Karen Skovgaard-Petersen
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN HUMANISTISKE KLASSE
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Karen Skovgaard-Petersen
DEN HUMANISTISKE KLASSE
Titel
Direktør, seniorforsker
Tilknytning
Det Danske Sprog- og Litteratur Selskab
Indvalgsår
2019
Grad
dr.philos.
Fagområde
Latin, filologi, litteratur, historie
Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Mit forskningsfelt er i bred forstand latinsk litteratur og lærdomshistorie i det tidlig-moderne Europa, dvs. perioden ca. 1400-1750, med vægt på Danmark og Skandinavien. Mine fokuspunkter inden for dette felt er:
– historiografi, dvs. historieskrivningens historie
– receptionen af den antikke, græsk-romerske litteratur
– filologi og filologihistorie
– bog- og bibliotekshistorie
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?
Størstedelen af den litteratur (herunder sagprosa), der så dagens lys i det tidlig-moderne Europa, er på latin. Ikke desto mindre har dette store tekstkorpus været genstand for betydelig mindre forskningsinteresse end de samtidige tekster på europæiske nationalsprog. Det betyder, at en væsentlig del af den fælleseuropæiske lærdomskultur fra renæssancen og frem til oplysningstiden står i fare for at gå i glemmebogen. Efterhånden er store mængder tekst imidlertid tilgængelig digitalt, og det giver mulighed for at skabe overblik og stille nye spørgsmål til de gamle tekster. Der ligger dog en væsentlig udfordring i at forstå de digitale metoder – og deres begrænsninger. En anden spændende udfordring i dette felt er behovet for tværfaglighed. De gamle tekster krydser ofte moderne faggrænser, og fx kan det være nødvendigt at mobilisere både historisk, filologisk, teologisk og naturvidenskabelig indsigt for at forstå en given tekst.
Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?
Det er elementært spændende at være med til at genopdage en litteratur, som har været så godt som glemt i århundreder. Det er tilfældet med den latinsprogede renæssancelitteratur i Danmark – såvel som i det øvrige Europa. Det forhold at disse tekster er skrevet i mere eller mindre tæt efterligning af den antikke litteratur, udgør en grundlæggende og altid fascinerende fortolkningsmæssig udfordring. Hvad særlig studiet af den danske og nordiske historieskrivning angår, som er mit primære felt, kan det bidrage til forståelse af historien som forhandlingsfelt, og kampplads, i disse århundreders danske ’nationbuilding’.