Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg er maringeolog med speciale i palæoceanografi og palæoklima, med særligt fokus på det grønlandske og nordatlantiske område. Min forskning har til formål at forstå klimasystemets centrale komponenter, især havcirkulationen og dens samspil med atmosfæren, gletsjere og havis. Desuden arbejder jeg med, hvordan økosystemer reagerer på klimaforandringer over tid, samt med havets rolle i den naturlige lagring af kulstof.Havet er centralt for mit arbejde, fordi havstrømmene udgør en afgørende del af Jordens klimasystem og står for en væsentlig del af den globale varmetransport. Uden havets regulerende effekt ville vores livsbetingelser se helt anderledes ud.Marine sedimentkerner hentet fra havbunden er mit primære forskningsmateriale. Gennem geologiske, mikropalæontologiske – herunder foraminiferer – og geokemiske metoder rekonstruerer jeg ændringer i klima, havstrømme og økosystemer over århundreder og årtusinder.Min forskning koncentrerer sig især om klimaudviklingen ved afslutningen af sidste istid og under vores nuværende mellemistid, Holocæn, hvor jeg undersøger klimaforandringer over tid og under forhold, der i vid udstrækning ligner de nuværende. Et centralt spørgsmål i mit arbejde er, hvor hurtigt klimaforandringer kan finde sted, og hvordan klimasystemets processer påvirker hinanden indbyrdes.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

En af de største udfordringer i klimaforskningen er at få klimamodeller og data fra faktiske målinger – herunder palæodata – til at spille præcist sammen. Selvom både modeller og dataanalyser i dag er udviklet betydeligt, er integrationen mellem dem fortsat ufuldstændig. Data viser de faktiske forhold, som forskere bygger deres teorier på, mens modellerne anvendes til at teste teorierne og udvikle mulige scenarier. At forene de to til et samlet, robust billede af klimasystemet er både kompleks og en central opgave.Et centralt forskningsspørgsmål er, hvornår og hvordan klimasystemet kan passere tærskler og skifte til nye tilstande, eksempelvis gennem en svækkelse af dybhavspumpen, også kaldet AMOC. Systemet er intrikat, og der er fortsat betydelig usikkerhed om de mekanismer, der styrer det. Samtidig viser forskningen, at AMOC tidligere har varieret under både varme mellemistider og kolde istider; men de præcise betingelser for en svækkelse er endnu usikre.En anden udfordring er samspillet mellem havet og den grønlandske indlandsis. Vi kan se, at isens tilbagetrækning falder sammen med indstrømning af varmt, atlantisk til Grønland, men årsagssammenhængen er endnu ikke tilfredsstillende afklaret.Endelig er biosfærens respons på klimaforandringer fortsat dårligt forstået. Den geologiske fortid rummer både eksempler på store klimaskift uden tilsvarende biologiske ændringer og på omfattende økologiske omvæltninger uden tydelige fysiske drivkræfter.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Det geologiske tidsperspektiv giver en enestående mulighed for at forstå, hvor hurtigt klimaforandringer kan forløbe, og om de sker gradvist eller som abrupte skift i klimasystemets tilstand. Ved at analysere klimaets variationer over lange tidsrum kan vi desuden identificere, under hvilke betingelser systemet kan vende tilbage til en tidligere ligevægtstilstand, og hvornår ændringerne er irreversible. Tidsperspektivet gør det muligt at besvare spørgsmål, som ingen andre metoder kan give klare svar på.Havstrømmene er en nøglekomponent i det globale klimasystem, da de transporterer store mængder varme og fugtighed på tværs af kloden. Samtidig er de dynamiske og varierer over tid. Deres struktur og styrende mekanismer er komplekse, og det er fortsat en væsentlig videnskabelig udfordring at opnå en fuldstændig forståelse af de processer, der regulerer deres udvikling.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Medlemskabet giver en enestående mulighed for faglig udveksling med førende forskere på tværs af discipliner. Jeg ser frem til at få indblik i andre forskningsfelter og de strømninger, der præger dem i disse år.Samtidig ønsker jeg aktivt at bidrage til selskabets arbejde med at styrke videnskabens synlighed og betydning i samfundet. Det gælder ikke mindst inden for geovidenskab, klimaforskning og arktisk forskning, som allerede nu spiller en central rolle og forventes at få endnu større betydning fremover.Jeg vil engagere mig bredt i selskabets aktiviteter og bidrage med mine nationale og internationale erfaringer, hvor det kan være til gavn.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er født i Sønderborg og boede der de første ti år af min barndom, før min familie flyttede til Støvring i Himmerland. I gymnasiet blev min interesse for geologi for alvor vakt af en inspirerende lærer, hvilket blev afgørende for mit valg af studium.Efter kandidat- og ph.d.-grad i geologi fra Aarhus Universitet fulgte flere år i udlandet, først som postdoc i Montréal i Canada og derefter i Bordeaux i Frankrig. Et Ole Rømer-stipendium fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd bragte mig siden tilbage til Aarhus, hvor jeg nu bor i et charme-rende lille hus fra slutningen af 1950’erne.Jeg holder meget af at møde andre kulturer, og især arkæologi og fortidige civilisationer har altid fascineret mig. Jeg er også meget glad for dyr – med den lille undtagelse, at jeg foretrækker at holde behørig afstand til edderkopper.