Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Som antropolog og professor i Europæisk Etnologi arbejder jeg med den rolle ting og teknologier spiller i menneskers hverdag. Jeg har særligt arbejdet med brugen af belysning til at iscenesætte stemninger i hjemmet og byen, hvilket fremhæver hvordan kulturelle normer former måder at sanse verden. Mit arbejde har været centreret i Norden og tidligere i Mellemøsten. For tiden leder jeg et projekt om ensomhed og stemninger (2025-2028), og et andet projekt om de teknologier, der bruges til at tiltrække eller regulere dyr i byerne (2026-2031).

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At forstå, hvilken rolle teknologierne spiller i hverdagen, handler om at undersøge, hvordan folk bruger, sanser og giver mening til tingene – og tingene påvirker mennesker på ofte utilsigtede og ubevidste måder. Det er i sagens natur noget, der ikke kun er sprogligt forankret, og der er metodiske udfordringer i at udforske de aspekter af folks hverdagsliv, der ligger ud over, hvad der kan belyses igennem samtaler. Hverdagen kan derudover heller ikke i et dækkende omfang kvantificeres og generaliseres. Sammen med det tidskrævende etnografiske feltarbejde har det desværre ofte den konsekvens, at overførbarheden af forskningsindsigter til praksispartnere ikke foregår effektivt eller systematisk, trods åbenlys samfundsrelevans.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

At undersøge teknologiernes rolle i hverdagslivet indbefatter at forstå, hvordan accepten eller afvisning af teknologier bygger på kulturelle og sociale dynamikker. Det er muligt, at man kan opfinde en ny og mere effektiv teknologi, men det er ikke givet, at en befolkning ønsker den eller bruger den på den ønskede måde. Da glødepæren blev alment udfaset i 2012 og den spiralformede sparepære stod som alternativ, var der globalt set stor forskel på, hvordan teknologien blev modtaget. I Danmark var hensynet til ”hyggen” større end til energiforbruget, hvilket udskød de energimæssige gevinster. Hvis man ønsker en ændring i menneskers adfærd af hensyn til klima, sundhed eller energi, må man forstå de kulturelle og sociale logikker for, hvorfor og hvordan folk bruger teknologierne.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at møde spændende, nysgerrige mennesker, der igennem tværfaglige diskussioner kan afsøge og udfordre nye måder at forstå verden. Min vej gennem videnskaben har været karakteriseret ved en åbenhed over for andre fagligheders perspektiver og teorier, og medlemskab af Videnskabernes Selskab giver mulighed for vedvarende at mødes til diskussion af de emner, der optager forskere – både det snævert nørdede og det umiddelbart relevante for samfundsdiskussionen. Jeg har en interesse i forskningspolitik og ser frem til at deltage i diskussioner af videnskabens rolle i samfundet og hvordan et fortsat højt videnskabeligt niveau kræver politisk mod og ambitioner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er opvokset og bor i København med hustru og to sønner. Når jeg ikke er på kontoret, i undervisningslokalet eller på feltarbejde, bruger jeg tiden med familie eller i naturen med friluftsliv og de seneste år med ultra- og langdistancevandring.