og opvokset i Gentofte og uddannet læge fra Københavns Universitet. Min forskningskarriere begyndte på overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen hos professor Thue Schwartz for omkring 35 år siden, og siden da har jeg haft en stærk fornemmelse af at være en lykkens pamfilius mht. karrierevalg. For mig er forskning ikke et arbejde, men en livsstil.Den inspiration, dedikation og passion, jeg mødte i Thues laboratorium, har jeg taget med mig i mit eget laboratorium, etableret for ca. 25 år siden. Gennem mit arbejde som institutleder og viceinstitutleder har jeg udviklet en stærk interesse for forskningsledelse og for at skabe gode rammer for talentudvikling. Jeg lægger stor vægt på at uddanne og inspirere nye generationer af forskere og på at opbygge miljøer, hvor faglig kvalitet, nysgerrighed og samarbejde går hånd i hånd.Jeg har to børn, en datter på 26 og en søn på 30, og sammen med min mand, Jens, har jeg en stor og skøn sammenbragt familie, som fylder meget i mit liv. Min fritid er tæt knyttet til familien. Om sommeren nyder vi tiden i haven med dyrkning af grøntsager (for sjov), mens vinteren er præget af indendørs sysler, ofte med klassisk musik som omdrejningspunkt. Musikken er en fælles passion, som vi dyrker både som glade amatørmusikere og som engagerede lyttere.