Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Bakterier kan ikke ses med det blotte øje, men har indflydelse på de fleste processer i vores liv. De gør os syge og holder os raske, de renser vores spildevand og laver biogas, samt står for hovedparten af drivhusgasserne – og vi stammer alle sammen fra dem! Målt på antallet af celler i vores krop, er vi lige så meget bakterie som menneske.

Under mikroskopet er bakterier næsten ens. Nogle er runde, andre er aflange og en sjælden gang finder man nogle, der er firkantede. Man skal dog ikke dømme en bakterie på dens ydre. Manglen på spændende former opvejes mange gange af en ekstraordinær diversitet i funktion. Under alle tænkelige forhold er der bakterier, som har specialiseret sig i at leve – fra kilder med kogende vand til ko-maver. De lever i komplekse samfund, hvor de både kæmper mod hinanden og udnytter hinandens forskellige funktionalitet i komplekse fødekæder.

Da bakterierne ligner hinanden på overfladen, bruger man bakteriernes arvemateriale, deres genom, til at få en første indsigt i, hvordan de lever. Genomet består af DNA og beskriver hvilke potentielle funktioner, den pågældende bakterie besidder. Vi kender dog kun genomet fra under 1% procent af de mange millioner forskellige bakteriearter. Genomer fra disse ukendte bakterier kan bidrage til viden om alt fra nye antibiotika til fundamental viden om evolution og livets opståen. I min forskningsgruppe udvikler vi nye DNA-metoder til at undersøge bakterierne og kortlægge de resterende 99% af alle bakteriearter.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Hvis man tager en håndfuld jord, er der tusindvis af forskellige bakterier. Når vi sekventere DNA fra komplekse prøver, er vi nødt til at slå bakterierne og deres DNA i små stykker. Herefter har vi derfor et kæmpe puslespil med millioner af brikker, som skal lægges. Vi arbejder tæt sammen med computer science eksperter for at kunne kombinere biologisk indsigt med de nyeste machine learning teknikker for at kunne løse de komplekse DNA-puslespil. Det er dog ikke nemt, og ofte er det som, at der er blandet 100 puslespil af blå himmel sammen. Lige nu arbejder vi derfor på at kunne måle unikke DNA-modificeringer, så vi nemmere kan adskille puslespillene (genomerne) fra hinanden.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

I verdenen omkring os er alt opdaget, man kan sidde bag sin computer og vandre gennem øde ørkner og dybe kløfter. Vi har været overalt. I bakterie-verdenen er 99% stadig uopdaget! Hver dag tager vi på opdagelsesrejse og kortlægger en ny gren i livets træ, der måske rummer nogle af byggestenene til den fremtidige biobaserede økonomi i form af gener med nye interessante funktioner. Jeg synes, det er fantastik spændende at være i et forskningsfelt, hvor vi i løbet af de næste 10 år vil have udviklet metoderne og kortlagt hovedparten af alle bakteriearter i verden.

Det er klassisk grundforskning for nysgerrighedens skyld, men rummer også et stort potentiale i at kunne udnytte de ukendte bakteriers egenskaber til at udvikle produkter, der kan have en direkte indflydelse på vores hverdag.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg håber at kunne udvide min videnskabelig horisont og blive inspireret fra andre grene af videnskaben. Både fagligt, men også hvordan man leder store videnskabelige projekter og missioner. Desuden vil jeg gerne bidrage til at formidle videnskab og præge vores samfund i en retning, der i højere grad ser grundvidenskab som værdiskabende for os alle. Videnskabernes Selskab er en unik platform til at kunne deltage i samfundsdebatten omkring, hvad vi skal og vil med videnskab i fremtiden i Danmark.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er 38 år og bor i Randers med min partner Maibritt og vores 3 børn. Fritiden bruges sammen med familien og på at løbe lange ture med venner, der også er tossede med ultraløb.