Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit forskningsfelt er den danske og nordiske samfundsmodels historie fra 1800 til i dag i et internationalt perspektiv. Det vi kalder velfærdsstaten eller velfærdssamfundet. Hovedspørgsmål er, hvordan denne samfundsmodel er blevet til, og hvad gør den gør ved de mennesker, der bor i den? Det handler om den politiske historie og statens organisering af de liv, der leves i den. Det handler også om mange andre aktører med forskellige interesser. Det handler ikke kun om politik men også kultur, religion, normer. Det handler om institutioner, og hvordan fortidens beslutninger lægger spor for eftertiden, og hvor eksperter, viden(skab) og magt ofte er tæt vævet sammen. Det kan man fx se i samspil mellem velfærdsstatslige interventioner og levede liv gennem historien fra anbragte på institutioner til dem, der fra 1960’erne oplevede et dramatisk forandret familieliv. Et andet aspekt er, hvordan den danske og nordiske model er blevet præget af en stadigt skiftende omverden. Ideen om den nordiske model kan fx ikke forstås uden at medtænke betydningen af nordisk samarbejde og udveksling. Og udviklingen af vores ellers så fredelige velfærdsmodel er historisk blevet stærkt præget af krige eller trusler om krig.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Det er på mange måder præcist de samme ting, som gør forskningsområdet interessant: Det er et historisk emne med en høj grad af aktualitet, hvor den historiske proces stadig er i gang. Så det er lidt som at jage et bevægeligt mål. Det er emner, som optager mange mennesker, og det betyder, at mange begreber (fx “velfærdsstat”) har både et videnskabeligt og politisk liv, og hvor kan være svært at adskille de to. En mere konkret forskningsmæssig udfordring er at finde kildemateriale om almindelige menneskers liv i og syn på velfærdsstaten historisk. Modsat staten, som har efterladt sig omfattende dokumentation organiseret i arkiver, er almindelige menneskers liv en del dårligere dokumenteret.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Det handler om historien om og forståelsen af, hvorfor vi i dag lever i det samfund vi gør – med alle dets forskellige lyksaligheder, mangler og udfordringer. Et endeligt svar på det spørgsmål er svært at finde – så der er arbejde at gøre også i fremtiden. Mere faginternt er det noget af det, som jeg synes, gør feltet interessant, dets tværfaglighed. Det er ikke kun historikere, som sysler med vores samfundsmodels historiske udvikling men også politologer, økonomer, sociologer, litterater, kulturforskere, religionsforskere osv. Det tvinger en til hele tiden at reflektere over egne tilgange og resultater. Det skaber en konstruktiv dialog – og nogle gange lidt mindre konstruktive uenigheder. Endelig er det emner, som alle har et forhold og en holdning til. Fra politiske spørgsmål om fordelingspolitik til behandlingen af institutionsanbragte. Så man får konstant udfordret sin videnskabelige forståelse med erfaringer fra virkeligheden.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at møde spændende mennesker med interessante ideer og lære en masse af det. Jeg ser også frem til at være med til at diskutere dansk videnskabs rolle i samfundet.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er grundlæggende nysgerrig og mere interesseret det jeg ikke ved, end i det jeg har fundet ud af. Nysgerrighed betyder, at man nogle gange tager fejl, men så må man bare indrømme det. Det meste af min forskning er lavet sammen med andre – for mig er kollektiv idéudvikling måske den sjoveste del af forskningsprocessen. Mit liv udenfor arbejde er sådan set ret kedeligt. Med familie, hunde og parcelhus. Det sætter jeg stor pris på.